Menneske

For videoinstallationen af Pipilotti Rist, se Homo sapiens sapiens (kunstværk)

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Menneske
Billede af en mand og en kvinde.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Dyr (Animalia)
Række	Chordater (Chordata)
Klasse	Pattedyr (Mammalia)
Orden	Primater (Primates)
Familie	Menneskeaber (Hominidae)
Underfamilie	Abemennesker (Homininae)
Slægt	Homo
Art	Homo sapiens
Videnskabeligt artsnavn
Homo sapiens Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Mennesket (Homo sapiens) er som art et pattedyr og hidtil det mest succesfulde jorden endnu har oplevet. Kun visse insekter, f.eks. myrer, er næsten lige så udbredte i antal. Den store udbredelse og succes skyldes blandt andet menneskets uovertruffende evne til at tænke og tilpasse omgivelserne til sig. I modsætning til det man faktisk kan kalde dyr, er den egenskab som gør os mennesker så forskellige fra andre arter, at vi i overvejende grad er i stand til forudse kommende begivenheder og planlægge langt ud i fremtiden, hvor faktiske dyr umidelbart reagere på et stimuli-respons-niveau. Vores evne til at tænke og beregne har udviklet sig til et niveau, hvor vi kan slavebinde de fleste andre arter (og gør det). Vi kan leve og formere os på alle kontinenter (dog har vi forbeholdt det antarktiske til turisme og ekspeditioner). Vi er nået til et stade hvor vi kan rejse ud i rummet og hjem igen. Det er der ingen andre "dyr" der intil videre har kunne opnå.

Mennesket i tal

Mennesket har ca. 1,8 m² hud, ca. 600 muskler, ca. 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer som hver er ca. 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår.

Kriterier på adskillelse mellem mennesket og andre arter

Noget særligt ved mennesket er at meget af dets viden ikke ligger i dets gener.^{[kilde mangler]} Det syntes at have et separat sind som ikke er fundet hos nogen anden art hidtil. En psykologs postulerede eksperiment med at placere nogle spædbørn på en ubeboet ø, og lader nogle robotter opfylde børnenes rudimentære, og rent fysiske behov, er et typisk eksempel på hvordan mennesket er blevet sidestillet med rotter. Psykologens postulerede resultat af eksperimentet var at det næppe ville gå dem godt; de vil mangle en opdragelse til at styre deres adfærd og et sprog til at kommunikere med. (Dette kan dog nemt modbevises, ved at sammenligne med de børn der faktisk blev fundet alene i efterladenskaberne af 2. Verdenskrig.) Dette eksperiment er heller aldrig blevet foretaget netop på grund af menneskets forskel fra dyr: Mennesket har en iboende ansvarsføelse og en næstekærlighed til sin egen art og finder det inhumant at efterlade dets afkom på en øde ø.

Reflektion

..mennesket er af natur et unaturligt væsen..

Mennesket har måske altid søgt at finde hvad der er det særlige ved den dyreart vi er, i forhold til de øvrige dyrearter . Et synspunkt er at de menneskelige egenskaber, som man nok også kan genkende hos andre dyr, kun findes samlet hos mennesket. Hos den kristeligt-religiøse tanke finder vi at mennesket adskiller sig absolut fra andre dyr . Men hvis mennesket netop ikke adskiller sig så væsentligt, hvad kan så definere mennesket præcist - når man ser bort fra kroppens udformning ?

Kultur

Noget særlig ved mennesket er at det har muligheden for at danne kultur, det vil sige at bryde med og ændre sin medfødte, instinktive adfærd. Ligeledes har mennesket en utrolig evne til at skabe ens adfærdsmønstre afhængig af den kontekst, som mennesket befinder sig i. Disse ensartede mønstre gør, at uanset hvor på kloden man er lokaliseret, vil der altid være et præg af de handlingsmønstre, som tidligere mennesker har gjort sig i.

Religion

Mennesket adskiller sig fra dyrene ved at have en åndelig bevidsthed. Dette kommer til udtryk i en tro på noget guddommeligt. Over 85% af danskerne tror der er "mere mellem himmel og jord", mens andre tager afstand for tro og åndelighed (det gør dem dog ikke til dyr). Religion er et fællesskab omkring troen på og tilbedelsen af en guddom. Kernen i eksempelvis den kristne tro er at give fællesskab og et venskab med Gud, give livet formål, forklare eksistens og give mening. Religion generelt involverer som oftest hengiven og rituel tilbedelse, og ofte indeholder det et etisk kodeks for gennemførelse af menneskelige anliggender.

Følelser

Nogle mener, at det, der gør mennesker specielle er, at vi kan have følelser, andre ville argumentere med, at andre dyr også kan have følelser. Da der endnu ikke er rette videnskabelige metoder til at teste denne teori, er den ikke holdbar hverken den ene eller den anden vej.

Medlidenhed

Vi er en af de eneste arter som kan vise næstekærlighed og barmhjertighed men også delfiner kan visse med følelse}, det vil sige sætte sig ud over de darwinistiske "mekanismer", som råder for den naturlige udviklingshistorie og i stedet hjælpe andre mennesker (eller dyr), endda nogle man ikke er nærtbeslægtede med (f.eks i stamme med) også selvom det har omkostninger for én selv (selvopofrelse).^{[kilde mangler]} Nietzsche kaldte dette for "den alt for menneskelige svaghed", hvilket viser at han (bortset fra at mene at den kunne være et begyndende tegn på degeneration) anså evnen til at føle medlidenhed som det, der mest af alt adskiller mennesket fra de øvrige dyr.

Moral

Som alle andre primater lever mennesket i små flokke med et hierarki. Men menneskets evne til abstrakt tænkning gør os i stand til (som de eneste primater) bevidst at vælge at forlade flokken eller svigte dens normer og sædvaner. Andre primater kan gøre oprør mod hierarkiet, men ikke ud fra et bevidst valg. Med andre ord: kun mennesket kan være skyldigt - og dermed kan kun mennesket, tilgives eller fordømmes; benådes eller straffes.^{[kilde mangler]}

Værktøj

En anden teori om menneskets særegenhed er dets evne til at tilvirke og benytte værktøj, (hvilket vi heller ikke er ene om, chimpanser kan f.eks. fange myrer ved hjælp af tilvirkede græsstrå - og jage med spyd). Andre pattedyr kan også bruge en slags værktøj, odderen bruger for eksempel en sten til at ødelægge skallen på muslinger med. Dog er vi vist den eneste art her på kloden, der tilvirker værktøj til at tilvirke værktøj.

Kropsudsmykning

Mennesket er den eneste art, her på kloden, der benytter sig af selvtilvirket, kunstig kropsudsmykning, og det er blot en særlig brug af noget mere generelt: At mennesket frembringer og bruger kunst.

Abstrakt tænkning

Evnen til at tænke abstrakt, det vil sige den mentale evne til at forestille sig begivenheder og genstande, der ikke optræder konkret for sanserne i øjeblikket. Mennesket er det eneste dyr, der ikke behøver at se, røre eller høre, for at kunne vide. Heraf følger, at mennesket er det eneste dyr, der kan foretage kritisk tænkning - det vil sige revurdere egne og andres erfaringer.

Sprog (1)

Evnen til at have et talesprog (Papegøjer kan faktisk lære at kommunikere med enkle sætninger, hvor grammatikken er korrekt). (Dette kan dog ikke kaldes sprog, men blot (avanceret) gentagelse) Evnen til problemfrit at skifte det abstrakte tankeunivers fra sætning til sætning, samt at udtrykke de samme abstrakte ideer gennem forskellige symbolske systemer, f.eks. det talte sprog, det skrevne sprog, ideogrammer, tegnsprog, osv, afhængig af tid, sted og kontekst er også en måde at karakterisere mennesket på.

Viden

..mennesket er altid, og i enhver situation, en tofod..

Aristoteles,Topica,V,1

Sprog (2)

Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog. Et lignende gen ses også hos mus og chimpanser, men ikke i samme variation eller med samme funktion. Det er anslået, at den menneskelige genvariation er opstået for mindre end 200.000 år siden, dvs. sammenfaldende med opståen af det moderne menneske (moderne Homo sapiens). Der er dog intet belæg for at kalde dette andet end en usandsynlig hypotese.

Lang barndom

Ingen dyrearter har så lang en ufrugtbar periode, inden de bliver voksne. Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er desuden normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp, fra de er omkring 9 år gamle. Selv om en gris er lige så stor som et menneske, er den voksen på et år. Den lange barndom menes at have den funktion, at de mindre børn kan lære af de større børn. Lang barndom (og ungdom) kan også forbindes med menneskets komplekse samfund og kultur, som det kræver lang tid at tilegne sig. Dog skyldes den primære årsag til den lange barndom hos mennesker vores hjerne. Gennem barndommen udvikles et menneskets hjerne til at fungere i vores meget komplekse samfund.

Tobenet gang

Sammenligning af skelettet fra et menneske og en gorilla - strakt så proportionerne kan sammenlignes.
Forskellene viser menneskets tilpasning til opret gang.

Man har ment, at mennesket sammen med fuglen var enestående ved den tobenede gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobenede dinosaurer var beslægtede med nutidens fugle. På Sicilien har der engang, efter at rovdyrene på øen uddøde, levet en stor, tobenet, jordlevende gibbon. Gibbonerne har ret nemt ved at gå på to ben, selvom de gør det mere i trækronerne end på jorden. Den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde knogang. De store menneskeaber har bevaret knogangen, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

Stor hjerne

Mennesket har en stor hjerne, - dog ikke den største blandt dyrene, f.eks. har en elefant og en blåhval betydeligt større hjerner. Normaliserer man med kroppens størrelse til den såkaldte encefaliseringskoefficient, får man dog, at mennesket har en meget stor hjerne. Delfiner og dødningehovedaber har dog forholdmæssigt også store hjerner.

Et gen (MGC8902) er fundet i særlig mange kopier hos mennesket og forudsagt til at være involveret i konstruktionen af proteinet DUF1220. DUF1220 er især udtrykt i hjernen.

Menstruation

De fleste dyrearter har en kort løbetid hvor de parrer sig, men ikke mennesket, der i teorien er frugtbart konstant. Hos en bavianart uden løbetid, mener man, at formålet ved ikke at have løbetid er den, at en ny førerhan for flokken kan parre sig med alle hunnerne, uden at skulle slå alle ungerne ihjel først for at få hunnerne i brunst. Hos nogle få monogame abearter har parringen den vigtige sociale funktion at få hannen til at blive og passe ungerne. Hos bonoboen har parringen en vigtig social funktion, også for hunnerne indbyrdes.

I stedet for regelmæssig løbetid har kvinder regelmæssig menstruation. Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen har bygget op for at være klar til en eventuel graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og/eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation, så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

Nærmeste slægtninge

Menneskets stamtræ begyndende fra prokaryoterne.

Menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget er bonoboen, chimpansen, gorillaen, orangutangen og gibbonen.

Mennesket deler 99% af vores genetiske materiale (DNA) med de afrikanske aber - chimpansen og gorillaen. Mennesket, deler tillige 60% genetisk materiale med ærteplanten og høns - og 80% med encellede organismer. Ved undersøgelser af de biologiske molekyler har biologerne opdaget, at alt peger i retning af, at de tre arter, de afrikanske "menneskeaber" samt mennesket havde en fælles stamfader, der levede for ca. 6-7 millioner år siden.

Arten Homo sapiens bliver sædvanligvis underdelt i tre underarter: Fortidsmenneskene "arkaisk Homo sapiens" og neandertaler (Homo neanderthalensis) og nutidsmennesket Homo sapiens sapiens.

Mytologi

I følge bl.a. den nordiske mytologi, og andre tilsvarende mytologier er mennesket skabt af guderne. Mennesket har en sjæl, ligesom alt andet er besjælet. Både åer og sten har magtfulde viljer. De to køn har hver deres arbejdsopgaver, kønsroller, og derfor i princippet ligestillet.

Se også

• Artefakt
• The missing link
• Læren om kroppen er samlet i faget fysiologi (anatomi)
• Homo (slægten)
• Menneskets udvikling
• Racelære

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Menneske

• Ing.dk, 10.11.2000: Europa har ti forfædre
• Ing.dk, 26.04.2000: Europa har syv mødre
• Ing.dk, 05.12.2000, Ældste menneske-aber fundet
• 2004-11-18, Sciencedaily: New Evidence Puts Man In North America 50,000 Years Ago Citat: "...However, other early sites in Brazil and Chile, as well as a site in Oklahoma also suggest that humans were in the Western Hemisphere as early as 30,000 years ago to perhaps 60,000..."
• 2004-07-23, Sciencedaily: Good Bacteria Trigger Proteins To Protect The Gut
• 2004-07-23, Sciencedaily: Researchers Uncover Surprising Degree Of Large-scale Variation In The Human Genome
  • 2004-08-02, Sciencedaily: Research Reveals Reveals Gains Or Losses Of Large Segments Of DNA In Healthy People Citat: "...These large-scale copy variations, or LCVs, frequently overlap with genes and could explain why people are different," said Dr. Stephen Scherer..."
• Theosophical Topics in Depth: What Is a Human Being?
• 2004-12-10, Sciencedaily: Researchers Compare Chicken, Human Genomes: Analysis Of First Avian Genome Uncovers Differences Between Birds And Mammals
• 2005-01-15, Sciencedaily: University Of Chicago Researchers Discovered That Humans Are A 'Privileged' Evolutionary Lineage Citat: "...The genes that regulate brain development and function evolved much more rapidly in humans than in nonhuman primates and other mammals because of natural selection processes unique to the human lineage..."Our study offers the first genetic evidence that humans occupy a unique position in the tree of life. Simply put, evolution has been working very hard to produce us humans."..."
• Kontroversiel: World Mysteries - Mystery Skulls Citat: "... Many strangely "deformed" hominoid skulls have been discovered in Mexico and Peru. One of them, the Starchild skull found in Mexico, is currently the subject of scientific scrutiny and DNA testing...This skull’s symmetry was astonishing, even more so than the average human...the volume of the child's skull is 1600 cc, which is 200 cc beyond the average for adult humans...In paleoanthropology (the study of ancient animals) a 200 cc increase in brain capacity of a human type creature warrants the naming of an entirely new species..."