Komma: Forskelle mellem versioner
Mulvany (diskussion | bidrag) m →Eksterne henvisninger: linkret |
ummmm |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Komma''' ([[græsk (sprog)|græsk]]: ''Κόμμα'', kort afsnit) ('','') er et skilletegn, der bruges til [[tegnsætning]]. I løbende tekst udgør et komma et mindre skel end for eksempel [[semikolon]] og [[punktum]]. Derudover anvendes komma i andre sammenhænge, for eksempel talangivelser. |
'''Komma''' ([[græsk (sprog)|græsk]]: ''Κόμμα'', kort afsnit) ('','') er et skilletegn, der bruges til [[tegnsætning]]. I løbende tekst udgør et komma et mindre skel end for eksempel [[semikolon]] og [[punktum]]. Derudover anvendes komma i andre sammenhænge, for eksempel talangivelser. |
||
og man må gerne gøre lige hvad man har lyst til med kommaet. |
|||
{| style="float:right;" |
{| style="float:right;" |
Versionen fra 30. sep. 2014, 21:56
Tegnsætning |
---|
apostrof ( ' ) ( ’ ) |
Andre typografiske tegn |
asterisk ( * ) |
Andre specialtegn |
afsnitstegn ( ¶ ) |
Komma (græsk: Κόμμα, kort afsnit) (,) er et skilletegn, der bruges til tegnsætning. I løbende tekst udgør et komma et mindre skel end for eksempel semikolon og punktum. Derudover anvendes komma i andre sammenhænge, for eksempel talangivelser.
og man må gerne gøre lige hvad man har lyst til med kommaet.
Kommatering på dansk
Reglerne for komma på dansk fastlægges af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen.
På dansk har der gennem tiden været flere kommateringssystemer. Det nuværende regelsæt afløste i 2004 to anerkendte systemer: det nye komma og det traditionelle komma. Før 1996 blev det traditionelle komma kaldt grammatisk komma, og det var sidestillet med pausekomma.
En afgørende forskel mellem de forskellige kommasystemer er håndteringen af komma før og efter ledsætninger. Selv om kommareglerne ikke længere er formuleret som to systemer med egne navne, er det fortsat valgfrit med komma før ledsætninger, det såkaldte startkomma.
De gældende kommaregler
Resume
Her er et resume af Dansk Sprognævns kommaregler[1]. De officielle regler har mere detaljerede regler og flere eksempler.
Opremsninger: Der sættes komma mellem sideordnede led, som ikke er forbundet med bindeord:
Jeg skal i biografen med Peter, Søren og Matilde.
Selvstændige sætningsdele: Ord og sætningsdele, som står med en vis selvstændighed, afgrænses med kommaer. Selvstændige sætningsdele kan som regel udelades, uden at resten af sætningen bliver meningsløs:
Skat, nu kommer du ikke for sent hjem, vel?
Vi skal, som du måske husker, tidligt op.
Helsætninger: Der sættes komma mellem helsætninger, hvis der ikke er andet tegn (punktum eller semikolon):
Datteren gik i biografen, og moderen gik tidligt i seng.
Ledsætninger: Ved startkomma skal der komma foran og efter ledsætninger:
Den film, som de ville se, var udsolgt.
De aftalte, at de ville se den, så snart de kunne.
Fravælges startkomma, sættes der som hovedregel komma efter, men ikke før ledsætninger:
Den film som de ville se, var udsolgt.
De aftalte at de ville se den så snart de kunne.
Hjælp
Sætningsanalyse
For at kunne sætte komma mellem forskellige sætningstyper skal man kunne identificere sætninger i en tekst. Ved analyse af sætningen kan man finde ud af, hvor de forskellige sætningsled er, først og fremmest udsagnsled (O) og grundled (X)
Han er bange for hunde, der er store X O X O
Tidligere kommaregler
Grammatisk komma
Der er komma både før og efter ledsætninger. Fra 1996 kaldtes denne metode for traditionelt komma.
Nyt komma
Der er komma efter ledsætninger, men som hovedregel ikke før. Nyt komma kaldes sommetider også enhedskomma.
Pausekomma
Der er kun i særlige tilfælde komma ved ledsætninger.
Idiotkomma
Idiotkomma er en betegnelse for en særlig gruppe fejlanbragte kommaer. Idiotkommaer er kommaer, der automatisk sættes foran at, der og som – som regel fordi brugeren ikke tager højde for disse ords funktion i den konkrete sætning.
Almene kommateringsprincipper[2]
Kommatering bruges i mange sprog. Man kan skelne mellem de to grundprincipper logisk-semantisk kommatering, som bruges i for eksempel engelsk, svensk, fransk og spansk, og grammatisk kommatering, som bruges i for eksempel tysk, finsk og slaviske sprog. Det logisk-semantiske princip drejer sig om at markere tekstens indholdsmæssige opbygning og modsvarer de lydlige markeringer i talesproget. Det grammatiske princip markerer først og fremmest grammatiske inddelinger i teksten. Der sættes normalt flere kommaer som følge af grammatiske kommaprincipper end logisk-semantiske principper.
Den ældste kommatering følger logisk-semantiske principper, mens det grammatiske princip opstod i de tysktalende lande i 1500-tallet og bredte sig med bogtrykkerkunsten til Danmark, hvor det lige siden har været dominerende. Det nu afskaffede pausekomma hører derimod til de logisk-semantiske systemer og har forholdsvis frie regler, mens det nye komma er et logisk-semantisk system, men med faste regler. De nuværende regler kan siges at være en kombination.
"EN GOD HUSKEREGEL: 'Når der og som kan byttes om, skal der altid komma foran.
Kommaets historie
Kommaets historie går ikke særlig langt tilbage, da det først begyndte at blive brugt i den tidlige middelalder.
Fra ca. 1200 til 1500 blev der normalt brugt en skråstreg (/), når man skulle udtrykke en kort pause i teksten (som det f.eks. nogen gange stadig ses i adskillelsen af et vers' linjer). Før den tid blev der kun brugt punktum.
Skråstregen (/) sank med tiden længere ned (/), og endte med at stå lidt under midterniveuet, som vi stadig ser det i dag på et komma (,)[3]
Se også
Noter
- ^ Retskrivningsordbogens kommaregler fra 3. udgave, 4. oplag, 2005. Sproget.dk.
- ^ 'Kommatering' i Den Store Danske Encyklopædi, ajourført udgave fra Gyldendals DVD leksikon, 2006.
- ^ Sebastian Relster (2009). " Tegn sparede tid" (13): 39. ISSN 0806-3915.
{{cite journal}}
: Cite journal kræver|journal=
(hjælp); Cite har en ukendt tom parameters:|1=
og|wsid=
(hjælp); Tjek datoværdier i:|udgivelsesår=
(hjælp); Ukendt parameter|publikation=
ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link)
Eksterne henvisninger
Se Wiktionarys definition på ordet: |
- Retskrivningsordbogens kommaregler på Sproget.dk
- Kommaregler De nye regler udgivet i 2004 (fra Dansk Sprognævns hjemmeside)
- Vi vandt krigen Artikel om kommakrigen fra RetorikMagasinet
- Kommareligiøs formørkelse, artikel fra 27. august 2008, der argumenterer for, at grammatisk komma er ulogisk og uhensigtsmæssigt
- Kommakrigen er overstået - og alle blev tabere, artikel om kommakrigens konsekvenser