Koloni: Forskelle mellem versioner
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. |
småret |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Bom jesus.jpg|thumb|Basilikaen ''Bom Jesus'' i den tidligere portugisiske koloni, [[Goa]].]] |
[[Fil:Bom jesus.jpg|thumb|Basilikaen ''Bom Jesus'' i den tidligere portugisiske koloni, [[Goa]].]] |
||
Ordet '''koloni''' kommer af [[latin]] ''colonia'' = "landbrug". I nutidigt sprogbrug er en koloni det magtområde, en stat opretter uden for sit eget [[Territorium (suverænitet)|territorium]]. Allerede [[fønikerne]] og oltidens græske [[bystat]]er oprettede kolonier langs [[Sortehavet]]s, [[Middelhavet]]s og [[Atlanterhavet]]s kyster. Formålet var dels at skaffe rum for et befolkningsoverskud i hjembyen |
Ordet '''koloni''' kommer af [[latin]] ''colonia'' = "landbrug". I nutidigt sprogbrug er en koloni det magtområde, en stat opretter uden for sit eget [[Territorium (suverænitet)|territorium]]. Allerede [[fønikerne]] og oltidens græske [[bystat]]er oprettede kolonier langs [[Sortehavet]]s, [[Middelhavet]]s og [[Atlanterhavet]]s kyster. Formålet var dels at skaffe rum for et befolkningsoverskud i hjembyen, dels at sætte sig fast på steder, der var vigtige for handelen og søfarten. |
||
I nyere tid var kolonierne de store landområder, som de europæiske lande gjorde krav på i de oversøiske kontinenter. Kapløbet om at skaffe sig kolonier blev i første omgang vundet af [[Portugal]] og [[Spanien]], der fik [[Pavestolen|pavens]] godkendelse af en deling af hele den nye verden. Senere kom [[Nederlandene]], [[England]] og [[Frankrig]] med, og til sidst blev det de nye nationalstater, [[Italien]] og [[Tyskland]]s tur. Også [[Sverige]] og [[Danmark-Norge]] deltog i kapløbet, men uden større succes. Det lykkes dog Danmark at få en rør[[sukker]] |
I nyere tid var kolonierne de store landområder, som de europæiske lande gjorde krav på i de oversøiske kontinenter. Kapløbet om at skaffe sig kolonier blev i første omgang vundet af [[Portugal]] og [[Spanien]], der fik [[Pavestolen|pavens]] godkendelse af en deling af hele den nye verden. Senere kom [[Nederlandene]], [[England]] og [[Frankrig]] med, og til sidst blev det de nye nationalstater, [[Italien]] og [[Tyskland]]s tur. Også [[Sverige]] og [[Danmark-Norge]] deltog i kapløbet, men uden større succes. Det lykkes dog Danmark at få en rør[[sukker]]produktion i [[Dansk Vestindien]], [[kryolith]]brydning i [[Grønland]] og [[slave]]køb på [[Guldkysten]] ([[Ghana]]). |
||
Da Tyskland havde tabt i den [[1. verdenskrig]], måtte |
Da Tyskland havde tabt i den [[1. verdenskrig]], måtte tyskerne afgive alle kolonier til de sejrende magter. Efter [[2. verdenskrig]] tabte Nederlandene, England, Portugal og Frankrig deres kolonier enten pga. [[idealisme|idealisme]], eller fordi de var tvunget til det, da mange af kolonierne gjorde oprør. |
||
Den største kolonimagt |
Den største kolonimagt var Storbritannien. |
||
Endnu i dag har vi mindelser om kolonitiden i et begreb som [[kolonialvarer]], der henviser til de produkter, der blev produceret i |
Endnu i dag har vi mindelser om kolonitiden i et begreb som [[kolonialvarer]], der henviser til de produkter, der blev produceret i kolonierne. |
||
En feriekoloni er en lejr for børn. |
|||
== Se også == |
== Se også == |
||
Versionen fra 5. jan. 2015, 04:30
Ordet koloni kommer af latin colonia = "landbrug". I nutidigt sprogbrug er en koloni det magtområde, en stat opretter uden for sit eget territorium. Allerede fønikerne og oltidens græske bystater oprettede kolonier langs Sortehavets, Middelhavets og Atlanterhavets kyster. Formålet var dels at skaffe rum for et befolkningsoverskud i hjembyen, dels at sætte sig fast på steder, der var vigtige for handelen og søfarten.
I nyere tid var kolonierne de store landområder, som de europæiske lande gjorde krav på i de oversøiske kontinenter. Kapløbet om at skaffe sig kolonier blev i første omgang vundet af Portugal og Spanien, der fik pavens godkendelse af en deling af hele den nye verden. Senere kom Nederlandene, England og Frankrig med, og til sidst blev det de nye nationalstater, Italien og Tysklands tur. Også Sverige og Danmark-Norge deltog i kapløbet, men uden større succes. Det lykkes dog Danmark at få en rørsukkerproduktion i Dansk Vestindien, kryolithbrydning i Grønland og slavekøb på Guldkysten (Ghana).
Da Tyskland havde tabt i den 1. verdenskrig, måtte tyskerne afgive alle kolonier til de sejrende magter. Efter 2. verdenskrig tabte Nederlandene, England, Portugal og Frankrig deres kolonier enten pga. idealisme, eller fordi de var tvunget til det, da mange af kolonierne gjorde oprør.
Den største kolonimagt var Storbritannien.
Endnu i dag har vi mindelser om kolonitiden i et begreb som kolonialvarer, der henviser til de produkter, der blev produceret i kolonierne. En feriekoloni er en lejr for børn.