Spring til indhold

Hedy Lamarr: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
mNo edit summary
m Grammatiske ændringer og stavefejl
Linje 33: Linje 33:
|teenchoiceadwardspriser =
|teenchoiceadwardspriser =
}}
}}
'''Hedy Lamarr''' (født '''Hedwig Maria Eva Kiesler'''; [[9. november]] [[1914]] – [[19. januar]] [[2000]]) var en [[Østrig|østrigsk]] [[skuespiller]]inde, glamourmodel og forsker. Omend hun primært er kendt for sin filmkarriere og som filmstjerne i [[MGM]]s ”gyldne alder”, havde hun en bemærkelsesværdig karriere som forsker og opfinder: hun var bl.a. medudvikler af en tidlig form for spread-spectrum-kommunikation, en forløber for moderne trådløs kommunikation brugt i [[Wi-Fi]]-netværk og trådløs telefoni.<ref name="EFF1997">{{en sprog}} [http://archive.is/20120730020619/www.eff.org/awards/pioneer/1997.php Movie Legend Hedy Lamarr to be Given Special Award at EFF's Sixth Annual Pioneer Awards], [[Electronic Frontier Foundation]], [[11. marts]] [[1997]]</ref>
'''Hedy Lamarr''' (født '''Hedwig Maria Eva Kiesler'''; [[9. november]] [[1914]] – [[19. januar]] [[2000]]) var en [[Østrig|østrigsk]] [[skuespiller]]inde, glamourmodel og forsker. Omend hun primært er kendt for sin filmkarriere og som filmstjerne i [[MGM]]s ”gyldne alder”, havde hun en bemærkelsesværdig karriere som forsker og opfinder: Hun var bl.a. medudvikler af en tidlig form for spread-spectrum-kommunikation, en forløber for moderne trådløs kommunikation brugt i [[Wi-Fi]]-netværk og trådløs telefoni.<ref name="EFF1997">{{en sprog}} [http://archive.is/20120730020619/www.eff.org/awards/pioneer/1997.php Movie Legend Hedy Lamarr to be Given Special Award at EFF's Sixth Annual Pioneer Awards], [[Electronic Frontier Foundation]], [[11. marts]] [[1997]]</ref>


== Tidlig liv ==
== Tidlig liv ==
Lamarr blev født ''Hedwig Maria Eva Kiesler'' i en [[jøde|jødisk]] familie i [[Wien]] i [[Østrig-Ungarn]]. Hendes far var ''Emil Kiesler'', en succesrig bankier fra [[Lemberg]]. Hendes mor ''Gertrud'' født ''Lichtwitz'', en talentfuld pianist fra [[Budapest]].<ref>{{en sprog}} [http://www.highbeam.com/doc/1G1-78975068.html Article: HIGH CLASS WHORE.(actress Hedy Lamarr)]</ref><ref>{{en sprog}} [http://nl.newsbank.com/nl-search/we/Archives?p_product=AK&s_site=ohio&p_multi=AK&p_theme=realcities&p_action=search&p_maxdocs=200&p_topdoc=1&p_text_direct-0=0EB6D5639CBDD2C6&p_field_direct-0=document_id&p_perpage=10&p_sort=YMD_date:D&s_trackval=GooglePM HEDY LAMARR, SCREEN BEAUTY AND CELLULAR PHONE INNOVATOR]</ref> Som barn studerede Hedy [[ballet]] og [[klaver]]. Da hun arbejdede med [[Max Reinhardt]] i [[Berlin]], omtalte han hende som ''"Smukkeste kvinde i Europa"''. Som teenager fik hun flere store filmroller i tyske film, hvor hun spillede sammen med stjerner som [[Heinz Rühmann]] og [[Hans Moser]].
Lamarr blev født ''Hedwig Maria Eva Kiesler'' i en [[jøde|jødisk]] familie i [[Wien]] i [[Østrig-Ungarn]]. Hendes far var ''Emil Kiesler'', en succesrig bankier fra [[Lemberg]]. Hendes mor ''Gertrud'' født ''Lichtwitz'', var en talentfuld pianist fra [[Budapest]].<ref>{{en sprog}} [http://www.highbeam.com/doc/1G1-78975068.html Article: HIGH CLASS WHORE.(actress Hedy Lamarr)]</ref><ref>{{en sprog}} [http://nl.newsbank.com/nl-search/we/Archives?p_product=AK&s_site=ohio&p_multi=AK&p_theme=realcities&p_action=search&p_maxdocs=200&p_topdoc=1&p_text_direct-0=0EB6D5639CBDD2C6&p_field_direct-0=document_id&p_perpage=10&p_sort=YMD_date:D&s_trackval=GooglePM HEDY LAMARR, SCREEN BEAUTY AND CELLULAR PHONE INNOVATOR]</ref> Som barn studerede Hedy [[ballet]] og [[klaver]]. Da hun arbejdede med [[Max Reinhardt]] i [[Berlin]], omtalte han hende som den ''"Smukkeste kvinde i Europa"''. Som teenager fik hun flere store filmroller i tyske film, hvor hun spillede sammen med stjerner som [[Heinz Rühmann]] og [[Hans Moser]].


I begyndelsen af [[1933]] medvirkede hun i [[Gustav Machatý]]s berygtede film [[Ekstase (film)|Ekstase]]. En [[Tjekkoslovakiet|tjekkoslovakisk]] film lavet i [[Prag]], hvori hun spillede en uopmærksom og ligeglad gammel mands kærlighedshungrende unge hustru. En kærlighedsscene, der vises ved et næroptagelser af hendes ophidsede ansigt og en lang optagelse af hende, mens hun bader nøgen i en skovsø og løber nøgen gennem skoven, gjorde filmen berømt.
I begyndelsen af [[1933]] medvirkede hun i [[Gustav Machatý]]s berygtede film [[Ekstase (film)|Ekstase]]; en [[Tjekkoslovakiet|tjekkoslovakisk]] film lavet i [[Prag]], hvori hun spillede en uopmærksom og ligeglad gammel mands kærlighedshungrende unge hustru. En kærlighedsscene, der vises ved næroptagelser af hendes ophidsede ansigt og en lang optagelse af hende, mens hun bader nøgen i en skovsø og løber nøgen gennem skoven, gjorde filmen berømt.


Den [[10. august]] 1933 giftede hun sig med en 13 år ældre våbenfabrikant [[Friedrich Mandl]] fra Wien. Senere beskrev hun ham i sin selvbiografi ''Ecstasy and Me'' som en dominerende og jaloux mand, der forbød hende at lave film og til tider holdt hende indespærret i deres palæ. Han opkøbte alle de kopier af filmen ''Ekstase'' han kunne få fat på, da han ikke syntes om hendes optræden og ansigtsudtryk i den. (Lamarr hævdede, at hendes lidenskabelige ansigtsudtryk skyldtes, at instruktøren stak hende i numsen med en nål).<ref name=Independent>{{en sprog}} [http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/film-and-tv/features/the-ecstasy-488903.html The ecstasy], [[The Independent]], [[30. januar]] [[2005]]</ref>
Den [[10. august]] 1933 giftede hun sig med den 13 år ældre våbenfabrikant [[Friedrich Mandl]] fra Wien. Senere beskrev hun ham i sin selvbiografi ''Ecstasy and Me'' som en dominerende og jaloux mand, der forbød hende at lave film og til tider holdt hende indespærret i deres palæ. Han opkøbte alle de kopier af filmen ''Ekstase,'' han kunne få fat på, da han ikke syntes om hendes optræden og ansigtsudtryk i den. (Lamarr hævdede, at hendes lidenskabelige ansigtsudtryk skyldtes, at instruktøren stak hende i numsen med en nål).<ref name=Independent>{{en sprog}} [http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/film-and-tv/features/the-ecstasy-488903.html The ecstasy], [[The Independent]], [[30. januar]] [[2005]]</ref>


Mandl forhindrede hende i at fortsætte sin skuespillerkarriere, og tog hende i stedet med til møder med teknikere og forretningspartnere. På disse møder fik den matematisk talentfulde Lamarr førstehåndsindsigt i avanceret militærteknologi. Ellers var hun tvunget til at blive på slottet [[Schwarzenau]]. Hun berettede senere, at på trods af at Mandl havde jødiske rødder, omgik han alligevel nazistiske erhvervsfolk, hvilket hun rasede over. I ''Ecstasy and Me'' skrev Lamarr, at både [[Benito Mussolini]] og [[Adolf Hitler]] deltog i Mandls store fester. Hun fortalte, at hun først slap fri ved at klæde sig ud som tjenestepiger og flygte til [[Paris]], hvor hun fik skilsmisse og derefter flyttede videre til [[London]]. I en anden version overtalte Lamarr sin mand til at gå med til at hun deltog i en fest iført alle sine kostbare smykker. Senere bedøvede hun og tjenestepigen ham og undslap landet med sine smykker.
Mandl forhindrede hende i at fortsætte sin skuespillerkarriere, og tog hende i stedet med til møder med teknikere og forretningspartnere. På disse møder fik den matematisk talentfulde Lamarr førstehåndsindsigt i avanceret militærteknologi. Ellers var hun tvunget til at blive på slottet [[Schwarzenau]]. Hun berettede senere, at Mandl på trods af sine jødiske rødder omgikkes nazistiske erhvervsfolk, hvilket hun rasede over. I ''Ecstasy and Me'' skrev Lamarr, at både [[Benito Mussolini]] og [[Adolf Hitler]] deltog i Mandls store fester. Hun fortalte først, at hun slap fri ved at klæde sig ud som tjenestepige og flygte til [[Paris]], hvor hun fik skilsmisse og derefter flyttede videre til [[London]]. I en anden version overtalte Lamarr sin mand til at gå med til, at hun deltog i en fest iført alle sine kostbare smykker. Senere bedøvede hun og en tjenestepige ham, og hun undslap landet med sine smykker.


== Filmkarriere i Hollywood ==
== Filmkarriere i Hollywood ==
Linje 55: Linje 55:
[[Fil:Hedy Lamarr in Lady of the Tropics.jpg|thumb|right|200px|Fra filmen ''Lady of the Tropics'']]
[[Fil:Hedy Lamarr in Lady of the Tropics.jpg|thumb|right|200px|Fra filmen ''Lady of the Tropics'']]
I 1960'erne blev hun anklaget for butikstyveri og året efter udkom hendes hendes selvbiografi ''Ecstasy and Me'' ([[1967]]). Samtidigt kom [[Andy Warhol]]s kortfilm ''Hedy'' ([[1966]]), også kendt som ''The Shoplifter'' (Butikstyven). Polemikken omkring butikstyveriet faldt sammen med et forgæves forsøg på at komme tilbage til filmen i ''Picture Mommy Dead'' ([[1966]]). Det endte med at [[Zsa Zsa Gabor]] fik rollen. Hændelsen er begyndelsen af hendes selvbiografi:
I 1960'erne blev hun anklaget for butikstyveri og året efter udkom hendes hendes selvbiografi ''Ecstasy and Me'' ([[1967]]). Samtidigt kom [[Andy Warhol]]s kortfilm ''Hedy'' ([[1966]]), også kendt som ''The Shoplifter'' (Butikstyven). Polemikken omkring butikstyveriet faldt sammen med et forgæves forsøg på at komme tilbage til filmen i ''Picture Mommy Dead'' ([[1966]]). Det endte med at [[Zsa Zsa Gabor]] fik rollen. Hændelsen er begyndelsen af hendes selvbiografi:
{{citat|En nylig aften, siddende alene hjemme lidende og rugende over min behandling på en politistation på grund af en hændelse i et stormagasin, og efter at have været erstattet af Zsa Zsa Gabor (forstil dig hvordan det påvirkede mit ego!) regnede jeg ud, at jeg havde tjent og brug omkring tredive millioner dollars. Alligevel havde jeg tidligere samme dag ikke kunne betale for en sandwich hos Scwabs.}}
{{citat|En nylig aften, siddende alene hjemme lidende og rugende over min behandling på en politistation på grund af en hændelse i et stormagasin, og efter at have været erstattet af Zsa Zsa Gabor (forstil dig hvordan det påvirkede mit ego!) regnede jeg ud, at jeg havde tjent og brugt omkring tredive millioner dollars. Alligevel havde jeg tidligere samme dag ikke kunnet betale for en sandwich hos Scwabs.}}
I de næste år trak Lamarr sig tilbage fra det offentlige liv og bosatte sig i [[Florida]]. Hun vendte kortvarigt tilbage til overskrifterne i [[1991]], da den 78årige tidligere skuespillerinde igen blev beskyldt for butikstyveri. Beskyldningen blev afvist.
I de næste år trak Lamarr sig tilbage fra det offentlige liv og bosatte sig i [[Florida]]. Hun vendte kortvarigt tilbage til overskrifterne i [[1991]], da den 78årige tidligere skuespillerinde igen blev beskyldt for butikstyveri. Beskyldningen blev afvist.


Linje 64: Linje 64:
Hun var gift seks gange: ''Fritz Mandl'', ''Gene Markey'', ''Sir John Loder'', [[Teddy Stauffer]], ''W. Howard Lee'' og ''Lewis J. Boles''. Hun havde tre børn.
Hun var gift seks gange: ''Fritz Mandl'', ''Gene Markey'', ''Sir John Loder'', [[Teddy Stauffer]], ''W. Howard Lee'' og ''Lewis J. Boles''. Hun havde tre børn.


Hedy Lamarr døde i [[Altamonte Springs (Florida)|Altamonte Springs]], i nærheden af [[Orlando (Florida)|Orlando]] den 19. januar, 2000. Hendes søn ''Anthony Loder'' spredte aske i [[Wienerwald]] i overensstemmelse med hendes ønske.<ref name="calling">[http://www.mischief-films.com/sub2.php?ID=1&S=E Calling Hedy Lamarr], Mischief Films</ref>
Hedy Lamarr døde i [[Altamonte Springs (Florida)|Altamonte Springs]], i nærheden af [[Orlando (Florida)|Orlando]] den 19. januar, 2000. Hendes søn ''Anthony Loder'' spredte hendes aske i [[Wienerwald]] i overensstemmelse med hendes ønske.<ref name="calling">[http://www.mischief-films.com/sub2.php?ID=1&S=E Calling Hedy Lamarr], Mischief Films</ref>


== Liv som opfinder ==
== Liv som opfinder ==
Linje 70: Linje 70:
[[Avantgarde]]komponisten [[George Antheill]] søn af tyske immigranter og nabo til Lamarr havde eksperimenteret med automatisk kontrol af musikinstrumener og musik til [[Ballet Mécanique]] skrevet til en abstrakt film fra [[1924]] af [[Fernand Léger]]. Stykket indeholdt adskillige [[selvspillende klaver]], der spillede samtidigt.
[[Avantgarde]]komponisten [[George Antheill]] søn af tyske immigranter og nabo til Lamarr havde eksperimenteret med automatisk kontrol af musikinstrumener og musik til [[Ballet Mécanique]] skrevet til en abstrakt film fra [[1924]] af [[Fernand Léger]]. Stykket indeholdt adskillige [[selvspillende klaver]], der spillede samtidigt.


Antheil og Lamarr udviklede tanken om et hemmeligt kommunikationssystem i juni [[1941]]. Den [[11. august]] [[1942]] blev {{US patent|2292387}} givet til Antheil og "Hedy Kiesler Markey" – som Lamarrs hed. Patentet, der beskrev en tidlig form for [[frekvensspring]] anvendte en rulle til at skifte mellem 88 forskellige frekvenser, og var udviklet for at gøre [[torpedo]]er svære for fjenden at opspore og sabotere.
Antheil og Lamarr udviklede tanken om et hemmeligt kommunikationssystem i juni [[1941]]. Den [[11. august]] [[1942]] blev {{US patent|2292387}} givet til Antheil og "Hedy Kiesler Markey" – som Lamarr officielt hed på det tidspunkt. Patentet, der beskrev en tidlig form for [[frekvensspring]], anvendte en rulle til at skifte mellem 88 forskellige frekvenser, og var udviklet for at gøre [[torpedo]]er sværere for fjenden at opspore og sabotere.


Ideen var så langt forud for sin tid at den ikke kunne realiseres i [[1942]]. Den blev først implementeret i [[1962]], hvor det blev brugt af den amerikanske flåde under blokaden af [[Cuba]]<ref>[http://www.ieee.org/web/aboutus/history_center/biography/lamarr.html IEEE – Hedy Lamarr, 1914 – 2000]</ref> – hvor patentet var udløbet. Måske derfor blev det først kendt i [[1997]] hvor organisationen [[Electronic Frontier Foundation]] tildelte Lamarr en pris for hendes bidrag.<ref name="EFF1997" /> I [[1998]] købte den [[Canada|canadiske]] trådløs teknologi udvikler ''Wi-LAN Inc.'' 49% af patentet fra Lamarr for et ikke offentligt oplyst antal aktier.<ref>{{en sprog}} Player Pianos, Sex Appeal, and Patent #2,292,387, Inside GNSS September 2006 http://www.insidegnss.com/node/303</ref> Antheil var død i 1959.
Ideen var så langt forud for sin tid, at den ikke kunne realiseres i [[1942]]. Den blev først implementeret i [[1962]], hvor den blev brugt af den amerikanske flåde under blokaden af [[Cuba]]<ref>[http://www.ieee.org/web/aboutus/history_center/biography/lamarr.html IEEE – Hedy Lamarr, 1914 – 2000]</ref>. Da var patentet dog udløbet. Måske derfor blev det først kendt i [[1997]], hvor organisationen [[Electronic Frontier Foundation]] tildelte Lamarr en pris for hendes bidrag.<ref name="EFF1997" /> I [[1998]] købte den [[Canada|canadiske]] udvikler af trådløs teknologi, ''Wi-LAN Inc,.'' 49% af patentet fra Lamarr for et ikke offentligt oplyst antal aktier.<ref>{{en sprog}} Player Pianos, Sex Appeal, and Patent #2,292,387, Inside GNSS September 2006 http://www.insidegnss.com/node/303</ref> Antheil var død i 1959.


Lamarrs og Antheils ide fungerer som grundlag for moderne [[spread spectrum]] kommunikationsteknologi, som det anvendes i [[bluetooth]]-forbindelser og i [[GSM]]-teknologi.
Lamarrs og Antheils ide fungerer som grundlag for den moderne [[spread spectrum]] kommunikationsteknologi, som anvendes i [[bluetooth]]-forbindelser og i [[GSM]]-teknologi.


== Filmografi ==
== Filmografi ==

Versionen fra 9. nov. 2015, 09:36

Hedy Lamarr
Lamarr i The Conspirators (1944)
Personlig information
Andre navn(e)Hedwig Maria Eva Kiesler
Født9. november 1914
Wien, Østrig-Ungarn
Død19. januar 2000 (86 år)
Altamonte Springs, USA
ForældreEmil Kiesler & Gertrud (pigenavn Lichtwitz)
ÆgtefælleFritz Mandl (1933–1937) (skilt)
Gene Markey (1939–1941) (skilt) 1 barn
John Loder (1943–1947) (skilt) 2 børn
Teddy Stauffer (1951–1952) (skilt)
W. Howard Lee (1953–1960) (skilt)
Lewis J. Boies (1963–1965) (skilt)
Aktive år1930-1958

Hedy Lamarr (født Hedwig Maria Eva Kiesler; 9. november 1914 – 19. januar 2000) var en østrigsk skuespillerinde, glamourmodel og forsker. Omend hun primært er kendt for sin filmkarriere og som filmstjerne i MGMs ”gyldne alder”, havde hun en bemærkelsesværdig karriere som forsker og opfinder: Hun var bl.a. medudvikler af en tidlig form for spread-spectrum-kommunikation, en forløber for moderne trådløs kommunikation brugt i Wi-Fi-netværk og trådløs telefoni.[1]

Tidlig liv

Lamarr blev født Hedwig Maria Eva Kiesler i en jødisk familie i Wien i Østrig-Ungarn. Hendes far var Emil Kiesler, en succesrig bankier fra Lemberg. Hendes mor Gertrud født Lichtwitz, var en talentfuld pianist fra Budapest.[2][3] Som barn studerede Hedy ballet og klaver. Da hun arbejdede med Max Reinhardt i Berlin, omtalte han hende som den "Smukkeste kvinde i Europa". Som teenager fik hun flere store filmroller i tyske film, hvor hun spillede sammen med stjerner som Heinz Rühmann og Hans Moser.

I begyndelsen af 1933 medvirkede hun i Gustav Machatýs berygtede film Ekstase; en tjekkoslovakisk film lavet i Prag, hvori hun spillede en uopmærksom og ligeglad gammel mands kærlighedshungrende unge hustru. En kærlighedsscene, der vises ved næroptagelser af hendes ophidsede ansigt og en lang optagelse af hende, mens hun bader nøgen i en skovsø og løber nøgen gennem skoven, gjorde filmen berømt.

Den 10. august 1933 giftede hun sig med den 13 år ældre våbenfabrikant Friedrich Mandl fra Wien. Senere beskrev hun ham i sin selvbiografi Ecstasy and Me som en dominerende og jaloux mand, der forbød hende at lave film og til tider holdt hende indespærret i deres palæ. Han opkøbte alle de kopier af filmen Ekstase, han kunne få fat på, da han ikke syntes om hendes optræden og ansigtsudtryk i den. (Lamarr hævdede, at hendes lidenskabelige ansigtsudtryk skyldtes, at instruktøren stak hende i numsen med en nål).[4]

Mandl forhindrede hende i at fortsætte sin skuespillerkarriere, og tog hende i stedet med til møder med teknikere og forretningspartnere. På disse møder fik den matematisk talentfulde Lamarr førstehåndsindsigt i avanceret militærteknologi. Ellers var hun tvunget til at blive på slottet Schwarzenau. Hun berettede senere, at Mandl på trods af sine jødiske rødder omgikkes nazistiske erhvervsfolk, hvilket hun rasede over. I Ecstasy and Me skrev Lamarr, at både Benito Mussolini og Adolf Hitler deltog i Mandls store fester. Hun fortalte først, at hun slap fri ved at klæde sig ud som tjenestepige og flygte til Paris, hvor hun fik skilsmisse og derefter flyttede videre til London. I en anden version overtalte Lamarr sin mand til at gå med til, at hun deltog i en fest iført alle sine kostbare smykker. Senere bedøvede hun og en tjenestepige ham, og hun undslap landet med sine smykker.

Filmkarriere i Hollywood

Fra filmen Lady of the Tropics

I London mødte hun Louis B. Mayer. Hun skiftede på hans opfordring navn til Hedy Lamarr – efternavnet som en hyldest til den smukke stumfilmsskuespillerinde Barbara La Marr[4] som døde i 1926 af en overdosis.

I Hollywood blev hun ofte set i glamourøse og forførende roller. Hendes Hollywood-debut var i filmen Algiers (1938). Andre film var Boom Town (1940), White Cargo (1942) , og Tortilla Flat baseret på en roman af John Steinbeck. I 1941 blev hun og to andre Hollywood-skønheder Lana Turner og Judy Garland castet i det musikalske overflødighedshorn Ziegfeld Girl.

Hun lavede 18 film fra 1940 til 1949 på trods af at hun fik børn i (1945 og 1947). Hun forlod MGM i 1945 og fik sin største succes som filmskuespillerinde i Cecil DeMilles Samson and Delilah, den højst indtjenende film i 1949. Men efter et forsøg på komik med Bob Hope i My Favorite Spy gik det nedad bakke med hendes karriere, og efter 1950 optrådte hun kun sporadisk i film. En af hendes sidste roller var som Jeanne d'Arc i Irwin Allens episke værk The Story of Mankind (1957).

Senere liv

Fra filmen Lady of the Tropics

I 1960'erne blev hun anklaget for butikstyveri og året efter udkom hendes hendes selvbiografi Ecstasy and Me (1967). Samtidigt kom Andy Warhols kortfilm Hedy (1966), også kendt som The Shoplifter (Butikstyven). Polemikken omkring butikstyveriet faldt sammen med et forgæves forsøg på at komme tilbage til filmen i Picture Mommy Dead (1966). Det endte med at Zsa Zsa Gabor fik rollen. Hændelsen er begyndelsen af hendes selvbiografi:

Citat En nylig aften, siddende alene hjemme lidende og rugende over min behandling på en politistation på grund af en hændelse i et stormagasin, og efter at have været erstattet af Zsa Zsa Gabor (forstil dig hvordan det påvirkede mit ego!) regnede jeg ud, at jeg havde tjent og brugt omkring tredive millioner dollars. Alligevel havde jeg tidligere samme dag ikke kunnet betale for en sandwich hos Scwabs. Citat

I de næste år trak Lamarr sig tilbage fra det offentlige liv og bosatte sig i Florida. Hun vendte kortvarigt tilbage til overskrifterne i 1991, da den 78årige tidligere skuespillerinde igen blev beskyldt for butikstyveri. Beskyldningen blev afvist.

Lamarr blev amerikansk statsborger den 10. april 1953.

Hun fik en æresstjerne på Hollywood Walk of Fame, nummer 6.247.[5]

Hun var gift seks gange: Fritz Mandl, Gene Markey, Sir John Loder, Teddy Stauffer, W. Howard Lee og Lewis J. Boles. Hun havde tre børn.

Hedy Lamarr døde i Altamonte Springs, i nærheden af Orlando den 19. januar, 2000. Hendes søn Anthony Loder spredte hendes aske i Wienerwald i overensstemmelse med hendes ønske.[6]

Liv som opfinder

Lamarr med John Loder

Avantgardekomponisten George Antheill søn af tyske immigranter og nabo til Lamarr havde eksperimenteret med automatisk kontrol af musikinstrumener og musik til Ballet Mécanique skrevet til en abstrakt film fra 1924 af Fernand Léger. Stykket indeholdt adskillige selvspillende klaver, der spillede samtidigt.

Antheil og Lamarr udviklede tanken om et hemmeligt kommunikationssystem i juni 1941. Den 11. august 1942 blev U.S. Patent 2.292.387  givet til Antheil og "Hedy Kiesler Markey" – som Lamarr officielt hed på det tidspunkt. Patentet, der beskrev en tidlig form for frekvensspring, anvendte en rulle til at skifte mellem 88 forskellige frekvenser, og var udviklet for at gøre torpedoer sværere for fjenden at opspore og sabotere.

Ideen var så langt forud for sin tid, at den ikke kunne realiseres i 1942. Den blev først implementeret i 1962, hvor den blev brugt af den amerikanske flåde under blokaden af Cuba[7]. Da var patentet dog udløbet. Måske derfor blev det først kendt i 1997, hvor organisationen Electronic Frontier Foundation tildelte Lamarr en pris for hendes bidrag.[1] I 1998 købte den canadiske udvikler af trådløs teknologi, Wi-LAN Inc,. 49% af patentet fra Lamarr for et ikke offentligt oplyst antal aktier.[8] Antheil var død i 1959.

Lamarrs og Antheils ide fungerer som grundlag for den moderne spread spectrum kommunikationsteknologi, som anvendes i bluetooth-forbindelser og i GSM-teknologi.

Filmografi

  • 1930: Das Geld liegt auf der Straße
  • 1931: Die Abenteuer des Herrn O.F.
  • 1931: Die Frau von Lindenau
  • 1932: Man braucht kein Geld
  • 1933: Symphonie der Liebe (Ekstase)
  • 1938: Algiers
  • 1939: I Take This Woman
  • 1939: Lady of the Tropics
  • 1940: Boom Town
  • 1940: Comrade X
  • 1941: Come Live with Me
  • 1941: H.M. Pulham, Esq.
  • 1941: Ziegfeld Girl
  • 1942: Crossroads
  • 1942: Tortilla Flat
  • 1942: White Cargo
  • 1943: The Heavenly Body
  • 1944: Experiment Perilous
  • 1944: The Conspirators
  • 1945: Her Highness and the Bellboy
  • 1946: The Strange Woman
  • 1947: Dishonored Lady
  • 1948: Let's Live a Little
  • 1949: Samson and Delilah
  • 1950: A Lady Without Passport
  • 1950: Copper Canyon
  • 1951: My Favorite Spy
  • 1954: L'Amante di Paride (også: The Face, That Launched a Thousand Ships)
  • 1954: L'Eterna Femmina
  • 1957: The Story of Mankind
  • 1958: The Female Animal

Referencer

  1. ^ a b (engelsk) Movie Legend Hedy Lamarr to be Given Special Award at EFF's Sixth Annual Pioneer Awards, Electronic Frontier Foundation, 11. marts 1997
  2. ^ (engelsk) Article: HIGH CLASS WHORE.(actress Hedy Lamarr)
  3. ^ (engelsk) HEDY LAMARR, SCREEN BEAUTY AND CELLULAR PHONE INNOVATOR
  4. ^ a b (engelsk) The ecstasy, The Independent, 30. januar 2005
  5. ^ (engelsk) Hollywood Walk of Fame directory, Hollywood Chamber of Commerce
  6. ^ Calling Hedy Lamarr, Mischief Films
  7. ^ IEEE – Hedy Lamarr, 1914 – 2000
  8. ^ (engelsk) Player Pianos, Sex Appeal, and Patent #2,292,387, Inside GNSS September 2006 http://www.insidegnss.com/node/303

Litteratur

  • Robert A. Scholtz, "The Origins of Spread-Spectrum Communications," IEEE Transactions on Communications, Vol. 30, No. 5, May 1982, p. 822.
  • Robert Price, "Further Notes and Anecdotes on Spread-Spectrum Origins," IEEE Transactions on Communications, Vol. 31, No. 1, January 1983, p. 85.
  • Ivanis, Dan (november 2003). "The stars come out -- Recruiting ad featuring Hedy Lamarr creates 'buzz't". Boeing Frontiers Online. The Boeing Company. Hentet 2009-04-20.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hedy_Lamarr&oldid=8350707"