Koloni: Forskelle mellem versioner
hvor mange kolonier der i alt ligger i verden og i europa |
Savfisk (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Sarrus, fjerner ændringer fra 2001:2012:10F:A700:88E8:4209:150D:416C (diskussion | [[Sp... |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Bom jesus.jpg|thumb|Basilikaen ''Bom Jesus'' i den tidligere portugisiske koloni, [[Goa]].]] |
|||
en italiansk mand som har fået tuberkulose og er kendt som den mest smittefarlige mand med tuberkulose |
|||
Ordet '''koloni''' kommer af [[latin]] ''colonia'' = "landbrug". I nutidigt sprogbrug er en koloni det magtområde, en stat opretter uden for sit eget [[Territorium (suverænitet)|territorium]]. Allerede [[fønikerne]] og oltidens græske [[bystat]]er oprettede kolonier langs [[Sortehavet]]s, [[Middelhavet]]s og [[Atlanterhavet]]s kyster. Formålet var dels at skaffe rum for et befolkningsoverskud i hjembyen, dels at sætte sig fast på steder, der var vigtige for handelen og søfarten. |
|||
I nyere tid var kolonierne de store landområder, som de europæiske lande gjorde krav på i de oversøiske kontinenter. Kapløbet om at skaffe sig kolonier blev i første omgang vundet af [[Portugal]] og [[Spanien]], der fik [[Pavestolen|pavens]] godkendelse af en deling af hele den nye verden. Senere kom [[Nederlandene]], [[England]] og [[Frankrig]] med, og til sidst blev det de nye nationalstater, [[Italien]] og [[Tyskland]]s tur. Også [[Sverige]] og [[Danmark-Norge]] deltog i kapløbet, men uden større succes. Det lykkes dog Danmark at få en rør[[sukker]]produktion i [[Dansk Vestindien]], [[kryolith]]brydning i [[Grønland]] og [[slave]]køb på [[Guldkysten]] ([[Ghana]]). |
|||
Da Tyskland havde tabt i den [[1. verdenskrig]], måtte tyskerne afgive alle kolonier til de sejrende magter. Efter [[2. verdenskrig]] tabte Nederlandene, England, Portugal og Frankrig deres kolonier enten pga. [[idealisme]], eller fordi de var tvunget til det, da mange af kolonierne gjorde oprør. |
|||
Den største kolonimagt var Storbritannien. |
|||
Endnu i dag har vi mindelser om kolonitiden i et begreb som [[kolonialvarer]], der henviser til de produkter, der blev produceret i kolonierne. |
|||
En feriekoloni er en lejr for børn. |
|||
== Se også == |
|||
* [[Berlinkonferencen]] |
|||
* [[Danske besiddelser]] |
|||
* [[Commonwealth of Nations]] |
|||
* [[Spaniens kolonisering af Amerika]] |
|||
{{Statskundskab}} |
|||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Historie]] |
[[Kategori:Historie]] |
||
[[Kategori:Kolonialisme]] |
[[Kategori:Kolonialisme]] |
||
Versionen fra 22. jan. 2017, 18:46
Ordet koloni kommer af latin colonia = "landbrug". I nutidigt sprogbrug er en koloni det magtområde, en stat opretter uden for sit eget territorium. Allerede fønikerne og oltidens græske bystater oprettede kolonier langs Sortehavets, Middelhavets og Atlanterhavets kyster. Formålet var dels at skaffe rum for et befolkningsoverskud i hjembyen, dels at sætte sig fast på steder, der var vigtige for handelen og søfarten.
I nyere tid var kolonierne de store landområder, som de europæiske lande gjorde krav på i de oversøiske kontinenter. Kapløbet om at skaffe sig kolonier blev i første omgang vundet af Portugal og Spanien, der fik pavens godkendelse af en deling af hele den nye verden. Senere kom Nederlandene, England og Frankrig med, og til sidst blev det de nye nationalstater, Italien og Tysklands tur. Også Sverige og Danmark-Norge deltog i kapløbet, men uden større succes. Det lykkes dog Danmark at få en rørsukkerproduktion i Dansk Vestindien, kryolithbrydning i Grønland og slavekøb på Guldkysten (Ghana).
Da Tyskland havde tabt i den 1. verdenskrig, måtte tyskerne afgive alle kolonier til de sejrende magter. Efter 2. verdenskrig tabte Nederlandene, England, Portugal og Frankrig deres kolonier enten pga. idealisme, eller fordi de var tvunget til det, da mange af kolonierne gjorde oprør.
Den største kolonimagt var Storbritannien.
Endnu i dag har vi mindelser om kolonitiden i et begreb som kolonialvarer, der henviser til de produkter, der blev produceret i kolonierne. En feriekoloni er en lejr for børn.