Hormon: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 23. apr. 2017, 02:32

Hormoner (græsk: Hormao: som irriterer, stimulerer og sætter i gang) er signalstoffer fra kirtler i kroppen, der udløser forskellige reaktioner. Begrebet "hormon" blev først defineret af den engelske fysiolog Ernest Henry Starling i 1905.

Hormonernes sekretion kontrolleres ofte af feedback-systemer. Humane hormoner er steroider eller aminosyrederivater (aminosyrer, peptider eller proteiner). Hormoner producers flere steder i menneskekroppen, i såkaldte endokrine celler i de endokrine kirtler eller i parakrine celler. Hormoner produceres af endokrine kirtler sendes via blodbanen ud til andre celler, og der sker en transport af hormoner over længere afstande. Derimod står parakrine celler for at producere hormoner, som sendes over korte afstande til celler og ikke transporteres med blodet.

Som eksempel på en endokrin kirtel, kan nævnens bugspytkirtlen, som bl.a. producerer hormonet insulin. Desuden er de to endokrine kirtler i hjernen, hypothalamus og hypofysen, værd at nævne. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som er de hormoner, der har en decideret virkning på kroppen.

Hypothalamus og hypofysen kommunikerer med hinanden: ´Via blodkar i hypofysens forlap og via hypofysens baglap gennem centralnervesystemet. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem henholdsvis blodkar og nervesystemet.

Hormontyper

Der findes to overordnede typer af hormoner:

Steroidhormoner og aminosyrederivathormoner, som igen inddeles i aminosyrer, peptider eller proteiner, alt efter antallet af aminosyrer i hormonet. Dertil kommer nogle lipidhormoner, de såkaldte eicosanoider.

Måden, hvorpå et hormon er bygget er væsentlig for, hvordan hormonet fungerer og opfører sig i kroppen. Steroidhormoner er hydrofobe og dermed lipofile og kan derved let trænge igennem cellemembranen, både på den endokrine celle, hvori hormonet produceres, og i modtagercellen. Der er til gengæld også visse hormoner, som er hydrofile, og de kan dermed ikke selv trænge igennem en cellemembran. Disse bliver udskilt fra vesikler i den producerende endokrine celle og kommunikerer med modtagercellen via receptorer på cellemembranen i processer, som benævnes signaltransduktion, se også G-protein-koblede receptorer, GPCR.^[1]. Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og udøver den biokemiske virkning, er de hydrofile hormoner nødsaget til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når disse receptorer stimuleres, udsender de en såkaldt sekond messenger, cAMP eller cGMP, som fører signalet fra hormonet videre ind til f.eks. cellekernen.

Se også

Eksterne links og henvisninger

^ Peptide Hormone G Protein-Coupled Receptors. R&D systems

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hormon

Se Wiktionarys definition på ordet hormon

Hormoner og endokrine kirtler

Hypothalamus: GnRH - TRH - CRH - GHRH - somatostatin - dopamin | Neurohypofysen: vasopressin - oxytocin | Adenohypofysen: GH - ACTH - TSH - LH - FSH - prolaktin - MSH - endorfiner - lipotropin

Koglekirtelen (Epifysen): Melatonin

Skjoldbruskkirtelen: T₃ og T₄ - calcitonin | Biskjoldbruskkirtelen (Parathyreoidea): PTH | Binyremarven: adrenalin - noradrenalin | Binyrebarken: aldosteron - kortisol - DHEA | Bukspyttkirtelen: glukagon- insulin - somatostatin | Ægstokken: østradiol - progesteron - inhibin - aktivin | Testikkelen: testosteron - AMH - inhibin | Nyren: renin - EPO - calcitriol - prostaglandin | Hjertets forkammer: ANP

Mavesækken: gastrin | Tolvfingertarmen: CCK - GIP - sekretin - motilin - VIP | Ileum: enteroglukagon | Lever: IGF-1

Moderkagen: hCG - HPL - østrogen - progesteron

Fedtvæv: leptin - adiponectin - resistin | Muskelvæv: irisin

[1] Peptide Hormone G Protein-Coupled Receptors. R&D systems

[1]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Hormonernes [[sekretion]] kontrolleres ofte af [[feedback#Feedback i naturen|feedback]]-systemer. Humane hormoner er [[steroid]]er eller aminosyrederivater ([[aminosyre]]r, [[peptid]]er eller [[protein]]er).
-Hormoner producers flere steder i menneskekroppen, i såkaldte [[endokrine system|endokrine celler]] i de endokrine kirtler eller i parakrine celler. Hormoner produceret af endokrine kirtler sendes via blodbanen ud til andre celler, og der sker således en transport af hormoner over længere afstande. Derimod står parakrine celler for at producere hormoner som sendes over korte afstande til celler nærved, og disse transporteres dermed ikke igennem blodet.
+Hormoner producers flere steder i menneskekroppen, i såkaldte [[endokrine system|endokrine celler]] i de endokrine kirtler eller i parakrine celler. Hormoner produceres af endokrine kirtler sendes via blodbanen ud til andre celler, og der sker en transport af hormoner over længere afstande. Derimod står parakrine celler for at producere hormoner, som sendes over korte afstande til celler og ikke transporteres med blodet.
-Som eksempel på en endokrin kirtel, kan nævnens [[bugspytkirtlen]], som bl.a. producerer hormonet [[insulin]]. Desuden er de 2 endokrine kirtler, der befinder sig i hjernen, [[hypothalamus]] og [[hypofysen]], værd at nævne, da disse er de såkaldte overordnede endokrine kirtler. Årsagen til, at de er de overordnede endokrine kirtler er, at de producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som er de hormoner, der har en decideret virkning på kroppen.
+Som eksempel på en endokrin kirtel, kan nævnens [[bugspytkirtlen]], som bl.a. producerer hormonet [[insulin]]. Desuden er de to endokrine kirtler i hjernen, [[hypothalamus]] og [[hypofysen]], værd at nævne. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som er de hormoner, der har en decideret virkning på kroppen.
-Hypothalamus og hypofysen kan kommunikere med hinanden på to forskellige måder: Gennem [[blodkar]] i hypofysens forlap og via hypofysens baglap gennem [[centralnervesystemet]]. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem henholdsvis disse blodkar og nervesystemet.
+Hypothalamus og hypofysen kommunikerer med hinanden: ´Via [[blodkar]] i hypofysens forlap og via hypofysens baglap gennem [[centralnervesystemet]]. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem henholdsvis blodkar og nervesystemet.
 == Hormontyper ==
@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 [[Steroidhormon]]er og [[peptidhormon|aminosyrederivathormoner]], som igen inddeles i [[aminosyre]]r, [[peptid]]er eller [[protein]]er, alt efter antallet af aminosyrer i hormonet. Dertil kommer nogle lipidhormoner, de såkaldte [[eicosanoid]]er.
-Måden, hvorpå et hormon er bygget, er væsentligt for, hvordan hormonet fungerer og opfører sig i kroppen. Steroidhormoner er [[hydrofob]]e og dermed [[lipofil]]e og kan derved let trænge igennem [[cellemembran]]en, både på den endokrine celle, hvori hormonet produceres, og i modtagercellen. Der er til gengæld også visse hormoner, som er [[hydrofil]]e, og de kan dermed ikke selv trænge igennem en cellemembran. Disse bliver udskilt fra [[vesikel|vesikler]] i den producerende endokrine celle og kommunikerer med modtagercellen via [[receptor]]er på cellemembranen i processer, som benævnes [[signaltransduktion]], se også [[G-protein-koblede receptorer]], [[GPCR]].<ref>[http://www.rndsystems.com/molecule_group.aspx?g=3086 Peptide Hormone G Protein-Coupled Receptors. R&D systems]</ref>. Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og udøver den pågældende biokemiske virkning, er de hydrofile hormoner nødsaget til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når disse [[receptor]]er stimuleres, udsender de en såkaldt sekond messenger, [[:en:cAMP|cAMP]] eller [[:en:cGMP|cGMP]], som fører signalet fra hormonet videre ind til f.eks. [[cellekerne]]n.
+Måden, hvorpå et hormon er bygget er væsentlig for, hvordan hormonet fungerer og opfører sig i kroppen. Steroidhormoner er [[hydrofob]]e og dermed [[lipofil]]e og kan derved let trænge igennem [[cellemembran]]en, både på den endokrine celle, hvori hormonet produceres, og i modtagercellen. Der er til gengæld også visse hormoner, som er [[hydrofil]]e, og de kan dermed ikke selv trænge igennem en cellemembran. Disse bliver udskilt fra [[vesikel|vesikler]] i den producerende endokrine celle og kommunikerer med modtagercellen via [[receptor]]er på cellemembranen i processer, som benævnes [[signaltransduktion]], se også [[G-protein-koblede receptorer]], [[GPCR]].<ref>[http://www.rndsystems.com/molecule_group.aspx?g=3086 Peptide Hormone G Protein-Coupled Receptors. R&D systems]</ref>. Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og udøver den biokemiske virkning, er de hydrofile hormoner nødsaget til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når disse [[receptor]]er stimuleres, udsender de en såkaldt sekond messenger, [[:en:cAMP|cAMP]] eller [[:en:cGMP|cGMP]], som fører signalet fra hormonet videre ind til f.eks. [[cellekerne]]n.
 == Se også==