Spidshunde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Spidshunde er betegnelsen på en gruppe hunderacer, hvis morfologi og anatomi har en række fælles træk. Det mest iøjnefaldende er det kileformede hoved, som har en forholdsvis bred skalle med stående spidse ører og et spidst snudeparti. Spidshundene tilhører FCIs gruppe 5 og er inddelt i 8 sektioner.

Nordiske slædehunderacer[redigér | redigér wikikode]

Hunde der bruges til kørsel med hundeslæde i polare områder, fortrinsvis i forbindelse med fiskeri, fangst og jagt. De er store og kompakte hunde, som har en ualmindelig tyk og modstandsdygtig pels og derfor tåler stærk kulde, mens de let får problemer i varmen. Grønlandshund og siberian huskey er eksempler på disse hunde. Disse racer benævnes også polarhunde.

Nordiske jagthunderacer[redigér | redigér wikikode]

Disse hunde kaldes også gøende hunde og forbindes gerne med storvildtjagt. De fleste racer i denne sektion er middelstore. Pelsen ligner meget polarhundenes pels, men bliver ikke lige så tæt. De tåler derfor ofte noget mere varme end polarhundene. Norsk Elghund, karelsk bjørnehund, finsk spids og Svensk Jämthund er eksempler på disse hunde.

Nordiske gård- og hyrdehundracer[redigér | redigér wikikode]

Dette er hunde som traditionelt har haft opgaver som vagt- og hyrdehunde rundt om på gårdene. De er ofte mindre end jagthundene der blev omtalt før. Pelsen ligner jagthundenes. Eksempler på disse racer er norsk buhund, islandsk fårehund og finsk lapphund.

Europæiske spidshunderacer[redigér | redigér wikikode]

Mange mener at hundene i denne sektion nedstammer fra spidshunde som levede i stenalderen og neolitiske spidshunde som engang levede i nær tilknytning til havet. De kaldes gerne spets som en fællesbetegnelse og omfatter racer som tysk spets og volpino Italiano. De har en mere busket pels at se på end ovenstående typer.

Asiatiske spidshunderacer og beslægtede racer[redigér | redigér wikikode]

Disse hunde varierer i størrelse fra 6 til over 50 kg. Fællesnævneren er at de alle regnes for at være opstået i Asien. Nogle af dem har polare træk, mens andre har mere tilfælles med de europæiske spidshunde. Også pelsen varierer. Eksempler på sådanne hunde er racer som akita, Chow Chow og japansk spids.

Primitive racer[redigér | redigér wikikode]

Med primitive racer mener man racer som kan føre deres blodslinjer specielt langt tilbage i tiden. Disse hunde har stor forskel i udseende, som spænder fra racer som ikke har pels til de som har kort til middellang pels. De er uden tvivl spidshunde, men flere af racerne kan også have et fælles ophav med mynderne. Dette kommer klart til udtryk gennem både evnen til at jagte med synet og at løbe (stærkt). Traditionelt er dette imidlertid hunde som bruger både syn, lugt og hørelse lige aktivt når de jagter. Eksempler på sådanne racer er basenji, faraohund, og mexikansk hårløs. Nogen af disse racer bliver ikke regnet som spidshunde af kennelklubber udenfor FCI-systemet.

Primitive jagthunderacer[redigér | redigér wikikode]

Disse hunde er i højere grad jagthunde end de ovennævnte racer. Også disse bruger både syn, lugt og hørelse lige aktivt når de jagter. Et fælles ophav med mynderne er derfor sandsynlig, også anatomisk set. Fællesnævneren er et spidst ansigt med stående spidse ører, men hovedskallen er slankere end hos typiske spidshunderacer. Pelsen spænder fra korthårede til stridhårede varianter, og nogle af racerne kan også have flere størrelsesvarianter. Et eksempel er podengo portugues, som findes i 3 størrelsesvarianter som hver har 2 pelsvarianter. Disse racer bliver ikke regnet som spidshunde af kennelklubber udenfor FCI-systemet.

Primitive jagthunderacer m/ridge back[redigér | redigér wikikode]

Denne sektion indeholder kun en race, nemlig thai ridgeback. Den kommer som navnet siger fra Thailand. Dette er en stor hunderace som kan blive ca. 30 kg. Det mest karakteristiske er nok pelsen på ryggen, idet den vokser fremover. Deraf navnet ridgeback. Også dette er en jagthunderace. Pelsen er kort og glat.

Spidshundracer[redigér | redigér wikikode]

  1. Akita
  2. Alaskan malamute
  3. Basenji
  4. Canaanhund
  5. Chow Chow
  6. Dansk spids
  7. Etnahund
  8. Eurasier
  9. Faraohund
  10. Finsk lapphund
  11. Finsk Spids
  12. Grosspitz
  13. Grønlandshund
  14. Hälleforshund
  15. Hokkaido hund
  16. Islandsk fårehund
  17. Japansk spidshund
  18. Jämthund
  19. Kai
  20. Karelsk bjørnehund
  21. Keeshond
  22. Kishu
  23. Kleinspitz
  24. Koreansk jindo
  25. Lapsk vallhund
  26. Mexikansk hårløs
  27. Mittelspitz
  28. Norrbottenspets
  29. Norsk Buhund
  30. Norsk Elghund, grå
  31. Norsk Elghund sort
  32. Norsk Lundehund
  33. Peruviansk hårløs
  34. Podenco andaluz (ikke anerkendt af FCI)
  35. Podenco canario
  36. Podenco ibicenco glathåret
  37. Podenco ibicenco stridhåret
  38. Podengo portugues
  39. Pomeranian
  40. Russisk-europæisk laika
  41. Samojedhund
  42. Shiba
  43. Shikoku hund
  44. Siberian husky
  45. Svensk hvid elghund
  46. Svensk lapphund
  47. Thai ridgeback
  48. Tysk spitz
  49. Vestsibirsk laika
  50. Volpino Italiano
  51. Västgötaspids
  52. Østsibirsk laika

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Linda Sørensen: Bogen om spidshunde, illustreret af Søren Wesseltoft. ISBN 87-11-04147-1.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: