Sporskifte

Sporskifte til skift med håndkraft. Lanternen viser at sporskiftet er sat til det afvigende spor, her mod højre.

Flere englændere i forlængelse af hinanden. Typisk kendetegn ved store banegårde.

For alternative betydninger, se Sporskifte (Flensborg).

Et Sporskifte er en opbygning af skinner, der gør det muligt for jernbanekøretøjer at tage forskellige ruter i spornettet.

Sporskifter betegnes undertiden og fejlagtigt som skiftespor. DSB og Banedanmark bruger betegnelsen Sporskifte, og 'skiftespor' opfattes af fagfolk som værende ukorrekt.

Funktion

Et sporskifte er opbygget af en række specielt tilpassede skinnestykker og en mekanisme, der fastholder sporskiftet i den ene eller anden stilling. Sporskiftets bevægelige del kaldes tungerne. De er koblet til en trækstang, der igen er koblet til en trækbuk eller et sporskiftedrev, hvis sporskiftet er elektrisk betjent.

Sporskiftet kan stilles til kørsel ad stamsporet og afvigende gren. Krydset mellem de to skinnestykker kaldes for hjertestykket. Ud for hjertestykket sidder der ved sideskinnerne to tvangskinner. Deres formål er at lede køretøjets hjulsæt igennem krydsningen, uden at hjulflangen rammer hjertestykkets spids. En forkert justering af tvangskinnerner kan medføre afsporinger.

Et sporskifte kan være lokalbetjent, centralbetjent, fjernstyrede eller have en kombination. Et centralbetjent sporskifte styres fra et central apparat, i forbindelse med en stations sikringsanlæg, mens fjernstyring sker fra en fjernstyringscentral, der typisk vil kontrollere alle eller de fleste stationer og sporskifter på en given strækning. Selve omstillingen kan være elektrisk eller drevet med trådtræk. Tidligere var en del sporskifter med trådtræk styret fra poster i nærheden, da der var grænser for hvor lange stålwirer man kunne trække. Fra centralapparatet kan sporskiftet frigives til lokal betjening, hvis det er indrettet til denne styreform. Selve sikringsanlægges funktion er dog ikke primært at betjene sporskifterne, men at aflåse dem. Sporskifter kan være centralaflåste og lokalbetjente hvor det er mest hensigtsmæssigt for driften.

Sporskifter med isolerede skinner kan være sikret mod utidig omstilling (SMUTO). Derved går der en svag strøm fra den ene skinne, gennem hjulsættet på et køretøj der er ved at passere sporskiftet og tilbage gennem den anden skinne. Dermed kan omstillingen forhindres, så man ikke skifter under et køretøj, med afsporing til følge.

Sporskifterne er konstrueret som højre eller venstre sporskifte, alt efter, til hvilken side den afvigende gren peger. Derudover skelnes der mellem ret sporskifte (stamsporet forløber ret igennem sporskiftet), i-krum sporskifte, hvor stamsporet krummer (indad) til samme side som den afvigende gren og u-krum sporskifte, hvor stamsporet krummer (udad) til den modsatte side af den afvigende gren.

Andre sporskiftetyper

To sporskifter der er sammenbygget i modsat retning i to parallelle spor kaldes en transversal. De muliggør at køretøjer kan skifte fra det ene spor til det andet og er ofte styret sammen, så de begge er stillet til ret eller afvigende gren på samme tid.

To transversaler bygget sammen med en krydsning imellem kaldes en diamantkrydsning. I denne konstruktion kan der skiftes mellem begge spor i begge retninger. Et sammentrukket diamantkryds kan laves som et krydsningssporskifte, også kaldet et engelsk sporskifte eller en englænder. Det er en kompakt konstruktion, der gør det ud for fire sporskifter og fire krydsninger.

To sporskifter umiddelbart efter/i hinanden kaldes forsat sporskifte. Her starter det næste sporskifte inden det første sporskifte slutter.

Eksterne henvisninger

• Sporskifternes konstruktion og deres anvendelse ved DSB

Spire Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.