Tønning (Slesvig)
| Tønning (Slesvig) | |
 | |
| Våben | Beliggenhed |
 |
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland
|
|---|---|
| Delstat | Slesvig-Holsten |
| Kreis | Nordfrisland |
| Borgmester | Frank Haß |
| Statistiske data | |
| Areal | 44,41 km² |
| Højde | 2 m |
| Indbyggere | 5.025 (31/12/2006) |
| - Tæthed | 113 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | NF, alt: TÖN |
| Postnr. | 25832 |
| Tlf.-forvalg | 04861, 04862 |
| Hjemmeside | www.toenning.de |
For alternative betydninger, se Tønning. (Se også artikler, som begynder med Tønning)
Tønning (tysk Tönning, plattysk Tünn, Tönn eller Tönnen, frisisk Taning) er en nordfrisisk havneby ved mundingen af Ejderen i Sydslesvig i Tyskland. Tønnings bydele er Kating, Olversum og Stor Olversum.
Byen omtales allerede i en skrivelse angående kirken fra ærkebiskop Absalon i Lund år 1186. Tønning Herred (Tunnighen haeret) blev første gang nævnt i 1187. I 1590 fik byen købstadsrettigheder. Købstaden er med cirka 5000 indbyggere i dag hovedbyen på halvøen Ejdersted.
Historie
Tønning er vokset ud fra det værft (varft), Sankt Laurentius Kirken i dag står på. Arkæologiske fund tyder på en bosættelse her allerede i det 3.-4. århundrede. 1186 indkrævede biskop Valdemar kirketienden.
På grund af sin gunstige beliggenhed ved Ejderen udviklede Tønning sig til et centrum for handel og skibsfart.
Ved hertugdømmernes deling i 1544 tilfaldt Tønning de holsten-gottorpske hertuger, og hertug Adolf af Gottorp opførte Tønning Slot i årene 1580—1583 og gav byen købstadsrettigheder i 1590. Slottet var placeret i byens sydlige del. Det bestod af en nærmest kvadratisk bygning med et firesidet tårn på hvert hjørne, omgivet af volde og en voldgrav. I dag minder kun voldgraven i slotsparken og slotsalleen herom.
Byen blev udvidet, og mange nye huse opførtes. Derom minder i dag endnu mange gavlindskrifter. Stor betydning fik anlæggelsen af havnen i 1613. Samtidigt blev kanalerne fra Katingsil til Garding (Süderbootfahrt ≈ Sønderbådfart) og fra Tønning til Tetenbøl (Norderbootfahrt ≈ Nørrebådfart) bygget. På den tid gik skibsfarten især til Nederlandene.
Byen har lidt meget af oversvømmelser, navnlig 1634. Også af krigene har den været ramt, således af krigen 1627—29, da den i over et år var besat af de kejserlige tropper. Fra 1644 lod hertugerne den befæste, og den blev fra nu af deres hovedfæstning. Fæstningsværkerne blev sløjfede 1675, da den danske konge var kommet i besiddelse af fæstningen ved begyndelsen af den Skånske Krig, men hertugen genopførte dem 1692 og modstod en 2 måneder varende belejring fra danskernes side i året 1700. I 1713 blev Tønning besat af den svenske hær under general Magnus Stenbock og derefter belejret af danskerne, indtil den i 1714 måtte overgive sig. Fæstningsværkerne blev da atter sløjfede, og Tønning var fra den tid en ubefæstet by. Slottet blev nedbrudt 1735.
Åbningen af Ejderkanalen i 1784 medførte et stort opsving for byens skibsfart. Byen deltog nu i den store trafik mellem Nord- og Østersøen. I begyndelsen af 1800-tallet steg indbyggertallet op til 6.000.
I begyndelsen af det 19. århundrede, især 1803—07, spillede Tønning en hovedrolle i handelen, da Englands handel med Mellemeuropa for en stor del foregik over byen. Da den danske flåde i 1807 var blevet bortført af englænderne, byggede og udrustede Tønning for egen regning et krigsskib og stillede det til kongens rådighed, men desværre forliste skibet på vej til København.
Under Treårskrigen blev byen i 1850 besat af de danske tropper, og der skete ved byen en træfning med oprørerne 29. september 1850.
Afgørende betydning for byen havde også anlæggelsen af jernbanen Flensborg-Tønning i 1854.
Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom byen til Tyskland, hvilket ikke bekom byen. Med åbningen af Kielerkanalen 1895 mistede Ejderkanalen og Tønning by en del af deres betydning. Indtil da havde især studeeksporten spillet en stor rolle for Tønnings havn.
I dag ligger Tønning langt fra de store centre. Vigtigste erhverv er det sæsonbetingede ferie- og turistvæsen.
Seværdigheder
Torvet i byens centrum domineres af Sankt Laurentius Kirken. Kirken stammer fra 1100-tallet. Dens barokke tårn blev opført i årene 1703-1706. Prædikestolen fra 1703 er en gave fra Jürgen Ovens familie. Renæssancebrønden foran kirken er fra 1613. Ved havnen findes Pakhuset fra 1783 og Skipperhuset. Pakhuset fungerer som kulturhus. Skipperhuset huser i dag byens danske forsamlingshus og en dansk lejrskole. Ved havnen ses også en stormflodssøjle, der viser vandstandshøjden under nogle af stormfloderne ved den jyske kyst. Vadehavscentret Multimar giver en introduktion til miljøet i Vadehavet med flere akvarier.
Lidt uden for byen ved Ejderens munding ligger det nyvundne landskab og fuglebeskyttelsesområdet Kating Vad. Nord for byen ligger Hatsted, hvor det dansk-sydslesvigske kunstcenter Mikkelberg er beliggende. Populære feriesteder i omegnen er hollænderbyen Frederiksstad ved sammenløbet af Ejderen og Trenen, Sankt Peter-Ording med store strandområder på det vestlige Ejdersted og den røde Haubarg i Vitsvort.
Galleri
-
Kort over fæstningsbyen Tønning fra 1651 -
Borgerhuse i hollandsk stil i Nygade fra 1666 -
Torvet med Sankt Laurentius Kirke og brønd fra 1613 -
Pakhuset ved Ejderkanalen fra 1783
Eksterne henvisninger
- Einar Cohn: "Økonomiske Tilstande i Danmark i 1864" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 22; 1914)
- Axel Linvald: "Bidrag til Oplysning om Danmark-Norges Handel og Skibsfart 1800-1807" (Historisk Tidsskrift, 8. række, Bind 6; 1915)
- C. Paludan-Müller: "Omrids af Kong Frederik den Fjerdes Kamp med Grev Magnus Stenbock og Baron Görtz i Aarene 1712, 13 og 14." (Historisk Tidsskrift, 4. række, Bind 6; 1877)
- Tønning kommune
- Tønning info
- Historisk Samfund Tønning (tysk)
 Byer i Nordfrisland Kreds | ||
|---|---|---|
|  | |