Folketingets Præsidium
| Danmark |
|---|
 |
|
Denne artikel er en del af: Politik og regering i Danmark |
|
|
Andre lande • Politik |
Folketingets Præsidium (præsidium, latin: 'de, der sidder foran') er Folketingets øverste ledelse og består af Folketingets formand samt fire næstformænd. Efter forretningsordenen vælges Præsidiet af hele Folketinget på det første møde ved begyndelsen af en folketingssamling, samt efter et folketingsvalg. Formelt vælges hele præsidiet af Folketinget, men i praksis er det kun formanden, der vælges direkte, mens posterne som første, anden, tredje og fjerde næstformand besættes af de fire største folketingsgrupper bortset fra den gruppe, formanden tilhører, i rækkefølge efter størrelse. Herved er de fem største partigrupper som hovedregel repræsenteret i præsidiet, om end det teoretisk er muligt, at formandsposten besættes af et parti uden for de fem største.[1] Har to grupper samme mandattal, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning, hvilket jævnligt er forekommet; et kendt eksempel indtraf i oktober 2014, da SF og Enhedslisten efter SF’s medlemsafgang stod lige store, og lodtrækningen om posten som fjerde næstformand for første gang gav Enhedslisten en plads i præsidiet, en repræsentation partiet bevarede efter valget i 2015.[2]
Præsidiets primære opgave er at lede Folketingets arbejde, herunder de omkring 100 årlige møder i folketingssalen. Formanden, eller i dennes fravær næstformændene, der træder i stedet i fast rækkefølge, leder møderne fra sin plads fra formandsstolen ved siden af talerstolen, fordeler ordet mellem medlemmerne, påser overholdelsen af taletidsreglerne og griber ind over for brud på tingets ordens- og tiltaleformer, herunder kravet om, at medlemmer omtaler hinanden som hr. og fru.[1] Hvis hverken formanden eller næstformændene kan varetage mødeledelsen, overtages den af en af de fire tingsekretærer. Den interne fordeling af disse funktioner betegnes som stolevagter.[2] Hvervet som Folketingets formand regnes traditionelt for landets fornemste og aflønnes på niveau med statsministerens.
Præsidiet forestår desuden Folketingets daglige drift og administration, herunder ledelsen af de politiske forhandlinger, ansvaret for Folketingets ansatte samt behandlingen af Folketingets budget. Hertil kommer en række repræsentative funktioner, blandt andet ledsagelse af medlemmer af kongehuset ved Folketingets åbning.[2] Medlemmerne af præsidiet er samtidig fødte medlemmer af Udvalget for Forretningsordenen.[1]
Formelt indtager Folketingets formand en særligt stærk stilling i præsidiet, idet kompetencen flere steder er tillagt formanden alene, dog med pligt til visse steder at rådføre sig med næstformændene. I praksis fungerer præsidiet imidlertid som et kollegialt organ, der tilstræber enighed og normalt ikke træffer afgørelser ved afstemning. På de omtrent ti årlige præsidiemøder afslutter formanden typisk sagsbehandlingen ved at sammenfatte konklusionen på hele organets vegne, hvilket har bidraget til en form for institutionel ro både udadtil og internt i administrationen.[2]
Medlemmerne af præsidiet nyder endvidere særlige praktiske privilegier, idet de hver har en tjenestelejlighed på Christiansborg til møder, overnatning og ophold. Formanden råder over den største og mest centralt beliggende lejlighed, efterfulgt af første næstformands og dernæst de øvrige næstformænds i faldende størrelse. Bliver formandsposten ledig, foretages nyvalg til det samlede præsidium, mens den berørte partigruppe blot udpeger en afløser, hvis en næstformand afgår.[1]
Folketingets Præsidium i folketingsåret 2026-27[3]
[redigér | rediger kildetekst]- Formand: Henrik Frandsen (M)
- 1. næstformand: Leif Lahn Jensen (A)
- 2. næstformand: Karsten Hønge (F)
- 3. næstformand: Morten Messerschmidt (O)
- 4. næstformand: Lars-Christian Brask (I)
Tingsekretærerne
[redigér | rediger kildetekst]Til Præsidiet er der tilknyttet 5 tingsekretærer. De 5 tingsekretærer vælges blandt medlemmerne af Folketinget, og de leder møderne i Folketingssalen, hvis formanden eller en af næstformændene ikke kan være til stede. Tingsekretærerne hjælper også til ved afstemninger, når det elektroniske afstemningsanlæg ikke anvendes, og de underskriver vedtagne love sammen med Folketingets formand.[3]
- Theresa Berg Andersen (F)
- Birgitte Vind (S)
- Benny Engelbrecht (S)
- Anni Matthiesen (V)
- Mikkel Dencker (O)
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 Skou, Kaare R. (2007). "Folketingets Præsidium". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 252-253. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
- 1 2 3 4 Dahl, Henrik; Ellemann-Jensen, Jakob; Hækkerup, Nick (2019). Christiansborg A-Å: et politisk leksikon. People's Press. s. 128-129. ISBN 9788770365147.
- 1 2 Folketingets Præsidium / Folketinget (ft.dk)
 | Spire Denne artikel om dansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |