Spring til indhold

Værnepligt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
     Ingen hær      Ingen værnepligt (forsvar af frivillige/professionel hær)      Aktiv værnepligt, men under 20% af en årgang er tvunget til at tjene      Stadig værnepligt, men under afvikling[1][2][3][4]      Aktiv værnepligt      Ingen information

Værnepligt er en stats udskrivning af arbejdskraft til landets militær. I dag har mange lande værnepligt, men mange andre lande har afskaffet den og satser på et rent professionelt forsvar.

I visse lande har der været dødsstraf eller anden straf for at undvige værnepligten,[5] og borgerrettighedsgrupper i forskellige lande har kritiseret værnepligten for at være rent slaveri.[6]

Værnepligt kendes fra den franske revolution, da der i 1793 blev indført almen værnepligt for at forsvare fædrelandet. Napoleon oprettede sin Grande Armée, og afhang for sine erobringer helt af en sådan tilgang på rekrutter som kun værnepligten åbner for. Efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815 blev der stille omkring systemet; men fra 1870'erne blev værnepligt almindeligt. Det sidste land i Europa var Storbritannien i 1916. Under anden verdenskrig hvilede hele krigsførselen på den alment accepterede forudsætning, at staten havde myndighed til at udskrive alle borgere til krigstjeneste. I Storbritannien var der kvindelig værnepligt. Sovjetunionen havde hele hærafdelinger bestående af kvinder.[7]

Værnepligt i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]
Lov om almindelig Værnepligt for Kongeriget Danmark fra 1849, på Nationalmuseet.

Forløberen for den moderne værnepligt og et stående landehærsberedskab var det gamle ledingssystem, kendt fra vikingetiden, hvor herreder (hærreder) og lægder stillede med folk: Én våbenfør (i stand til at føre våben) karl for hver 10 gårde til kongens tjeneste. Dette overgik senere til en landmilits oprettet af Frederik 4. i 1701 i forbindelse med Store Nordiske Krig. Hver fjerde fæstegård skulle stille en soldat, og de blev udvalgt af godsejeren. Tjenesten blev ofte betragtet som en straf, da den fratog karlene deres fritid. Den militære træning foregik om søndagen efter kirketid, som regel ledet af tysktalende officerer, og var særdeles forhadt. Blandt andet blev ulydighed straffet med træhesten.[8] Landmilitsen blev ophævet i en kort periode omkring 1730, men genindført med stavnsbåndet i 1733.

Almindelig værnepligt blev indført i Danmark som et resultat af stavnsbåndets ophævelse, men stadig kun for landbefolkningen. I købstæderne blev værnepligt først indført i 1848, hvor også det særlige danske lodtrækningssystem blev indført, og i hele landet ved lov af 12. februar 1849.

Grundloven fastsætter i §81 følgende:[9]

"Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver".

I Danmark anses alle mænd og kvinder mellem 18-60 år,[kilde mangler] der besidder normal fysisk og mental tilstand, som våbenføre. Værnepligt er i dag ikke udelukkende militærtjeneste, men kan aftjenes som en af følgende i henhold til Værnepligtslovens[10] §2:

  1. Tjeneste i Forsvaret.
  2. Tjeneste i redningsberedskabet.
  3. Bistandsarbejde i udviklingslande.
  4. Civilt arbejde efter den særlige lovgivning herom.

I flere år har der været diskussion vedrørende nedlæggelsen af værnepligtsordningen, men indtil videre har den bestået, dog er antallet af værnepligtige og forløbet blevet beskåret kraftigt med tiden. Med forsvarsforliget 2013-2017 blev antallet af årligt indkaldte værnepligtige nedsat fra 5.000 til 4.200, der aftjener i gennemsnit 4 måneder.[11], hvorimod de 24.400 værnepligtige i 1969 aftjente mindst 18 måneders værnepligt.[12]

Ifølge et regnskab fra Henrik Jedig Jørgensen fra Institut for Militære Studier, kunne forsvaret spare en kvart milliard om året, hvis værnepligten afskaffes, da 75% af de indkaldte forlader militæret efter aftjent værnepligt. Frivillige "giver et forsvar, der kan noget mere", konkluderer Henrik Jørgensen, da det er mere "fleksibelt" og "omstillingsparat". Tidligere chef for Jægerkorpset, oberstløjtnant Poul Dahl, mener at militære operationer skal findes op den "internationale scene" via en professionel hær.[kilde mangler] Tidligere officer Jakob Engel-Schmidt anser værnepligten som "ambivalent" og et tegn på angst for "forandring". Uddannelsen er "tæt ved ubrugelig" og "stærkt kønsdiskriminerende". Militæret får også uden tvang nok soldater med divers baggrund. En bibeholdelse i "tvang" er et angreb på den danske borgers "frihed".[13]

En Gallup-meningsmåling fra 2011 viste, at to ud af tre danskere på daværende tidspunkt var imod værnepligten.[14]

Værnepligtsforløb i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]
Værnepligtige fra Livgardens vagtkompagni.

Førend man bliver indkaldt til tjeneste, møder man op til Forsvarets Dag (tidligere session). Her bliver ens fysiske og psykiske formåen vurderet til egnet, begrænset egnet eller uegnet. Godt 50 % af årgangen bliver normalt erklæret egnet.[15] Der er ikke brug for alle egnede, så spørgsmålet om hvem der indkaldes afgøres ved lodtrækning.[16] De værnepligtiges rettigheder varetages af Værnepligtsrådet, som er ansat af Forsvarsministeriet. Rådet består af tidligere værnepligtige talsmænd. Rådet har en hjemmeside med råd og vejledning til de værnepligtige for at undgå overgreb og magtmisbrug.[17]

Tjenestesteder

[redigér | rediger kildetekst]

Tjenestested kan frit vælges, dog med forbehold for manglende plads på det ønskede tidspunkt. Værnepligtens længde kan variere alt efter tjenestested:

Politisk aftale om kvindelig værnepligt og værnepligtens længde

[redigér | rediger kildetekst]

På et pressemøde den 13. marts 2024 offentliggjorde den danske regering planer om at styrke det danske forsvar, herunder ved at indføre værnepligt for kvinder og at udvide værnepligtens længde til 11 måneder.[22] I 2018 var der 760 kvindelige værnepligtige, og næsten 1400 i 2022.[23]

  1. ^ "Ukraine removes last conscripts from war zone". Arkiveret fra originalen 22. august 2018. Hentet 5. april 2017.
  2. ^ "Military conscription to stop completely from 2018".
  3. ^ "Turkey: How Conscription Reform Will Change the Military".
  4. ^ "Kazakh Military Draft To End By 2016".
  5. ^ unhcr.org: Ethiopia: Updated information on evasion of military conscription
  6. ^ antiwar.com: Conscription is Slavery - by Ron Paul
  7. ^ Hans Fredrik Dahl: Krigen som aldri tar slutt (s. 56), forlaget Aschehoug, Oslo 2017. ISBN 978-82-03-29679-6
  8. ^ Jens Ulf Jørgensen: træhest i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174809
  9. ^ Folketinget. "Danmarks Riges Grundlov, Kapitel 8, § 81". Hentet 26. maj 2019.
  10. ^ Værnepligtsloven
  11. ^ politiken.dk: Danmark får færre værnepligtige (Webside ikke længere tilgængelig)
  12. ^ Conscription in Scandinavia During the Last Quarter Century: Developments and Arguments - by Henning Sorensen
  13. ^ Afskaf den håbløse værnepligt - eller få kvinderne med; Politiken, den 9. oktober 2013 klokken 09.20
  14. ^ Forsvarsminister om værnepligt; Politiko, Torsdag den 08. september 2011
  15. ^ Udfaldet af sessionerne 1997- 2. halvår 2010
  16. ^ Bekendtgørelse af værnepligtsloven §20 i værnepligtsloven
  17. ^ vaernepligtsraadet.dk
  18. ^ a b c "Hærens basisuddannelse". Arkiveret fra originalen 14. december 2017. Hentet 30. januar 2013.
  19. ^ a b "Søværnets basisuddannelse". Arkiveret fra originalen 14. december 2017. Hentet 30. januar 2013.
  20. ^ "brs.dk - Forlængelse af værnepligt styrker beredskabet". Arkiveret fra originalen 23. december 2012. Hentet 2. februar 2013.
  21. ^ "Flyvevåbnets basisuddannelse". Arkiveret fra originalen 14. december 2017. Hentet 30. januar 2013.
  22. ^ Regeringen klar til at fremrykke investeringer i forsvar og sikkerhed, forsvarsministeriets hjemmeside, 13. marts 2024
  23. ^ Crenzien, Kirstine Erika (8. april 2024). "På fem år er antallet af kvindelige værnepligtige næsten fordoblet – og færre af dem falder fra undervejs". Altinget.dk.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]