Vester Hassing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vester Hassing
Springvandet på Springvandspladsen Vester Hassing Kirke
Springvandspladsen2.jpg 26082007413.jpg
Springvandspladsen1.jpg
Springvandspladsen i Vester Hassing
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Nordjylland
Kommune: Aalborg Kommune
Sogn: Vester Hassing Sogn
Grundlagt: Arkæologiske udgravninger fra Jernalderen.
Postnr.: 9310 Vodskov
Demografi
Vester Hassing by: 2.554[1] (2017)
Kommunen: 211.937[1] (2017)
 - Areal: 1.143,99 km²
Tidszone: UTC +1
Højde m.o.h.: ca. 15 m
Hjemmeside: www.aalborg.dk
Oversigtskort

Koordinater: 57°4′1″N 10°7′31″E / 57.06694°N 10.12528°Ø / 57.06694; 10.12528 Vester Hassing forkortet V. Hassing ligger i Vendsyssel og er en satellitby til Aalborg med 2.554 indbyggere (2017)[1], beliggende i Vester Hassing Sogn umiddelbart nord for Limfjorden ca. 17 kilometer fra regionshovedbyen Aalborg, hvor de fleste af byens indbyggere arbejder. Byen ligger i Region Nordjylland og hører til Aalborg Kommune.

Vester Hassing er en af de 3 "båndbyer", Stae, Vester Hassing og Gandrup. Stae ligger tre kilometer vest for Vester Hassing, mens Gandrup ligger tre kilometer mod øst. Byen ligger i et kuperet morænelandskab, som byens hovedfærdselsåre Halsvej snor sig igennem.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Halsvej i Vester Hassing

Vester Hassing var tidligere en landsby, hvori lå Vester Hassing Kirke. Byen nævnes første gang i 1444 som Hæsinde.

Vester Hassing var i 1682 et meget stor landsby med 39 gårde og 35 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 904,9 tønder land skyldsat til 171,82 tønder hartkorn.[2] Dyrkningsformen var græsmarksbrug uden tægter.[3]

Omkring 1875 beskrives byen således: "Vester Hassing med Kirke, Præstegaard, Skole, Kro og Veirmølle".[4]

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

Byen fik jernbanestation i 1899 da Sæbybanen blev åbnet. Byen beskrives på dette tidspunkt således: "med Kirke, Præstegaard, Skole, Sparekasse for V.- og Ø.-Hassing (opr. 26/4 1869; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 290,906 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 34,056 Kr., Antal af Konti 1011), Forsøgsstation for Plantekultur (opr. 1894), Markedsplads (Marked i Marts og Sept.), Kro, 2 Møller og Jærnbanestation". Kombinationen af en stor og velforsynet landsby samt jernbane betød, at en stationsby havde muligheder for at udvikle sig, men en sådan udvikling skete ikke: i 1906 havde byen 273 indbyggere, i 1911 315 indbyggere og i 1916 312 indbyggere.[5]

I mellemkrigstiden og efterkrigstiden var stationsbyen kun svagt voksende: i 1921 376 indbyggere, i 1925 402, i 1930 409, i 1935 645, i 1940 613, i 1945 591, i 1950 623, i 1955 641, i 1960 641[6] og i 1965 700 indbyggere.[7] I 1930 var erhvervssammensætningen: 69 levede af landbrug, 186 af industri og håndværk, 29 af handel, 21 af transport, 14 af immateriel virksomhed, 30 af husgerning, 54 var ude af erhverv og 8 havde ikke angivet oplysninger.[8] Fraværet af både egentlig industri og oplandsrettet virksomhed bidrog til byens stagnation.

Stationen blev senere nedgraderet til trinbræt, men forblev åben indtil nedlæggelsen af Sæbybanen i 1968. Jernbanestationen var placeret nord for byen, hvilket betød at Vester Hassing i stationsbyårene primært voksede mod nord.

Efter kommunalreformen i 1970[redigér | redigér wikikode]

Uglevænget en villavej og nyudstykning i Vester Hassing

I 1969 blev Limfjordstunellen åbnet for trafik og i 1971 blev første del af Frederikshavnmotorvejen (Bouet-Vodskov S) åbnet. Det betød at rejsetiden mellem Vester Hassing og Aalborg blev markant kortere. Vester Hassing var nu blevet en attraktiv bosætningsby for mennesker med arbejde i Aalborg. Det gav sig udslag i at Vester Hassing oplevede et byggeboom i 1970'erne, hvor bl.a. mange af byens parcelhuskvarterer blev udstykket. Byens befolkningstal voksede med ca. 30% fra 1976-1981.

Den positive vækst i nybyggeri og befolkningstallet fortsatte op gennem 1980'erne, hvorefter den stagnerede i 1990'erne. Efter år tusindskiftet oplevede byen igen vækst i nybyggeri og indbyggertal. I 2005 gennemgik byens hovedgader en renovering og byforskønnelse. Fremgangen er foreløbigt fortsat indtil 2009, hvor finanskrisen i 2008 har fået nybyggeriet til at stagnere.

Indbyggertal[redigér | redigér wikikode]

Historiske indbyggertal fra 1976-2016 [1] + [9].

Årstal Indbyggertal % +/-
1976 1.454
1981 1.883 29,50
1986 2.074 10,14
1990 2.174 4,82
1994 2.146 -1,29
1998 2.145 -0,05
2002 2.238 4,34
2006 2.345 4,78
2010 2.516 7,29
2016 2.572 2,22

Om Vester Hassing[redigér | redigér wikikode]

Vester Hassing Skole
Polar Seafoods frostlager i Vester Hassing

I byen ligger Vester Hassing Skole, Vester Hassing Hallen, Ældrecentret Hassinghave, Vester Hassing Kirke, Vester Hassing Kro, Vester Hassing Stadion, indkøbsmuligheder m.m.

Erhvervsudviklingen af byen er i de senere år accelereret, og har udviklet sig til en ny udstykning til erhvervsformål.

Syd for byen er der siden 2001 blevet afholdt Landsbyrock, et arrangement hvor både lokale, nationale og udenlandske kunstnere optræder. Arrangementet er fra 2007 blevet ændret til Limfjordsfest.

Vester Hassing Gymnastikforening er en Gymnastik- og idrætsforening i Vester Hassing stiftet i 1925.

FDF Vester Hassing den lokale FDF kreds stiftet 13. maj 1963

Natur[redigér | redigér wikikode]

Udsigt fra Hellighøje i Aslund Skov
Offentlig adgang til Limfjorden ved Skiveren

Aslund Skov, en skov beliggende nord for Vester Hassing, er stedet, hvor mange fra byen enten motionerer eller rekreerer. I skovens sydlige udkant ligger gravhøjene Hellighøje, der med en højde på 46 meter over havet giver god udsigt over Limfjorden og Vester Hassing by.

Ved Skiveren, et område med strandenge syd for Vester Hassing og Gandrup, er der offentlig adgang til Limfjorden. Her er der mulighed for at have båd, fiske, svømme eller overnatte i shelter.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Pedersen, s. 323
  3. ^ Frandsen, bilagskort
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; s. 214
  5. ^ Folketælling 1916, s. 71
  6. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 195
  7. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 19
  8. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 151
  9. ^ Statistikbanken Tabel BEF4A

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]