Vester Hassing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Vester Hassing
Stationsbygningen Hallen
VesterHassingStationSporside.JPG VesterHassingHallen.JPG
VesterHassingHassinghave.jpg
Plejecentret Hassinghave
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Nordjylland
Kommune Aalborg Kommune
Sogn Vester Hassing Sogn
Grundlagt Arkæologiske udgravninger fra Jernalderen.
Postnr. 9310 Vodskov
Demografi
Vester Hassing by 2.527[1] (2019)
Kommunen 215.312[1] (2019)
 - Areal 1.143,99 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Højde m.o.h. ca. 15 m
Hjemmeside www.aalborg.dk

Koordinater: 57°4′1″N 10°7′31″Ø / 57.06694°N 10.12528°Ø / 57.06694; 10.12528 Vester Hassing er en by i Vendsyssel med 2.527 indbyggere (2019)[1], beliggende 17 km sydvest for Dronninglund, 32 km syd for Brønderslev og 17 km øst for Aalborg. Byen hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland.

Vester Hassing hører til Vester Hassing Sogn. Vester Hassing Kirke ligger i byen.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Byen ligger i et kuperet morænelandskab, som byens hovedfærdselsåre Halsvej snor sig igennem. 3 km mod syd ligger Vester Hassing Enge, som grænser op til Skiveren, hvor der er offentlig adgang til Limfjorden og mulighed for at have båd liggende, fiske, bade eller overnatte i shelter.

Aslund Skov nord for byen benyttes af mange til motion eller rekreation. I skovens sydlige udkant ligger gravhøjene Hellighøje, der med en højde på 46 m o.h. giver god udsigt over Limfjorden og Vester Hassing by.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

  • Vester Hassing Skole fra 1978 har 450 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og 75 ansatte. Ved skolen ligger Vester Hassing Hallen og byens stadion.
  • Vester Hassing Gymnastikforening, stiftet i 1925, har ca. 800 medlemmer og tilbyder 6 idrætsgrene.
  • Børnehaven Kastanien er normeret til 30 børn i alderen 3-5 år. Den er byens ældste institution og har 6 ansatte.[2] Børnehuset Græshoppen er en kommunal institution fra 2009 med 8 ansatte. Den er normeret til 30 børn i almengruppen og 5-8 børn i en støttegruppe.[3]
  • Plejecentret Hassinghave blev opført i 1973 og er ombygget i 2004. Det består af 5 boenheder, der ialt rummer 46 boliger, 36 to-værelses og 10 et-værelses.[4]
  • Musikfestivalen Limfjordsfest er arrangeret på byens festplads siden 2008. Den startede i 2001 under navnet "Landsbyrock".
  • Byen har 2 supermarkeder og et pizza/grillhus.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landsbyen[redigér | redigér wikikode]

Vester Hassing var i 1682 en meget stor landsby med 39 gårde og 35 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 904,9 tønder land, skyldsat til 171,82 tønder hartkorn.[5] Dyrkningsformen var græsmarksbrug uden tægter.[6]

I 1875 beskrives byen således: "Vester Hassing med Kirke, Præstegaard, Skole, Kro og Veirmølle".[7]

Kommunen[redigér | redigér wikikode]

Vester Hassing-Øster Hassing var et sognedistrikt (pastorat), fra 1867 en sognekommune. Vester Hassing var hovedsognet, Øster Hassing var et anneks. Kommunen havde 3.985 indbyggere ved kommunalreformen i 1970,[8] hvor den indgik i Hals Kommune, som ved strukturreformen i 2007 blev indlemmet i Aalborg Kommune.

Sæbybanen[redigér | redigér wikikode]

Vester Hassing fik jernbanestationSæbybanen (1899-1968). Stationen blev i de sidste år nedgraderet til trinbræt.[9]

Stationsbygningen er bevaret på Bakkedraget 9. Den er velbevaret med original køreplantavle og stationsskilt, der viser 61 km fra Frederikshavn og 20 km fra Aalborg. Øverst i gavlen ses de to små rundbuede vinduer, der er karakteristiske for Aalborg Privatbaners stationsbygninger. Perronkanten er bevaret, og derfra går en kort sti mod nordvest på banens tracé til Krusevej. Uden for byen går den 2 km lange Gandrup Banesti fra Hovgårdsvej til Teglværksvej i Gandrup.

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

Byen beskrives i 1901 således: "V-Hassing (1444: Hæsinde) med Kirke, Præstegaard, Skole, Sparekasse for V.- og Ø.-Hassing (opr. 26/4 1869...Antal af Konti 1011), Forsøgsstation for Plantekultur (opr. 1894), Markedsplads (Marked i Marts og Sept.), Kro, 2 Møller og Jærnbanestation". Det lave målebordsblad viser desuden alderdomshjem, lægebolig, vandværk og elværk. Jernbanestationen var placeret nord for byen, hvilket betød at Vester Hassing i stationsbyårene primært voksede mod nord.

I 1969 blev Limfjordstunnellen åbnet for trafik, og den nye motorvej herfra blev delvis anlagt på banetracéet. Sæbybanen blev nedlagt et år før de andre privatbaner fra Aalborg for ikke at være i vejen for dette projekt.

Efter banens tid[redigér | redigér wikikode]

I 1971 blev første del af Frederikshavnmotorvejen (Bouet-Vodskov S) åbnet. Det betød at rejsetiden mellem Vester Hassing og Aalborg blev markant kortere. Vester Hassing var nu blevet en attraktiv bosætningsby for mennesker med arbejde i Aalborg. Det gav sig udslag i at Vester Hassing oplevede et byggeboom i 1970'erne, hvor mange af byens parcelhuskvarterer blev udstykket. Byens befolkningstal blev næsten 3-doblet fra 1965 til 1986.

Væksten i nybyggeri og folketal fortsatte op gennem 1980'erne, hvorefter den stagnerede i 1990'erne. Efter årtusindskiftet oplevede byen igen vækst. I 2005 gennemgik byens hovedgader en renovering og byforskønnelse. Fremgangen fortsatte indtil 2009, hvor finanskrisen i 2008 fik nybyggeriet til at stagnere.

Folketal[redigér | redigér wikikode]

1906 1911 1916[10] 1921 1925 1930 1935 1940 1945 1950 1955 1960[11] 1965[12] 1976 1981 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2016[13]
273 315 312 376 402 409 645 613 591 623 641 641 700 1.454 1.883 2.074 2.174 2.146 2.145 2.238 2.345 2.516 2.572

I 1930 var erhvervssammensætningen: 69 levede af landbrug, 186 af industri og håndværk, 29 af handel, 21 af transport, 14 af immateriel virksomhed, 30 af husgerning, 54 var ude af erhverv og 8 havde ikke angivet oplysninger.[14]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Børnehaven Kastanien
  3. ^ Børnehuset Græshoppen
  4. ^ Plejehjemsoversigten: Hassinghave
  5. ^ Pedersen, s. 323
  6. ^ Frandsen, bilagskort
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; s. 214
  8. ^ Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 139
  9. ^ Nordjyllands jernbaner: Sæbybanens stationer
  10. ^ Folketællingen 1916, s. 71
  11. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 195
  12. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 19
  13. ^ Statistikbanken Tabel BEF4A Historiske indbyggertal fra 1976-2016
  14. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 151

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5