Kongerslev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kongerslev
Skolen Kroen
KongerslevSkole.JPG KongerslevKro.JPG
KongerslevIdrætscenter.JPG
Idrætscentret
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Nordjylland
Kommune Aalborg Kommune
Sogn Sønder Kongerslev Sogn
Postnr. 9293 Kongerslev
Demografi
Kongerslev by 1.388[1] (2019)
Kommunen 215.312[1] (2019)
 - Areal 1.143,99 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.kongerslev-bynet.dk

Koordinater: 56°53′7″N 10°6′56″Ø / 56.88528°N 10.11556°Ø / 56.88528; 10.11556 Kongerslev er en by i Himmerland med 1.388 indbyggere (2019)[1], beliggende 2 km syd for landsbyen Nørre Kongerslev, 23 km nord for Hadsund og 27 km sydøst for Aalborg. Byen hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland.

Kongerslev hører til Sønder Kongerslev Sogn. Sønder Kongerslev Kirke ligger i den sydlige del af byen på en af bakkerne i det stærkt kuperede terræn, der omgiver byen. Kirken er opført i år 1550 og er speciel ved sit ottekantede tårn med pyramideagtigt tag.

Omegnen[redigér | redigér wikikode]

Ca. 5 km øst for byen strækker den 55 km² store Lille Vildmose sig langs Kattegat. Den enorme mose bruges til tørveudvinding i den nordlige del, mens den sydlige del har fået status af nationalpark med bl.a. vildtlevende dyr som vildsvin, kronhjorte og elge. Her er kun adgang på særlige vilkår.

7 km vest for byen finder man Lindenborg Gods, bygget i 1583. 3 km sydøst for byen ligger herregården Kongstedlund, opført i 1592 med en vestfløj i renæssancestil og en sydfløj bygget i bindingsværk.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Kongerslev Skole har 249 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Skolen har 35 medarbejdere, hvoraf de 20 er lærere. Desuden er der tilknyttet en SFO.[2] Skolen benytter Kongerslev Idrætscenter, som blev bygget i 1977 og også benyttes af Kongerslev Idrætsforening til fodbold og håndbold samt af Mou og Omegns Skytteforening til skydning.[3]

Byen har Kongerslev Kro, opført 1936,[4] og en SuperBrugs.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Første del af navnet Kongerslev stammer fra det olddanske konung, som betyder "konge", mens lev betyder "arvegods".

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sydvest for Kongerslev ligger Kongerslev Hede, der er et bakkeområde på ca. 17 ha med seks gravhøje placeret rundt omkring i landskabet. Knap 1 km vest for Kongerslev findes langdyssen "Store Monshøj", der er ca. 65 m lang med to kamre indeni.[5]

I 1682 bestod landsbyen af 22 gårde og 6 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 935,9 tønder land skyldsat til 132,21 tønder hartkorn.[6] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[7]

I 1875 beskrives byen således: "Sønder-Kongerslev med Kirke, Præstegaard og Skole".[8]

Jernbanen[redigér | redigér wikikode]

Kongerslev havde stationAalborg-Hadsund Jernbane (1900-69).

I 1901 blev byen beskrevet således: "Sønder-Kongerslev med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri (Neptun) og Jærnbane- og Telegrafstation."[9] Målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden lægebolig, jordemoderhus, missionshus og telefoncentral.

I 1944 blev der anlagt drejeskive på stationen pga. de mange godstog, der under krigen kørte i døgndrift med tørv fra Vildmosen til Aalborgs energiforsyning og cementfabrikker.

Navnet Jernbanegade minder om, hvor stationen lå, men den er revet ned, og der er bygget ældreboliger på stationsområdet. Gang- og cykelstien Hadsundruten går gennem Kongerslev, men ikke på banetracéet, som der kun er bevaret små stumper af i byen og den nærmeste omegn.

Kalklejerne øst for Kongerslev

Erhvervsliv[redigér | redigér wikikode]

Pindstrup Mosebrug har afdeling i Kongerslev på J.F. la Cours Vej (opkaldt efter virksomhedens stifter). I 1957 anlagde mosebruget et sidespor til jernbanen, og fra spagnum-fabrikken var der et 700 mm smalspor ud i mosen.[10][11]

2 km øst for byen ligger Kongerslev Kalk, som er en stor producent af jordbrugskalk, foderkridt og andre råstofprodukter til havebrug, landbrug og industri.[12]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 (Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN 87-7526-056-5

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]