Wikipedia-diskussion:For børn og unge

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jeg vil meget gerne have tilbagemeldinger på designet - søgefeltet skal være under "For børn"-teksten. Hvad synes I? Er der noget der skal ændres?

  • Ugens artikel - en artikel hver uge, som er velegnet til læsning for børn - kandidater til titlen må meget gerne noteres herunder. Og hvis nogen har lyst til at stemme på den første ugens artikel må I meget gerne markere ud for den.
    • Fodbold
    • Nordlys
    • Lyn
    • Marsvin
    • Kat
    • Viking


  • Tag bussen - herunder gemmer sig små emnesamlinger - med stop ved max tre-fire artikler i træk.
  • Kontakt verdens børn - herunder ville jeg gerne lave samarbejde med nogle af de andre wikipediaer - måske med Anthere som katalysator.

om Wikipedia og til læreren (jeg ved godt der mangler et n på knappen) bikser vi sammen senere.

Knappen "Ugens nominerede" skal have ændret teksten til "Ugens artikel", hvilket er mere børnevenlige ord og lettere umiddelbart at forstå... jeg ændrer når jeg får tid.

Christian jeg ved ikke hvordan jeg laver billederne til links til de tilhørende sider, kan du hjælpe med edet og søgefeltet?

Mvh Malene Thyssen 30. jul 2004 kl. 18:57 (CEST)

Efter en del eksperimenter og et afgørende tip på IRC-kanalen #wikipedia, har jeg nu ændret Billede:Ugens nominerede.jpg til et pege på artiklen "Fodbold", dermed virker det som ønsket, men er wiki-mæssigt ikke videre elegant, det er dog ganske heldigt at billedet vises øverst på fodbold-siden, når man kommer fra børneportalen. :-)
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 31. jul 2004 kl. 01:21 (CEST)
Genialt Kåre - jeg havde håbet det var muligt at vise ikonet på den nominerede side. Jeg ændrer ikonerne så de bliver mindre og evt knapt så farvestrålende, når jeg alligevel justerer på designet senere. På den måde kan de forhåbentlig indgå på en artikelside på en lidt mere diskret måde. Kan man i øvrigt indsætte en smiley på samme måde på de artikler, der bliver evalueret, så smileyen passer til evalueringskarakteren? (Smileyerne kunne i øvrigt også trænge til at blive tonet en smule ned, både i farve og størrelse, så de måske ikke er større end brugerprofilikonet øverst på siden). Mvh Malene Thyssen 31. jul 2004 kl. 13:30 (CEST)
Indsættelse af ikon: Det er lidt af et tilfælde/held, at systemet virker på den måde, så du skal ikke være hundrede procent sikker på, at det forbliver sådan for fremtiden med mindre der bliver skrevet kode, som specifikt understøtter et formål som dette.
Indsættelse af smiley: Det er næppe muligt, automagisk at tilføje disse, da børne-ikonen kun bliver tilføjet fordi man kommer til siden via en redirect-side, der peger på lige netop den pågældende artikel, mens smileyerne vil skulle beskrive flere artikler på samme tid, hvorfor den fidus ikke kan bruges. Måske kunne man manuelt indsætte et skabelon-link indeholdende de ønskede oplysninger i de artikler, som evaluerers (hvis skabelonen indeholder et link med en forklaring, burde det ikke være et problem), ellers har jeg ikke lige nogen gode idéer; der kan dog være muligheder, jeg ikke er opmærksom på...
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 31. jul 2004 kl. 13:45 (CEST)

Peo "brainstormer" lige lidt...![rediger kildetekst]

Om søgefeltet, så findes det jo allerede ude i venstre kant af siden, så det er vel blot noget med at skrive en passus a la: "Tip! Brug feltet Søg ude til venstre til hurtigt at finde lige det du skal bruge"...

Det kan du have ret i :-) Mvh Malene Thyssen 31. jul 2004 kl. 00:31 (CEST)

Dertil har jeg nogle andre "brainstorming-idéer" til denneher børneportal...:

Menupunkt: "Opgaveværkstedet"[rediger kildetekst]

Dette forestiller mig skal være en samling tips, dels generelt om hvordan man skriver en god stil/raport/hvad-ved-jeg, dels om hvordan man ved hjælp af søgninger, forsiden og diverse kategorioversigter kan kredse sig ind på et emne, og siden hen bruge "Hvad henviser hertil"-links til at finde uddybende information om relaterede emner.

God ide! det er nok til større børn - fra 7. klasse. Jeg vil gerne lave et ekstra ikon, hvis der er stemning for det. Mvh Malene Thyssen 31. jul 2004 kl. 00:31 (CEST)

Menupunkt: "Prøv selv"[rediger kildetekst]

Den engelske Wikipedia har en side, http://en.wikipedia.org/wiki/How-to med et væld af forsøg og ting og sager. Måske kunne vi her hente lidt inspiration til et menupunkt med (børne-sikre) eksperimenter, ting som "du kan kigge efter næste gang du ser nattehimlen uden skyer", eller kommer igennem en bestemt by, eller kører med elevator, eller ... eller ... eller...

Sjov ide - det er et stort arbejde, så der skal vi nok være gode til at løfte i flok. Jeg vil også gerne lave menupunkt-ikon til denne ide, hvis I synes. Bare sig til :-) Mvh Malene Thyssen 31. jul 2004 kl. 00:31 (CEST)

Menupunkt: Spørge-hjørnet[rediger kildetekst]

(Idéen til titlen er hugget fra det lokale kommunebibliotek! ;-)
Her forestiller jeg mig en side lidt a la Landsbybrønden, hvor nysgerrige poder finder rediger-linket og føjer deres spørgsmål til. Derefter kommer der en rutineret skribent der kender svaret, og skriver et helt kortfattet svar der henviser til en artikel eller to der giver det detaljerede svar. For eksempel spørgsmålet "Hvorfor er himlen blå?", hvortil svaret er: "Det kan du læse om i artiklen Rayleigh-spredning". Her bliver det især nyttigt, at vi kan linke til et bestemt afsnit af artiklen.

Når der svares på et spørgsmål, anbringes det sammen med svaret på en eller flere sider der organiserer det hele i emner eller kategorier under en eller anden form. Er der nogen af jer andre der har geniale forslag til hvordan man kategoriserer spørgsmål så man lynhurtigt finder svaret uanset hvilken af utallige mulige formuleringer man giver sit spørgsmål...?

En supergod ide :-) Vi kan komme ud for at få nogle meget svære spørgsmål, som det kan blive virkeligt vanskeligt at svare på, så børnene forstår det, men lad os prøve, det lyder spændende. Mvh Malene Thyssen 31. jul 2004 kl. 00:31 (CEST)

Flere idéer om busser på Wikipedia[rediger kildetekst]

Et forslag til bussen: Flere forskellige "ruter", der fører igennem en række artikler (efter min mening gerne mange!). Jeg tænker mig en "historie-rute", en "geografi-rute", en "teknik-rute", en "musik-rute" osv. i den dur.

Den generelle idé er at hver busrute er et link til en artikel. I pågældende artikel ser man så bus-ikonet igen - et klik på bussen sender én videre til næste artikel indenfor rutens "emne", osv. For eksempel kunne teknik-bussen føre en forbi artiklerne Fjernsyn, Billedrør, Radiobølge, TV-studie, Videokamera ...

I en lidt mere avanceret udgave kunne bus-ikonet i de enkelte artikler være placeret i en ramme, flankeret af nogle links, udformet som spørgsmål: Ved bussen på artiklen om fjernsyn kunne der være spørgsmål som "Hvad er radiobølger?" (linker til Radiobølge, Radio el. lign.), "Hvordan virker billedrøret?" (linker til Billedrør), "Hvad gør de forskellige små dimser inden i et fjernsyn?" (linker til Elektronisk komponent) osv.
Dertil kunne der være et link der sender "bussen" tilbage til den fælles "holdeplads" (på den måde kan vi lave lange ruter som nysgerrige poder vil elske at udforske som et andet eventyrland, mens andre kan "vende om" når de ikke gider den leg længere), og evt et link til en side der kort fortæller undrende (voksne?) brugere hvad de der busser man ser hist og pist gør godt for...

-) Jeps noget i den her stil havde jeg også forestillet mig :-) Mvh Malene Thyssen 31. jul 2004 kl. 00:31 (CEST)
Den her bus ide kan jeg også godt lide. Det er rimelig nemt at lave sådan en busrute med de nye muligheder i skabelonerne. Jeg har bikset et lille eksempel sammen her.
Hvis vi forestiller os en matematikbus hvor næste stop er pi og forrige stop var heltal, så skriver man i artiklen {{Bus|[[Wikipedia:matematikbussen]]|[[pi]]|[[heltal]]}} og det bliver så til:
Dette er et stoppested for matematikbussen.
Næste stop er pi.
Forrige stop var heltal.
--Christian List 31. jul 2004 kl. 02:23 (CEST)
Det er jo genialt at muligheden for busturen allerede ligger kodet i Wikipedia :-D Jeg tror vi skal lave to forskellige busturssider - en for voksne og en for børn. Børnebussen skal nok max indeholde omkring ti artikler, så de har mulighed for at gøre en tur færdig. Mens voksenbussen sagtens kan have ture, hvor man står af når man ikke gider mere. Det er heller ikke helt de samme slags artikler der kan bruges hos de to forskellige "busselskaber". Børneartiklerne må ikke være for lange, må ikke indeholde for mange fremmedord og for lange sætninger og der skal helst være illustrationer af en art. De ting behøver vi ikke at tage hensyn til på voksenbusturen.
Jeg fedter lidt videre med designet på børneportalen, når jeg ser den på en Wikipediaside, synes jeg ikke den falder udpræget godt sammen med resten af designet, men måske kan nogen af ikonerne genbruges. Hvad synes I? Mvh Malene Thyssen 31. jul 2004 kl. 13:08 (CEST)
Med hensyn til designet, så vil jeg næsten formode at (især yngre) børn ville finde det "normale" Wikipedia-look temmelig tørt. På den anden side skal det heller ikke være så de lidt ældre skoleelever søger andre steder hen i den tro at børneportalen er "småbørnsunderholdning.
Dertil tror jeg det ville være en idé at kalde det for Wikipedia for børn og unge - visse teenagere har vistnok et lettere anstrengt forhold til det at blive omtalt som et barn...!
Ang. den udemærkede "standard-rubrik", så var det måske en idé med en fjerde parameter, som skulle være en kort passus der "ledte fra det ene emne til det andet". Eksempelvis på siden Fjernsyn kunne der i bus-rubrikken stå noget om at "Billederne på et fjernsyn kommer frem ved hjælp af radiobølger", eftersom radiobølger er næste stop på ruten.
Og til sidst: Jeg sidder lige og skriver på en side om Wikipedia, møntet på børn. Derefter vil jeg pusle lidt med nogle busruter indenfor teknik, matematik, astronomi og sådant... - Peo 31. jul 2004 kl. 13:50 (CEST)
Lige en ting mere: Jeg har sat nogle almindelige tekst-links på så vi kan komme igang med de forskellige undersider. Det ser ud til at jeg er kommet til at linke bussen til et gammelt udkast til en busholdeplads for voksne. Må jeg foreslå at vi lader den vokse videre til Malenes forslag til en sådan. I så fald skal vi lige have ændret bus-linket her på børnesiden fra Wikipedia:Busholdepladsen til Wikipedia:Busholdepladsen (for børn)...
Og så skal jeg lige ind og foreslå links til hhv. voksen-busholdepladsen og denne børne-portal på forsidens diskussionsside...! - Peo 31. jul 2004 kl. 15:04 (CEST)
Den der busholdeplads på Wikipedia:Busholdepladsen er skam en fungerende busholdeplads for to forskellige busruter som fører gennem forskellige Wikier (prøv selv at følge ruterne). Det er godt nok længe siden jeg lavede den side, jeg havde helt glemt om den indtil emnet kom op til overfladen igen på denne side. --Christian List 31. jul 2004 kl. 19:15 (CEST)
Peo jeg tror du har ret i at designet skal rettes mere generelt mod både børn og unge. Jeg vil prøve at tage hensyn til det i næste designforslag. Overskriften - "for børn og unge" er også meget bedre :-) Det er fint busholdepladsen for voksne lige får en opdatering nu vi er i gang, jeg tror det er en sjov måde at snuse rundt i Wikipedia på. Mvh Malene Thyssen 31. jul 2004 kl. 21:48 (CEST)

Det rette navnerum?[rediger kildetekst]

Siden ligger i samme navnerum som de regulære artikler. Er det smart? Godt nok bliver der nok næppe en egentlig artikel med titlen "For børn", men mon ikke den burde ligge i Wikipedia-navnerummet (sammen med hjælpesider, skribentforsiden og den slags ting)?

Jeg tror vi skal have den over i Wikipedia navnerummet. Jeg flytter den lige. --Christian List 30. jul 2004 kl. 22:27 (CEST)
Helt i orden Christian, jeg oprettede bare siden hurtigt, så I kunne se hvad jeg havde bakset med. Mvh Malene Thyssen 31. jul 2004 kl. 00:31 (CEST)

Om Wikipedia[rediger kildetekst]

Siden "Om Wikipedia" skal vel blot være en kort redegørelse for projektet, forfattet i et børnevenligt sprog. Jeg tror jeg giver det et forsøg - på et tidspunkt når der er enighed om navnerummet (se ovenfor).

Det ville være dejligt hvis du ville tage dig af den sides opstart Christian :-) Mvh Malene Thyssen 31. jul 2004 kl. 00:31 (CEST)

Til læreren[rediger kildetekst]

Her kunne jeg forestille mig diverse forslag til opgaver der kan løses ved at kigge igennem en række artikler, og evt. bruge et regnearksprogram på computeren til at opstille tabeller over f.eks. levevilkår i forskellige lande, "top-10-lister" over længst regerende monarker i den danske kongerække eller regeringer i Folketinget.

En god, men også omfattende og arbejdskrævende ide. Hvis nogen er hooked på det synes jeg bare de skal klø på, måske kan ideen hægtes på Peos ide om "Prøv selv"-siden. Der kunne man måske også lave quizzer, med udgangspunkt i Wikipedias artikler, hvis nogen altså ved hvordan man programmerer det og har tid til at gøre det. Mvh Malene Thyssen 31. jul 2004 kl. 00:31 (CEST)

Der ud over har jeg spekuleret lidt på om man på en eller anden måde kunne få skoleelevers arbejde til at udmønte sig i artikler her på Wikipedia. Kunne man i den differentierede undervisnings ånd forestille sig en lærer finde et antal endnu ikke skrevne artikler (eller evt. stubbe) om relevante emner, og give bestemte elever opgaven at skrive en nogenlunde fyldestgørende artikel om disse emner?

Husk iøvrigt på en sådan side at gøre de lærere der læser den opmærksomme på at de er velkommende til at ty til "Redigér"-linket og bidrage med deres egne forslag...

Efter min mening en knaldgod ide - det er noget lignende jeg lavede i mit speciale. Men det er et kæmpestort arbejde at gennemføre for eventuelle interesserede lærere skulle jeg hilse og sige! De lærere jeg samarbejdede med dengang er også interesserede i Wikipedia nu, men de siger det er svært at bruge i undervisningen, da eleverne ofte bliver for optaget af vores store flagskib - at alle kan bidrage og skrive direkte - så de ikke får læst og søgt efter det de blev sendt herind efter. Jeg har tilbudt dem at blokere deres skoles IP-nummer (hvis de har en fast IP-adresse!), så børnene kun kan læse artiklerne på Wikipedia. På den måde kan Wikipedia-projeket måske nemmere blive anvendeligt i undervisningen i folkeskolerne.
Hvis vi kan finde lærere der er villige til at investere den ekstra tid et sådant projekt kræver ville det virkelig være fornemt, og noget vi kunne være stolte af. Mvh Malene Thyssen 31. jul 2004 kl. 00:31 (CEST)

Nedlæggelse af ugens busrute[rediger kildetekst]

Jeg får ikke opdateret ugens busrute, er der nogen der har noget imod den bliver nedlagt? Mvh Malene Thyssen 22. sep 2004 kl. 10:04 (CEST)

Wikijunior[rediger kildetekst]

Der er optræk til noget lignende vores forside for børn og unge på meta under m:Wikijunior, hvis nogen er interesseret. --Christian List 8. nov 2004 kl. 18:58 (CET)

Jeg har skrevet en lille note på metasiden, for at gøre opmærksom på vores projekt :-) Mvh Malene Thyssen 19. nov 2004 kl. 00:51 (CET)

Gæstebogen[rediger kildetekst]

Link til Minibussernes tegnekonkurrence er fjernet fra forsiden. Konkurrencen var desværre en død and, ingen deltog eller stemte. Jeg vil forsøge at lave et nyt logo, der tager hensyn til Villums forslag.

Istedet for konkurrencelinket har jeg lavet link til en gæstebog. Det var tanken at børn og unge kan bruge siden til hej-kommentarerne, som i øjeblikket bliver spredt ud med tilfældig hånd i artiklerne. Det ville også være ganske interessant hvis nogle ville skrive ris og ros til Wikipedia og specielt til børnesiderne og måske endda fortælle hvad de bruger wikipedia til. det virker lidt mærkeligt som det er nu, hvor vi opbygger en side til en målgruppe som vi ingen respons får fra til selve projektet. Hvad synes I? Mvh Malene Thyssen 17. mar 2005 kl. 13:40 (CET)

Jeg ved ikke om jeg egentlig tror på B&U-projekterne, men hvis de skal virke, skal vi jo nok have link til dem, eksempelvis i {{test}}-skabelonen. --Palnatoke 17. mar 2005 kl. 13:48 (CET)

Interwiki: de[rediger kildetekst]

Den tyske artikkelversjonen har blitt slettet. Lenken til "de:Wikipedia:WikiProjekt Kinderseite" skulle altså fjernes.

Sletningsforslag[rediger kildetekst]

Sletningsforslag: Wikipedia:For børn og unge

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Projektet er forældet. Det var det også i 2012. --|EPO| COM: 7. feb 2020, 11:10 (CET)

  •  Kommentar - Undersiderne Wikipedia:Til læreren og Wikipedia:Om Wikipedia (for børn og unge) kan måske stadig bruges, hvis de får en overhaling. Men resten er tiden for længst løbet fra. --Dannebrog Spy (diskussion) 7. feb 2020, 12:45 (CET)
  • Slet det er forældet og bliver ikke brugt. Toxophilus (diskussion) 7. feb 2020, 12:49 (CET)
  • Behold - Indsæt {{historisk}}. Andre end administratorer kan have glæde af at se, hvorledes Wikipeidas historie har formet sig. JEg har dog ikke stærke følelser for det, så ønskes siden slettet for eftertiden, så fred med det. --Pugilist (diskussion) 7. feb 2020, 15:25 (CET)
  • Slet - det har været forældet i over 12 år og har mig bekendt aldrig været brugt. Det var et fejlskud fra projektets start. Rmir2 (diskussion) 7. feb 2020, 16:27 (CET)
  • Behold - Jeg synes, at Pugilists forslag om at indsætte historieskabelonen er godt. Det skader ikke, at sådan et projekt kan blive stående, især når det ikke kan give anledning til misforståelser om projektets brugbarhed i dag. Jeg har ofte syntes, det var interessant at læse stumper af dawp's tidlige historie, når jeg tilfældigt er faldet over dem. --Økonom (diskussion) 7. feb 2020, 20:33 (CET)
Konklusion:
Der er ikke tilstrækkelig opbakning til at slette. Kompromiset bliver derfor at påpege, at siderne er historiske. --|EPO| COM: 23. feb 2020, 10:33 (CET)