Wikipedia:Landsbybrønden/Parenteser i navngivningen af sprogartikler
Vi har igennem lang tid haft en regel om at dansk efterfølges af en parentes (sprog), som navn på artiklen Dansk (sprog), det er vedtaget som sikring af at undgå det flertydige Dansk. Der er flere sprog hvis navn ikke umiddelbart er flertydige, og således kan undvære "efternavnet" (sprog). Imidlertid finder jeg at det er yderst praktisk, at fravige reglen om at undlade parenteser i artikelnavnet, i disse artikler. Hvis alle sprog altid følges af parentesen (sprog) behøver man ikke hver gang at kontrollere om dette eller hint sprog har efternavnet (sprog). Altså: Vi bør fastholde den praksis, som adskiller sig fra Om brugen af parenteser. I den diskussion har jeg skrevet et indlæg: Om parentes i sprogartikler, og håber vi kan være enige om efternavnet (sprog) til alle sprogartikler, så vi ikke behøver længere diskussioner om fertydighed eller ej ved navngivningen af samtlige navne på sprogartikler. mvh Per (PerV) (diskussion) 5. jul 2016, 16:05 (CEST)
- 1. Vi har ingen regel om at dansk skal efterfølges af (sprog). Vi har nogle regler for hvordan flertydighed håndteres.
- DDO har to opslagsord dansk:
- Begge har flere betydninger.
- Dansk1 betydning 1 omtales i artiklen Dansk (sprog)
- Dansk1 betydning 2 omtales i artiklen Danskfaget.
- Dansk1 betydning 3 omtales i artiklen Dansker.
- Dansk2 betydning 1 omtales i artiklen Danmark og [[Dansker.
- Dansk2 betydning 2 omtales i artiklerne Dansk (sprog).
- Dette afspejles af flertydighedsartiklen Dansk. Vi har af gode grunde ikke flertydighedsartikler for afrikaans og plattysk. Og får det heller ikke, hvis ikke sproget udvikler sig.
- 2. Der er ingen praksis, som den PerV omtaler her: "Altså: Vi bør fastholde den praksis, som adskiller sig fra..." Det er en praksis, som Patchfinder forsøger at indføre ved at flytte ikke-flertydige artikler til at have sprog-"efternavn". Afrikaans og plattysk er ikke flertydige.
- Afrikaans er på dansk navnet på at sprog.
- Plattysk er navnet på et sprog/en dialekt, og kun det, uanset hvilke forklaringer, der blevet vævet i debatten. Man kan selvfølgeligt spøgefuldt bruge et ord i andre betydninger end i grundbetydningen, men det er ekstremt sjældent at plattysk bruges sådan, selv om det kan lade sig gøre at finde eksempler hvis man er virkeligt insisterende i sin googling. Plattysk er et særligt uheldigt eksempel, da nogle mener at plattysk er en dialekt, en debat Wikipedia ikke skal tage stilling til.
- Parentetiske forklaringer skal kun fortsat til at skelne mellem flertydighed.
- --Madglad (diskussion) 5. jul 2016, 16:45 (CEST)
- Jeg husker fra tidernes morgen, hvor jeg også undrede mig over parentesen, at det var for at kunne skelne mellem selve sproget og undervisning i det pågældende sprog. Man kan absolut diskutere, om ikke undervisningsfaget
engelskspansk med fordel kunne behandles i en artikel med titlen Spansk (fag) og bruge Spansk til sproget, som garanteret er hovedbetydningen. Det er vel også kun en ganske lille del af sprogene, hvor der kan skrives meningsfulde artikler om didaktikken i undervisningen heraf; jeg har kun fundet danskfaget, engelsk (fag) og tysk (skolefag). At vi så presser (sprog)-titlen ned over alle sprog for disse få tilfældes skyld, er noget besynderligt, efter min mening. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 5. jul 2016, 20:14 (CEST)
- Jeg husker fra tidernes morgen, hvor jeg også undrede mig over parentesen, at det var for at kunne skelne mellem selve sproget og undervisning i det pågældende sprog. Man kan absolut diskutere, om ikke undervisningsfaget
- I praksis synes jeg, at det er nemmest at angive alle artikler om sprog med (sprog). Dette er dog i modstrid med vores generelle navngivningsregler, hvor parentes kun benyttes, hvor der er flertydighed. Jeg er tilhænger af så simple navngivningsregler som muligt og vil derfor ikke lave en undtagelsesregel for sprog. Det ser så lidt besynderligt ud, at det kun er ganske få artikler om sprog, der ikke benytter parentes i navngivningen, men hellere det end for mange særregler.
Reglen, om at artikler med primærbetydning angives uden parentes, er i praksis svær at benytte i forhold til sprog, da det er ret subjektivt at vurdere. Derfor er jeg tilhænger af flertydigsider uden parents, når der også er en artikel om et sprog med det samme navn. --Patchfinder (diskussion) 5. jul 2016, 22:44 (CEST)
- Jeg er vist i store træk enig med Patchfinder. Vi må lige snakke lidt videre om sprogene nu vi er i gang. Men et er behandlet så rodet, at vi lige så godt kan særbehandle det først. Se Diskussion:Luxembourgsk_(sprog). --Madglad (diskussion) 6. jul 2016, 00:20 (CEST)
- Tak til Patchfinder for at være hurtig på tasterne! --Madglad (diskussion) 6. jul 2016, 00:49 (CEST)
- Jeg kan altså ikke finde et sted hvor sproget ikke er hovedbetyingen. At noget er dansk hører til artiklen Danmark og er dermed ikke flertydig som dansk. Faget er et resultat af at der et sprog. Vi kommer jo ikke til at skrive en artikel om at noget eller nogen kan være dansk.--Jan Friberg (diskussion) 15. jul 2016, 15:34 (CEST)
- Egentligt en meget god pointe, som jeg godt kan støtte. --Madglad (diskussion) 15. jul 2016, 17:10 (CEST)
- Vi har haft ganske mange biografiartikler, hvor indledningen sagde "X er en dansk Y". De fleste af dem er vi sluppet af med igen, bl.a. fordi linket er blevet flaget som flertydigt. Den opgave gøres sværere, hvis vi fjerner parentesen fra sprogartiklen i de tilfælde, hvor sprog og landetillægsord hedder det samme. --Palnatoke (diskussion) 16. jul 2016, 09:16 (CEST)
- Altså foretækker du at vi har en særstatus for sprog som gør det meget svært at få nogen som helst af de to artikelgrupper rigtigt fra starten. Man kan komme langt med en bot og en whitelist. Det er et sjovt sted hvor mulig korrekt navngivning forsvares af tekniske grunde.--Jan Friberg (diskussion) 18. jul 2016, 19:46 (CEST)
- Synes det er dybt godnat at sætte et efternavn på artikler uden flertydighed, det gør det kun mere forvirrende, de sprog der har en flertydighed, i praksis må de vist være større skolefag kan jo så hedde "<sprog> (fag)" eller lign. Faget er jo netop underordnet sproget da det er det der læres. Vrenak (diskussion) 18. jul 2016, 19:52 (CEST)
- Altså foretækker du at vi har en særstatus for sprog som gør det meget svært at få nogen som helst af de to artikelgrupper rigtigt fra starten. Man kan komme langt med en bot og en whitelist. Det er et sjovt sted hvor mulig korrekt navngivning forsvares af tekniske grunde.--Jan Friberg (diskussion) 18. jul 2016, 19:46 (CEST)
- @Jan Friberg: Man kan uden tvivl komme langt med en bot og en whitelist. Og hvis nogen vil sørge for disse praktiske detaljer, imødegår det en stor del af min skepsis. --Palnatoke (diskussion) 18. jul 2016, 21:19 (CEST)
- Vi har haft ganske mange biografiartikler, hvor indledningen sagde "X er en dansk Y". De fleste af dem er vi sluppet af med igen, bl.a. fordi linket er blevet flaget som flertydigt. Den opgave gøres sværere, hvis vi fjerner parentesen fra sprogartiklen i de tilfælde, hvor sprog og landetillægsord hedder det samme. --Palnatoke (diskussion) 16. jul 2016, 09:16 (CEST)
- Egentligt en meget god pointe, som jeg godt kan støtte. --Madglad (diskussion) 15. jul 2016, 17:10 (CEST)
- Jeg kan altså ikke finde et sted hvor sproget ikke er hovedbetyingen. At noget er dansk hører til artiklen Danmark og er dermed ikke flertydig som dansk. Faget er et resultat af at der et sprog. Vi kommer jo ikke til at skrive en artikel om at noget eller nogen kan være dansk.--Jan Friberg (diskussion) 15. jul 2016, 15:34 (CEST)
- Tak til Patchfinder for at være hurtig på tasterne! --Madglad (diskussion) 6. jul 2016, 00:49 (CEST)