Darmstadt er en kreisfrei by i delstaten Hessen i det sydlige Tyskland og er administrationsby for Regierungsbezirk Darmstadt og Landkreis Darmstadt-Dieburg. Darmstadt er den 4. største by i Hessen efter Frankfurt am Main, Wiesbaden og Kassel.
De nærmere beliggende større byer er Frankfurt, som ligger cirka 30 km mod nord, Wiesbaden og Mainz, som ligger cirka 40 km i nordvestlig retning, og Mannheim og Heidelberg, der ligger hhv 45 og 55 km mod syd. Byen benævnes med titlen videnskabsby på grund af det tekniske universitet som blev grundlagt i 1877.
[redigér] Nabokommuner
Darmstadt grænser op til Landkreis Offenbach i nord og i øst. Mod syd og vest grænser byen op til Landkreis Darmstadt-Dieburg. Byens nabokommuner er (fra nord og nævnt i urets retning) Egelsbach, byerne Langen og Dreieich (alle tre Landkreis Offenbach), kommunerne Messel, Groß-Zimmern og Roßdorf, byen Ober-Ramstadt, kommunerne Mühltal og Seeheim-Jugenheim, byerne Pfungstadt, Griesheim og Weiterstadt samt kommunen Erzhausen (alle Landkreis Darmstadt-Dieburg).
| Nummer |
Navn |
Areal
ha
[1] [2]
|
Befolk-
ning 1 |
| 100 |
Darmstadt-Mitte |
233,0 |
16.626 |
| 200 |
Darmstadt-Nord |
1231,9 |
27.713 |
| 300 |
Darmstadt-Ost |
2759,9 |
12.768 |
| 400 |
Bessungen |
552,8 |
12.680 |
| 500 |
Darmstadt-West |
1515,9 |
14.631 |
| 600 |
Arheilgen |
1126,8 |
16.468 |
| 700 |
Eberstadt |
1809,9 |
21.734 |
| 800 |
Wixhausen |
2324,7 |
5.733 |
| 900 |
Kranichstein |
655,5 |
10.750 |
| |
Darmstadt |
12210,3 |
141.058 |
[redigér] Navnet "Darmstadt"
Navnet Darmstadts oprindelse er uklar. Den første omtale af byen stammer fra 11. århundrede, hvor den nævnes under navnet Darmundestat. Der er flere mulige forklaringer på navnet:
- Den lokale presse ynder den forklaring der siger, at Darmstadt var en befestet bebyggelse, som tilhørte en adelsfamilie med navnet Darimund.
- Andre hævder, at navnet kommer fra ordene darre (port) og mund (beskytelse). Hermed ville Darmundestat være en Bebyggelse ved en befæstet gennemgang.
- En tredje mulighed er, at ordet stammer fra dar (eg eller træ) og mont (bjerg), altså hvor Darmundestat betyder Træbevokset bakke.
| Religion (Konfession) |
Andel relativ |
Andel absolut |
| Evangelikere |
35,7 % |
49.762 |
| Katolikker |
19,8 % |
27.591 |
| Ingen/Andre |
44,4 % |
61.786 |
Den 1. april 1937 rundede byens indbyggertal 100.000, idet der denne dag skete en indlemmelse af småbyerne Arheiligen og Eberstadt. Under Anden Verdenskrig var der en negativ udvikling i befolkningstallet, idet der i 1939 var 115.000 indbyggere og i 1945 var 70.000, altså et fald på ca 40%. Først i 1953 nåede indbyggertalet det niveau, som der var før krigen. I 2010 havde Darmstadt 143.276 indbyggere.
| Tidspunkt |
Indbyggertal |
| 1570 |
1.220 |
| 1676 |
1.790 |
| 1772 |
9.800 |
| 1816 |
15.391 |
| 3. Dez 1846 |
26.300 |
| 3. Dez 1861 |
28.526 |
| 3. Dez 1864 |
29.225 |
| 1. Dez 1871 |
33.800 |
| 1. Dez 1875 |
37.273 |
| 1. Dez 1880 |
41.199 |
|
| Tidspunkt |
Indbyggertal |
| 1. Dez 1885 |
43.146 |
| 1. Dez 1890 |
55.883 |
| 2. Dez 1895 |
63.168 |
| 1. Dez 1900 |
72.381 |
| 1. Dez 1905 |
83.123 |
| 1. Dez 1910 |
87.089 |
| 1. Dez 1916 |
71.410 |
| 8. Okt 1919 |
82.367 |
| 16. Juni 1925 |
89.465 |
| 16. Juni 1933 |
93.222 |
|
| Tidspunkt |
Indbyggere |
| 17. Mai 1939 |
115.196 |
| 31. Dez 1945 |
69.539 |
| 13. Sep 1950 |
94.788 |
| 25. Sep 1956 |
123.306 |
| 6. Juni 1961 |
136.412 |
| 31. Dez 1965 |
140.066 |
| 27. Mai 1970 |
141.224 |
| 31. Dez 1975 |
137.018 |
| 31. Dez 1980 |
138.201 |
| 31. Dez 1985 |
134.181 |
|
| Tidspunkt |
Indbyggere |
| 25. Mai 1987 |
134.27200 |
| 31. Dez 1990 |
138.92000 |
| 31. Dez 1995 |
138.98000 |
| 31. Dez 2000 |
138.24200 |
| 31. Dez 2005 |
139.10300 |
| 31. Dez 2007 |
141.058[3] |
| 31. Dez 2010 |
143.276 [4] |
|
|
[redigér] Kommunalvalg 2011
[redigér] Overborgmester
| Periode |
Navn |
Parti |
| 1945–1950 |
Ludwig Metzger |
SPD |
| 1951–1971 |
Dr. Ludwig Engel |
SPD |
| 1971–1981 |
Hainz Winfried Sabais |
SPD |
| 1981–1993 |
Günther Metzger |
SPD |
| 1993–2005 |
Peter Benz |
SPD |
| 2005–2011 |
Walter Hoffmann |
SPD |
| siden 2011 |
Jochen Partsch |
Bündnis 90/Die Grünen |
[redigér] Venskabsbyer
- Alkmaar, Holland, siden 1958
- Troyes, Frankrig, siden 1958
- Chesterfield, England, siden 1959
- Graz, Østrig, siden 1968
- Trondheim, Norge, siden 1968
- Bursa, Tyrkiet, siden 1971
- Płock, Polen, siden 1988
- Szeged, Ungarn, siden 1990
|
- Gyönk, Ungarn, siden 1990
- Freiberg, Sachsen/Tyskland, siden 1990
- Brescia, Italien, siden 1991
- Saanen-Gstaad, Svejts, siden 1991
- Uschgorod, Ukraine, siden 1992
- Liepāja, Lettland, siden 1993
- Logroño, Spanien, siden 2002
|
[redigér] Kultur og Seværdigheder
[redigér] Mathildenhöhe
I Mathildenhöhe ligger kunstnerkolonien, som blev åbnet af storhertug Ernst Ludwig af Hessen. Herefter blev byens vartegn, Bryllupstårnet opført (bygget af Joseph Maria Olbrich). Der findes fine eksempler på bygninger i jugendstil samt et stort byggeri opført af den kendte østrigske kunstner og arkitekt Hundertwasser.
[redigér] Eksterne henvisninger
Tyskland
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Darmstadt
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
