Kartoffeltyskere

Mindesten på Frederiks kirkegård for kartoffeltyskerne

Kartoffeltyskere er betegnelsen for en gruppe sydtyske indvandrere, der kom til Danmark fra Pfalz og Hessen i tiden omkring 1760.

De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere Jyllands hede. De blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og ikke skulle gøre militærtjeneste. Det kneb dog med at indfri løfterne, hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne.

I alt kom 965 personer fordelt på 265 familier til Danmark. Heraf forlod en stor del dog landet efter få år. Efter udvisning i 1763 af en del familier, der blev betegnet som uduelige, valgte andre at forlade Danmark til fordel for Rusland, så kun 59 familier var tilbage.

Kartoffeltyskerne havde begrænset succes med at opdyrke den jyske hede, der først for alvor blev gjort til landbrugsjord efter 1864. En del familier holdt dog ud og deres efterkommere dominerer i dag slægter som Bitsch, Frank og Øhlenschlæger.

I Frederiks Sogn (opkaldt efter Frederik 5.) nær Karup i Midtjylland opførtes i 1766 en kirke for de tyske indvandrere. I dén blev der prædiket på tysk indtil 1870.

På Frederiks´ kirkegård blev der i 1959 ved 200-års jubilæet for de første kolonisters ankomst opsat en mindesten med følgende navne på de kartoffeltyske familier, som bosatte sig på Alheden syd for Viborg: Agricola, Betzer, Bitsch, Bräuner, Bärthel, Cramer, Dickes, Dürr, Frank, Harritz, Herbel-Schmidt, Hermann, Herold, Jung, Krath, Kriegbaum, Lajer, Lauth, Marquard, Maul, Morratz, Gantzhorn, Marcher, Philbert, Rost, Schønheider, Wacher, Wendel, Winkler, Würtz.

Andre kartoffeltyske familier blev bosat i Sydjylland på Randbøl Hede syd for Billund. Også i Sønderjylland bosatte sig kartoffeltyskere. Landsbyerne som Christiansholm, Frederiksfeld (Friedrichsfeld), Frederiksholm (Friedrichsholm), Frederiksgrave (Friedrichsgraben), Frederikså (Friedrichsau), Ny Bjernt (Neuberend), Ny Duvensted (Neu Duvenstedt), Prinsemose (Prinzenmoor) og Sofieham (Sophienhamm) i det sydlige Sydslesvig opstod omkring 1761/1762 som kolonistbyer.

Betegnelsen Kartoffeltyskere er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til at man anså kartoflen for at være den afgrøde, det var nemmest at opdyrke på den jyske hede.

Litteratur

• Valdemar Andersen, Den jyske hedekolonisation, Århus 1970.

Eksterne henvisninger

• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind I (1915), s. 507; opslag: Alheden
• "Bemærkninger over Alheden og dens Colonier, af Fr. C. Carstens, Præst paa Colonien. Viborg, 1839. 137 S. 8." (Historisk Tidsskrift, 1. række, Bind 1; 1840)
• Ejlif Bøgebjerg: "Den danske Regering og de tyske Kolonisters Indkaldelse 1759—65" (Historie/Jyske Samlinger, 5. række, Bind 1; 1932)
• P. M. Rørsig: "Fra Alhedens første Kolonisation" (Historie/Jyske Samlinger, 4. række, Bind 5; 1925)
• Fridlev Skrubbeltrang (anmeldelse af): "Valdemar Andersen: Den jyske hedekolonisation. Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie 24. Universitetsforlaget i Århus, 1970" (Historisk Tidsskrift, 12. række, Bind 5; 1971)

• De tyske kolonister på alheden – hjemmeside om kartoffeltyskerne af Henrik Frank
• Kartoffeltyskerne på Alheden – forening for efterkommere af kartoffeltyskere