Raps

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Raps ?
Raps (Brassica napus)Foto: Jörg Hempel
Raps (Brassica napus)
Foto: Jörg Hempel
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Brassicales (Korsblomst-ordenen)
Familie: Brassicaceae (Korsblomst-familien)
Slægt: Brassica (Kål)
Art: B. napus
Videnskabeligt artsnavn
Brassica napus
L., 1753


Raps (Brassica napus) er en 100-140 cm høj plante med karakteristiske gule blomster. Den er almindeligt dyrket, men findes desuden forvildet på affaldspladser og langs vejkanter. Planten dyrkes på grund af de olieholdige frø, der bruges til fremstilling af rapsolie.

Raps tilhører korsblomstfamilien og er nært beslægtet med planter som kålroe, rybs og de forskellige kålsorter. Det formodes, at arten i virkeligheden er et krydsningsprodukt, hvor den mødrene side må være nært beslægtet med henholdsvis Brassica oleracea og Brassice rapa[1].

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Raps er en enårig (eller toårig), urteagtig plante med en forgrenet, opret vækst. Planten danner først en grundstillet roset af blade, hvorfra den blomsterbærende stængel senere rejser sig. Bladene sidder spredt, og de er æg-lancetformede med fjerlappet rand. Begge bladsider er grågrønne, undersiden dog lidt lysere[2].

Blomstringen foregår i april-maj, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, løse toppe. De enkelte blomster er 4-tallige og regelmæsigge med gule kronblade. Frugterne er lange, smalle skulper med 12-20 sorte frø.

Rodsystemet består af en tyk pælerod og mange, tynde siderødder[3]. Raps bestøves af bier. Rapsens nektar har et højt indhold af druesukker, hvad der gør at rapshonning let krystalliserer (stivner).

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 0,50 m (100 x 50 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten dyrkes.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Raps hører som så mange kulturplanter hjemme i Middelhavsområdet, hvor arten har været dyrket i mindst 2.000 år. Den er knyttet til ruderatsamfund på lysåbne steder med tør, veldrænet og næringsrig bund, og derfor bliver spildfrø fra dyrkningen let til ukrudt i senere kulturer.

De bjergrige egne af det vestlige Slovenien er en del af de Juliske Alper, som igen er en del af de sydlige kalkalper. Her vokser arten i haver og på små markstykker højt i bjergene sammen med bl.a. Ager-Sennep, Alm. Brandbæger, Alm. Fuglegræs, Hjerenæb, Hyrdetaske, Fersken-Pileurt, Foder-Vikke, Mark-Forglemmigej, Ru Svinemælk, Rød Arve, Rød Tvetand, Skærm-Vortemælk, Sort Natskygge, Storbægret Storkenæb og Vellugtende Kamille[4]

Dyrkning[redigér | redigér wikikode]

Blomstrende, skånsk rapsmark.
Foto: David Castor

Raps findes i to varianter, vinterraps og vårraps, alt efter hvilken årstid, de sås. Begge varianter blomstrer omtrent samtidigt i begyndelsen af sommeren og er høstklar i et par uger. Vårrapsen er mere hårdfør og kræver mindre gødning, mens vinterrapsen har højere olieholdighed.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Olien som presses ud af rapsplantens små sorte frø kan anvendes dels som madolie, dels som motorbrændstof og dels som brændsel. Restproduktet efter presningen, der kaldes en "rapskage", har et højt indhold af protein og har en specifik aminosyresammensætning, som gør det meget velegnet som foder til husdyr.

Ældre rapssorter gav en olie med et højt indhold af glycerider af en ernæringsmæssigt uønsket fedtsyre, erucasyre, og de indeholdt store mængder glucosinolater i frøene. Raps var derfor ikke en særlig populær afgrøde, for olien kunne ikke bruges som spiseolie, og rapskagen var kun et dårligt foder. I nyere tid er fremavlet "enkelt-lave" sorter med en olie, der kun har et lille indhold af erucasyre-glycerider. Senere har man fremavlet "dobbeltlave" sorter, der yderligere havde et lavt indhold af glucosinolater i frøene. Med mere anvendelige sorter blev rapsen en meget populær afgrøde, godt hjulpet på ved af EU-tilskud til olie- og proteinafgrøder.

Dette betyder at rapsolie er blevet et vigtigt alternativ til andre madolier, da rapsolien har et relativt højt indhold af umættede fedtsyrer, omega-6-fedtsyrer og omega-3-fedtsyrer, specielt alfalinolensyre, AFA, der i kroppen omdannes til docosahexaensyre, DHA, en vigtig del af fosfolipiderner i sædceller, hjerne og øjets nethinde. AFA reducerer også mængden af triglycerider i blodet og mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Se også[redigér | redigér wikikode]


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Office of the Gene Technology Regulator: The biology and ecology of canola (Engelsk)
  2. C. Gómez Campo: Brassica. In: Flora Iberica, Bd. 4, S. 367-368.
  3. Tai-yien Cheo, Lianli Lu, Guang Yang, Ihsan Al-Shehbaz og Vladimir Dorofeev: Brassicaceae i Flora Of China, bd. 8, side 21, se også teksten online.
  4. Urban Šilci og Boško Čušin: Galeopsido-Galinsogetum POLDINI et al. 1998 in NW Slovenia (Engelsk)

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.