Høner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede

Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi. Han bliver i Snorre Sturlasons Yngre Edda kaldt Den tavse as. En anden af guderne, Vidar blev også kaldet den tavse. Denne guddom er meget vanskelig at tolke, da han mest optræder i baggrunden af to af de vigtigste myter.[1] I Ynglingesaga, her fortælles det, at han sammen med Mimer blev udleveret som gidsler til vanerne som led i fredsafslutningen efter krigen mellem aser og vaner. Aserne havde bildt vanerne ind, at Høner ville være en beslutsom og god leder. Og vanerne udvekslede dem derfor med deres bedste mænd, Njord og Frej, der sammen med Freja siden boede i Asgård. Da vanerne opdagede at han intet kunne uden Mimer, halshuggede de Mimer. Den anden myte genfortælles i digtet Völuspá. Her berettes det, at Høner var involveret i skabelsen af de første mennesker, Ask og Embla:

Unz þrír kvámu
ór því liði
öflgir ok ástkir
æsir at húsi,
fundu á landi
lítt megandi
Ask ok Emblu
örlöglausa.
Önd þau né áttu,
óð þau né höfðu,
lá né læti
né litu góða;
önd gaf Óðinn,
óð gaf Hœnir,
lá gaf Lóðurr
ok litu góða.[2]
Til Huse kom
tre af de hulde,
mægtige Asers
ædle Skare.
Kraftløse Væsner
fandt de ved Voven,
Ask og Embla,
uden Skæbne.
Ånde de drog ej,
Ånd de ej havde,
ej Blod, ej Lød,
ej Liv og Lader.
Ånde gav Odin,
Ånd gav Høner,
Lød gav Loder
og dertil Livsblod.[3]

I Gylfaginning er det Odins brødre Vile og Ve, der tog del i skabelsen af mennesket. Da Snorre Sturlason selv kendte Völuspá er det muligt, at Høner var et andet navn for Vile. I Völuspá fortælles det også at Høner som en af de eneste guder ville overleve Ragnarök.

Høner nævnes også i skjaldedigtet Haustlöng heltedigtet Reginsmál.

Folke Ström har foreslået at han er en hypostase af Odin. Denne teori bygger på, at han beskrives som Odins følgesvend og samsidder, dvs. han er Odins fortrolige. Ligesom det er ham der Giver Ask og Embla óðr (inspiration), noget der ellers er Odins domæne.[4]

Moderne referencer[redigér | redigér wikikode]

Hoenirkrateret på Callisto er opkaldt efter ham.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Ström, Folke (1985); Nordisk hedendom; Tro och sed i förkristna tid, Akademiförlaget ISBN 91-24-16206-X