Asernes heste

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Asernes heste er de heste i den nordiske mytologi, som tilhører "guderne" (aserne).

Lister[redigér | rediger kildetekst]

Asernes heste bliver oplistet to gange.

I digtet Grímnismál i den Ældre Edda opgives de følgende navne:

Glad og Gyllir,
Gler og Skeidbrimir,
Sillfrintopp og Sinir,
Gisl og Falhofnir,
Gulltopp og Lettfeti;
på disse hingste
rider aserne hver dag
når de til rådet går
Ved Yggdrasil ask.


Snorri Sturluson parafraser dette i Gylfaginning:

Hver dag rider Aserne derhen over Bifrost, som også kaldes Asernes Bro. Dette er navnene på asernes hingste: Sleipnir er bedst, som Odin har; han har otte ben. Den anden er Gladr, den tredje er Gyllir, den fjerde er Glenr, den femte er Skeidbrimir, den sjette erSilfrintoppr, den syvende er Sinir, den ottende Gisl, den niende Falhófnir, den tiende er Gulltoppr, den ellevte er Léttfeti. Balders hest blev brændt med ham; og Thor går til tinget.

Gylfaginning (15), Brodeur's translation, [1]

Bortset fra Odins ottebenede hest, SLeipner, og Guldtop, som tilhører Hejmdal ifælge Yngre Edda[2] så vides der ikke noget om de øvrige heste, og heller ikke deres ejere. Disse navne listes dog i þulur.

Andre heste bliver nævnt i andre kilder: Guldfaxe, der oprindeligt tilhørte Hrungner, men som Thor gav til sin søn Magni, efter han havde dræbt jætten (Skáldskaparmál, 17), Blóðughófi, som tilhører Frej (Kálfsvísa) og Hovvarpner, som bliver reddet Gna (Gylfaginning, 35).

Betydninger[redigér | rediger kildetekst]

  • Blóðughófi: "Blodig-hov"
  • Falhófnir: "Behåret-hov" eller "Skjult-hov", dvs. hove er dækket af hår
  • Gulltoppr: "Gold-tot"
  • Gísl: relateret til "stråle"
  • Glaðr: "Glad" eller "Lys"
  • Glær:[3] "Clear", "Glassy"
  • Guldfaxe: "Gylden-man"
  • Gyllir:[4] "Golden"
  • Hovvarpner : "Hov-kaster"
  • Léttfeti: "Letfodet"
  • Silfrintoppr: "Sølv-tot";
  • Sinir: "Senet"
  • Skeiðbrimir: "den der fnyser når han løber"
  • Sleipnir: "trickster"

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Brodeur, Arthur Gilchrist (trans.). 1916. Snorri Sturluson: The Prose Edda. New York: The American-Scandinavian Foundation
  2. ^ Gylfaginning (27, 49), Skaldskaparmal (8).
  3. ^ I Yngre Edda nævnes Glær kun i Codex Regius. Codex Wormianus og Codex Trajectinus bruger det alternative navn Glenr.
  4. ^ Gyllir er også navnet en jætte i þulur, hvis navn betyder "Råber".