Hel (Lokes datter)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler underverdenens gudinde. Opslagsordet har også anden betydning, se Hel.

Hel er i nordisk mytologi dødsriget Hels herskerinde, og ikke en særlig rar skikkelse. Hun er datter af Loke og jættekvinden Angerbode, og dermed er hendes søskende Midgårdsormen og Fenrisulven. Hendes tre halvsøskende er Vale, Narfe og Sleipner (Odins ottebenede hest). Om Hel fortælles det, at hun er halvt blåsort og forrådnet som et lig, og halvt kødfarvet som et levende menneske. Hun er truende, barsk og kold. I sin tid blev hun taget fra sin moders haller af guderne og derpå kastet ned i Niflheim og fik magt over ni verdener, så hun kunne anvise de døde deres retmæssige opholdssted. Oprindeligt kom alle døde sandsynligvis til Hel i døden, men efter Valhal dukkede op, var det kun dem, som døde af sygdom eller alderdom, som kom til hende. Og alle der døde i kamp kom til Valhal.

Alt i Hels rige har triste eller negative navne. Hendes sal hedder Eljudnir, der betyder 'den regnvåde'. Hendes fad hedder Hunger og hendes kniv hedder Sult. Hendes træl kaldes Gangdoven og hendes trælkvinde Ganglad. Hendes dørtærskel kaldes Faldende-fare, hendes seng hedder Kör, der betyder 'sygeleje', og om sengen hænger forhænget 'Broget ulykke'.

I myten om Balder møder vi Hel, som ikke er meget for at lade Balder vende tilbage til de levendes verden. Men hvis han virkelig er så elsket, som der siges, vil hele verden vel også græde over ham. Og hvis guderne kan få alt i verden til at græde over Balders død, vil Hel lade ham vende tilbage til de levendes verden.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: