Kenning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kenning er en flerleddet poetisk omskrivning brugt i skjaldekunst.

Guld kunne for eksempel kaldes

  • Fullas hovedgærde
    • fordi gudinden Fulla gik med et guldsmykkke der omgærdede hendes hoved,
  • Frodes mel
    • fordi kong Frode havde en kværn der kunne male guld frem,
  • Oddergæld
    • fordi Loke, Odin og Høner engang måtte dække et odderskind med guld for at købe sig fri

I Drottkvætt-stilen er kenningerne tit kombinerede, så de enkelte led igen er omskrevet. Det gjorde det muligt at digte kvad der er så snørkede at kun de allerklogeste hoveder – hvis overhovedet nogen – forstår dem. Den længste overleverede kenning består af otte led[1].

En virtuos i brugen af kenningar var Eyvindr skaldaspillir[2]. Dog er Egill Skalla-Grímsson den skjald, som har efterladt de fleste nydannelser og kenningar, som kan tilregnes en enkelt person, nok ikke uden forbindelse med, at forholdsvis megen af hans poesi er blevet bevaret. I hans digt, Höfuðlausn[3], forekommer der f.eks. 21 ord som ikke forefindes ellers. Det kan forklares på følgende måde: Egill måtte, om han ville eller ej, komponere et digt til ære for Eiríkr blóðöx. Opgaven var ham meget imod og digtet lyder usædvanligt hult, selv for denne konge- og høvdingehyldingers æra. Det bødede han på med en usædvanlig opfindsomhed hvad digtets ydre form angik, indbefattet mange smukke, nye ord.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Naustablakks hlémána gífurs drífu gimslöngvir som oversat blot betyder kriger.
  2. Hans tilnavn er en beskyldning for plagiarisme. Han var dog en af de bedste skjalder i egen ret. Hans Hákonarmál er et af de mest rørende eftermæler vi har bevaret fra den tid.
  3. Höfuðlausn kan umuligt have været digtet under de omstændigheder, som Egils saga beskriver. Men forskerne er enige om at digtet faktisk er Egils værk og dets versemål (runhenda) tyder på at Egill har måttet komponere i en fart. Höfuðlausn er faktisk det første overleverede nordiske digt med enderim, hvis man undtager en enkelt strofe, som sagaen tilegner hans far, men dette sidste er omtvisteligt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]