Flavius Honorius
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Honorius)
Flavius Honorius (9. september 384 – 15. august 423) var den første vestromerske kejser (395-423). I 393 blev han som otte-årig erklæret som medregent (Augustus) under sin far, Theodosius, den sidste kejser af hele Romerriget. Honorius' storebror, Arcadius, havde været medregent siden 383. Da Theodosius døde i 395, blev riget delt mellem de to brødre, så Arcadius blev østromersk kejser, og Honorius blev vestromersk kejser i en alder af 10 år. Honorius sad på tronen i 28 år indtil sin død, hvor han blev efterfulgt først af tronraneren Johannes og derefter af Valentinian III.
Honorius er af eftertiden blevet bedømt som en svag kejser, der ikke gjorde meget for at afværge Romerrigets fald.
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Flavius Augustus Honorius
| Stub Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |