Hugorm
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Hugorm.
Foto: Zdeněk Fric |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Vipera berus Linnaeus, 1758 |
|||||||||||||||
|
|
Hugormen (Vipera berus) er Danmarks eneste giftslange og kendes på sin zigzag-stribe; men nogle kan være ensfarvede sorte eller brune. Sent på sommeren føder hunnen mellem 5-7 levende unger. Hugormehunnen producerer æg som andre slanger, men beholder dem i kroppen til de klækkes.
Hannen kan blive ca. 55 cm lang mens hunnen kan nå op på ca. 104 cm.
Hugormene i Danmark er blevet flere, fordi de har få naturlige fjender i klitterne hvor de ofte lever, og fordi de blev fredet i 1981. Det er ikke lovligt at holde hugorme i fangenskab i Danmark.
Cirka 200 mennesker bliver bidt af hugorme hvert år, specielt om foråret når hugormene kommer frem fra deres vinterhi. Dødsfald er dog meget sjældne.
Hvis man bliver bidt, skal man ikke forsøge at suge giften ud, men derimod holde sig i ro og undlade at spise og drikke i et par timer. Ved bid i hoved, hals eller på kroppen, tilrådes det at blive indlagt til observation. Gravide, børn eller ældre bør blive indlagt hvis de bliver bidt.
Hugormen lever hvor der er meget sol, og dens kropstemperatur er den samme som vejret udenfor. De går tidligt af dvale, og allerede i begyndelsen af marts kan man se de første hanner dukke op.
I Danmark findes kun to slangearter, hugorme og snoge. Hugorme kan kendes på at de mangler snogens karakteristiske gule nakkepletter.
Foto: Malene Thyssen
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vipera berus
