Daner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nordiske mulige høvdigedømmer eller riger i det sjette århundrede[1]

Danerne var den betegnelse, indbyggerne i og grundlæggerne af Dania, senere Danmark fik ældre europæiske kilder. Navnet optræder først fra 500-tallet, men optræder fra dette tidspunkt forholdsvis hyppigt. I andel halvdel af 7. århundrede oplyser en ukendt geograf fra Ravenna, at nordboernes land "fra gammel tid" kaldes Dania.[2] Endnu tidligere oplyser den frankiske krønikeforfatter Gregor af Tours (omkring 570) om et danernes rige, idet en dansk konge ved navn Chochilaichus under frankernes konge Theodorik (511-533) sejlede over havet og hærgede de frisiske kyster indtil, at han blev dræbt og hans flåde besejret.[3] Ligeledes oplyser den omtrent samtidige biskop og poet Venantius Fortunatus af Potiers i sine hyldestdigte til de frankiske konger om kampe mellem frankere og daner, således om et dansk-saksisk angreb på Vestfrisland i midten af 6. århundrede.

Krønikeskriveren Jordanes (omkring 551 e.Kr.) oplyser i sit værk Getica, at danerne skal være udgåede af "suetiderne" (svenskerne) og have fordrevet herulerne fra deres landområde.[4]. Denne oplysning sammenstilles ofte med en oplysning hos den samtidige byzantinske historieskriver Prokopius i dennes værk om kejser Justians goterkrige om, at herulerne efter longobardernes erobring af deres land ved Donau i begyndelsen af 6. århundrede for flertallets vedkommende drog nordpå, gennem de slaviske områder, gennem øde områder til varnerne, derfra hastigt forbi danerne over havet til øen Thule (formentlig den skandinaviske halvø), hvor de bosatte sig i nærheden af goterne. Videre oplyses, at de tilbageblevne heruler blev utilfredse med deres konge, dræbte ham og sendte en delegation til Thule for at få en ny konge af den gamle kongeæt. Den første konge døde imidlertid i danernes land, så de vendte tilbage, fik en ny og fik denne bragt i god behold hjem. Her havde kejseren imidlertid indsat en anden konge i mellemtiden, og da herulerne samledes om deres nye konge, blev de undertrykt af kejseren, som genindsatte sin egen kandidat.[5] Disse oplysninger har været fortolket således, at herulerne oprindeligt stammede fra dansk område, var blevet fordrevne herfra af danerne, og at de så langt senere skulle være rejst tilbage til "deres gamle hjemland" og bosat sig nær goterne. Efter som herulerne første gang omtales år 267 som bosatte i Sydrusland, skulle fordrivelsen være sket inden da. I nyere tid har historikerne dog stillet sig tvivlende til denne fortolkning.[6]

I begyndelsen af 800-tallet oplyser de frankiske rigsannaler om forhandlinger med de danske konger efter, at kejser Karl den Store havde underkuet sakserne og flyttet Karolinerrigets grænse frem til Elben: i 804 skal danernes konge Gudfred med sin flåde og hær være kommet til Sliesthorp (sikkert Hedeby), der lå på grænsen mellem hans rige og Saksen og der indledt forhandlinger. 808 oplyses om Gudfreds angreb i de slaviske områder, handelspladsen Rerics ødelæggelse og overflytning af stedets købmænd til Sliestorp samt om, at Godfred skulle have befalet opførelsen af en grænsevold til rigets beskyttelse (der er utvivlsomt ment Dannevirke), og 811 oplyses om underskrivelsen af en fredsaftale ved Ejderen, hvor der blandt de dansk garanter optræder "Osfrid de Sconaowe" (Asfred af Skåne), hvilket tolkes som vidnedsbyrd om det danske riges datidige udstrækning.[7]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. http://www.idesam.umu.se/forskning/publikationer/arkeologi/aldre-pub-arkeologi/archaeology-and-environment/hogom/
  2. Christensen, s. 28
  3. Christensen, s. 29
  4. Lund, s. 284
  5. Christensen, s. 31f
  6. Christensen, s. 32
  7. Christensen, s. 26f

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Viggo Brøndal: Danernes Navn (Danske Studier 1920, s. 17-41)
  • Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund, København 1969 (2. udgave, 1977); ISBN 87-500-1732-2
  • Allan A. Lund: De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie; Wormanium 1993; ISBN 87-89531-08-6
  • Gudmund Schütte: Spørgsmaalet om Danernes Navn (Danske Studier 1920, s. 169-174)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Dansk Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie