Indium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Egenskaber
Udseende
Indium.jpg
Sølvskinnende metal
Generelt
Navn(e): Indium
Kemisk symbol: In
Atomnummer: 49
Atommasse: 114.818 g/mol
Grundstofserie: Andre metaller
Gruppe: 13
Periode: 5
Blok: p
Elektronkonfiguration: [Kr] 4d10 5s2 5p1
Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 18, 3
Kovalent radius: 142±5 pm
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: 3, 2, 1
Elektronegativitet: 1,78 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: Fast
Krystalstruktur: tetragonal
Massefylde (fast stof): 7,31 g/cm3
Massefylde (væske): 7,02 g/cm3
Smeltepunkt: 429.7485K / 156.5985 °C
Kogepunkt: 2345K / 2072 °C
Smeltevarme: 3,281 kJ/mol
Fordampningsvarme: 231,8 kJ/mol
Varmefylde: (25 °C) 26.74 J·mol–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.: 32,1 μm/m·K
Elektrisk resistivitet: (20 °C) 83,7 μΩ·m
Magnetiske egenskaber: Ikke oplyst
Mekaniske egenskaber
Youngs modul: 11 GPa
Hårdhed (Mohs' skala): 1,2
Hårdhed (Brinell): 8,83 MPa
ID-numre
CAS-nummer: 7440-74-6

Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol in i det periodiske system. Dette sjældne, bløde metal har en høj duktilitet (strækbar) og indgår let i kemiske forbindelser. Kemisk kan det ligne aluminium eller gallium, men er i højere grad i familie med zink. Zinkmalm er den primære kilde til indium. Indium benyttes primært til at lave transparente elektroder af indium-tin-oxid i LCD skærme. Det benyttes også som en tynd film til at danne glatte overflader. F.eks. blev det benyttet til at overfladebehandle kuglelejer i avancerede fly under anden verdenskrig. Desuden bruges det til at sænke smeltepunktet i metallegeringer samt som komponent i blyfri loddetin.

Indium blev opdaget i 1863 af tyskerne Hieronymus Theodor Richter og Ferdinand Reich.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Kemi Stub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.