Selen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Selen
grå-sort, metallisk udseende
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Se
Atomnummer 34
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 6 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 6. Klik for større billede.
Gruppe 16 (chalcogener)
Periode 4
Blok p
CAS-nummer 7782-49-2
Atomare egenskaber
Atommasse 78,96
Atomradius 120 pm
Kovalent radius 120±4 pm
Van der Waals-radius 190 pm
Elektronkonfiguration [Ar] 4s2 3d10 4p4
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 6
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 6, 4, 2, 1, og -2[1]
Elektronegativitet 2,55 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform ikke-metal
Krystalstruktur hexagonal
Smeltepunkt 221 °C
Kogepunkt 685 °C
Varmefylde 25.363 J·mol–1K–1
Magnetiske egenskaber diamagnetisk

Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.

Selen er et giftigt ikkemetal, der kemisk er i familie med svovl og tellur. Det findes i adskillige former, men en enkelt form er en stabil, metalagtig form, der leder strøm bedre i lys end i mørke, og som derfor bruges i fotodetektorer. Grundstoffet findes i svovlårer såsom pyrit.

Selen (Græsk σελήνη selene, der betyder "Måne") blev opdaget af i 1817 af Jöns Jakob Berzelius, som bemærkede ligheden med tellur (af latin; tellus for "Jord").

Det blev bl.a. anvendt ved produktionen af den første solcelle i 1883.

Selensalte er giftig i store mængder, men er alligevel vigtig for cellernes funktion i mange organismer – herunder mennesker og dyr.

Referencer

  1. ^ "Selenium : Selenium(I) chloride compound data". WebElements.com. Hentet 2010-01-07.


NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.