1903 - Ruslands socialdemokratiske arbejderparti splittes i to grupperinger: bolsjevikkerne (russisk for "flertal") og mensjevikkerne (russisk for "mindretal").
1917 - Tidligt om morgenen rammer den største kendte meteorregn Jorden over Nordamerika og det østlige Rusland. Gennemsnitligt passerer 2.300 meteorer i minuttet over Arizona, USA, i en periode på 20 minutter fra kl. 05.00 om morgenen.
1944 - Med stor koldblodighed stjæler en gruppe sabotører fra modstandsbevægelsen 1.000 maskinpistoler fra Hærens Geværfabrik på Amager og bringer dem væk i lastbiler. De undslipper tyskerne efter at Langebro gik op bag dem.
1951 - Tegneserien Rasmus Klump får sin verdenspremiere denne dag.
1957 - En Vickers Viscount-maskine med indregistrering G-AOHP fra British European Airways nødlander ved Ballerup efter en fejl på alle tre motorer under indflyvning til Kastrup Lufthavn. Årsagen er en fejl ved flyets antioverisningssystem.
1962 - Gruppen The Four Seasons med Frankie Valli som forsanger indtager førstepladsen på den amerikanske hitliste med sangen ”Big Girls Don’t Cry” og bliver der i alt fem uger.
1970 - Elton John optager denne dag et live-album på radiostationen WABC-FM i New York, USA. Det er første gang nogensinde, en koncert blev sendt live på radioen og samtidig optages til albumudsendelse. Albummet får titlen ”11-17-70”.
1970 - Det første køretøj nogensinde landsættes på Månen. Køretøjet - det russiske 8-hjulede "Lunokhod 1" - er blevet bragt til Månen med rumsonden "Luna17" og bliver (ubemandet) fjernstyret fra Jorden. På den første månedag kører "Lunokhod 1" 200 meter - de næste 3 dage godt 3.600 meter. I alt når køretøjet at tilbagelægge 10,54 km, inden det holder op med at fungere den 4. oktober1971.
1985 - Brøndby hyldes for første gang som danske fodboldmestre, hvilket havde stået klart i tre uger. Brøndby var rykket op i 1. division i 1981. Lyngby får sølv og AGF bronze. Ud af 1. division rykker Frem, Hvidovre, Køge og B 93. Op fra 2. division kommer KB og Randers Freja.
1989 - Studenterdemonstrationer i Prag opløses med magt af myndighederne. Det resulterer i, at den folkelige bevægelse mod regeringen, Borgerligt Forum, ledet af Vaclav Havel, træder frem.
1997 - 67 personer, heraf 57 turister, bliver dræbt uden for et tempel i Dronningernes dal nær turistbyen Luxor i Egypten under et angreb foretaget af fundamentalistiske muslimer. Mange af de dræbte er japanske og schweiziske turister. Den militante muslimske gruppe Jamaa Islamyya tager ansvaret for angrebet. Gruppen kæmper for en islamisk stat i Egypten.