P.O. Brøndsted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra P. O. Brøndsted)
Gå til: navigation, søg
P.O. Brøndsted
P.O. Brøndsted

Peter Oluf Brøndsted egentlig Peter Ole Brøndsted (17. november 1780 - 26. juni 1842) var dansk klassisk arkæolog. Født i Fruering Præstegård, hvor faderen var sognepræst og provst i Hjelmslev herred.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Uddannelse

P.O. Brøndsted viste allerede i skolen sin interesse for den græsk oldtid, og da han i 1796Københavns Universitet tog eksamen i græsk, brillerede han ved at opgive hele Iliaden af Homer, hvor der ellers kun krævedes mindre stykker til opgivelse.

P.O. Brøndsted meldte sig ind i Livjægerkorpset og deltog i 1801 i kampen mod englænderne. Læste teologi og efter i 1802 at have fået eksamen i dette fag begyndte han på filologi. Her mødte han Georg Koës, en søn af Georg Frederik Ditlev Koës hvis datter Frederikke Koës han senere i 1813 giftede sig med.

I sine unge år blev han også omvendt til tilhænger af romantikken ved læsning af Adam Gottlob Oehlenschlägers digte. Han var blandt andet en velset gæst i Rahbeks hjem bakkehuset. Han havde førhen været klassicist af den skole der udsprang af 1700-tallets sidste halvdel.

P.O. Brøndsteds første udgivelse var på tysk, i det han i 1804 skrev kapitlet om den danske kunst i den tyske litteraturprofessors Johann Gottfried Eichhorns litteraturhistorie Geschichte der Litteratur (udkom 1810).

[redigér] Grækenlandsrejsen

Efter at have opnået doktorgraden i filologi i 1806 tog han på en længere rejse sammen med vennen Georg Koës, hvis endelige mål var Grækenland. På vejen sydpå gjorde de sammen med Adam Oehlenschläger ophold i forskellige tyske byer og bevidnede her Slaget ved Jena. Efter et længere ophold i Paris, drog han i 1809 til Rom for endelig i 1810 at ende i Athen. Her bevidnede han de engelske udgravingerne af Parthenon. Under opholdet her fik han efterretningerne om at vennen Georg Koës var død på sin videre rejse til øen Zante.

I 1811 - 1812 stod P.O. Brøndsted selv for en større udgravning på øen Keos, og andre mindre udgravninger rundt i Grækenland. Sidst i 1812 besøgte han den tyrkiske hersker i Epirus Ali Pasha, og havde lange samtaler med denne som Brøndsted skrev om i breve til familien.

[redigér] Udarbejdelse af værket

1813 vendte P.O. Brøndsted hjem til Danmark hvor han blev ansat som professor i filologi på Københanvns Universitet. Samme år giftede han sig med Frederikke Koës. Deres ægteskab varede dog kun til 1818 hvor Frederikke døde. Samme år rejste P.O. Brøndsted igen sydpå, angiveligt for at skrive på sit store værk om Grækenland men også for at begrave sorgen over tabet af sin hustru i arbejdet med oldtiden. I Rom blev P.O. Brøndsted ansat som den danske ambassadør i Pavestaten.

I disse år florerede mange selvstændighedsbevægelser der krævede republikker i mange af de italienske bystater, og P.O. Brøndsted så på disse med stor sympati. Det danske kongedømme så då ikke med venlige øjne på hans sympatitilkendegivelser til disse bevægelser i brevene til Danmark, og han faldt i unåde og blev afskediget. Brøndsted havde dog en betydelig formue i arv fra sin afdøde hustru der satte ham i stand til at fortsætte for egne midler at udarbejde sit værk om sin rejse i Grækenland.

1825 udkom første bind af Rejse i Grækenland på fransk og tysk, den danske udgave udkom først i 1844 efter P.O. Brøndsteds død. Værket var pragtfuldt udstyret og for den tid yderst velillustreret med store kobberstik. I 1830 udkom andet bind, der blandt andet medtog studiet af Parthenon metoperne efter en rejse Brøndsted havde foretaget til England og British Museum. P.O. Brøndsted havde planlagt yderligere 4 bind i sit værk, men nåede aldrig at færdiggøre disse, kun enkelte kobberstik er bevarede som forstudie til et af disse bind.


[redigér] Senere år

I 1832 var P.O. Brøndsted vendt tilbage til Danmark og her blev han udnævnt til direktør for Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling og professor i filologi og arkæologi. I de følgende år udgav han kun mindre skrifter og helligede sig det administrative arbejde og sine foredrag.

26. juni 1842 døde han efter en rideulykke.

[redigér] Eksterne henvisninger

Personlige værktøjer
organisation