Sorø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sorø
Købstadsvåben Herredsvåben
Sorøs våben.png
No image.svg
Sorø Akademi1.jpg
Sorø Akademi
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Skolebyen Sorø"
Borgmester: Gert Jørgensen
:
Region: Region Sjælland
Kommune: Sorø Kommune
Grundlagt: 1100-tallet
Postnr.: 4180
Demografi
Sorø by: 7.845[1] (2014)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Kommunen: 29.299[1] (2014)
 - Areal: 311,05 km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}} ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: m
Hjemmeside: www.soroe.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°26′0″N 11°33′0″E / 55.43333°N 11.55000°Ø / 55.43333; 11.55000

Sorø ligger på Sydvestsjælland og har 7.845 indbyggere (2014)[1]. Navnet kommer af Sor Ø, da det oprindelige munkekloster lå på et landområde omkranset af sø og mose. Byen er i de ældste kilder benævnt Sor. Andre mener, at navnet er en afledning af det olddanske sør der betyder "dynd", men kan også have betydningen "dyndet ved søen". Byens indbyggere kaldes soranere. Byen ligger i et område med skove og adskillige søer, hvoraf Sorø Sø og Tuelsø er de største. Den sydlige forstad kaldes Frederiksberg og den nordlige forstad kaldes Pedersborg. På frederiksberg ligger Sorø station, og mange kalder derfor Frederiksberg for Sorø stationsby, men bliver dog ikke kaldt det blandt soranerne.

Sorø er regionshovedby i Region Sjælland og ligger centralt placeret på denne del af Sjælland. Byen befinder sig tæt på motorvejen E20 og har således gode adgangsveje til såvel hovedstaden på 1 time og femten minutter som Vestdanmark. Der er 13 kilometer til Dianalund, 15 til Slagelse, 16 til Ringsted, 29 til Næstved, 33 til Korsør og 36 kilometer til Holbæk.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Tidlig historie[redigér | redigér wikikode]

Sorø opstod som bebyggelse i år 1142, da stormanden Asser Rig grundlagde et benediktinerkloster for munke på stedet. Benediktinerne havde dog ikke succes med at drive klosteret, og derfor udskiftede stormandens søn, Biskop Absalon, denne munkeorden med cisterciensere, der havde gode evner som jord- og godsforvaltere. Det sydvestsjællandske Sorø Kloster voksede snart til Nordens største og rigeste klosterområde, hvilket foranledigede besøg af adskillige danske konger, bl.a. Christoffer 2., Valdemar Atterdag og Oluf 2., som alle ligger begravet i Sorø Klosterkirke den dag i dag. De mange kongebesøg gav Sorø megen anseelse i Middelalderen.

Klosterets status skulle dog snart ændre sig i en anden retning. Da Reformationen indtraf i 1536, var Sorø Kloster udelukkende et alderdomshjem for gamle og svagelige munke, og i forbindelse med den sidste munks død stiftede Frederik 2. i 1586 en kostskole på stedet for borgerskabets og adelens drenge, med navn "Sorø Lærde Skole" der senere skulle blive til Sorø Akademi. I 1638 fik byen købstadsrettigheder i forbindelse med, at Christian 4. oprettede et ridderakademi tæt ved skolen, hvor hans sønner skulle oplæres. Da forfatteren og digteren Ludvig Holberg i 1700-tallet testamenterede sine ejendomme og det meste af sin formue til Akademiet, byggede man i 1747 de første selvstændige undervisningsbygninger.

18- og 1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

Sorø ca. 1900

Bygninger der var testamenteret af Holberg brændte sammen med hans gamle bibliotek brændte disse bygninger i 1813. Enkelte gamle bygninger overlevede dog bl.a. pavillonerne Molbechs Hus og B.S. Ingemanns Hus begge fra 1740. Den nuværende hovedbygning er fra 1827.

Frem til midten af 1800-tallet var Sorø mest en by for håndværksmænd og skolefolk, da skove, søer og moser vanskeliggjorde større handel i området. I 1856 kom den øst-vest-gående sjællandske jernbane til byen, og der blev oprettet en station lidt syd for centrum. I modsætning til andre danske byer betød jernbanens fremkomst ingen øget industrialisering i Sorø-området, og byen vedblev at være en "skoleby" frem til nutiden. Sorø opretholdt dog en status som politisk administrationscenter i området – først i Sorø Amt, siden som hovedby i Vestsjællands Amt og senest hovedkvarter for den noget større Region Sjælland.

Moderne tid[redigér | redigér wikikode]

Sorø har adskillige kulturelle arrangementer og foreninger at byde på. I Storgade ligger Sydvestsjællands Museum med lokalhistoriske samlinger fra oldtid til nyere borgerskabs- og sydvestsjællandsk bondekultur. Desuden en aktiv købmandsbutik fra 1880 og en mindestue for salmedigteren B.S. Ingemann. I samme gade ligger Vestsjællands Kunstmuseum med en større samling kunstværker fra Middelalderen til nutiden, bl.a. værker af berømte malere fra Den danske Guldalder og Skagen-egnen. Sorø Akademi er ligeledes et besøg værd, ikke mindst Hauchs Samling der viser Akademiets gamle fysikapparater.

På det idrætsmæssige område, har Sorø en fodboldklub ved navn Sorø Freja, ligesom der findes en golfforening ved navn Sorø Golfklub og en skakforening med navnet Sorø Skakklub. Sorøs største forening er dog Sorø Antenneforening med ca. 4800 medlemmer (2007).

I omegnen af Sorø by er der mulighed for vandreture rundt om Sorø Sø på afmærkede stier, og på selve søen kan man i sommerhalvåret få en rundtur med Sorø Bådfart. Få kilometer øst for byen ligger Midtsjællands Svæveflyveklub, hvorfra det er muligt at se hele byen fra luften. Vest for byen ligger landsbyen Ruds Vedby, hvor amatørteatret Ruds Vedby Borgspil hver sommer opfører udendørs lokalteater i Vedbygårds park.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]