B.S. Ingemann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
B.S. Ingemann
"Bernhard Severin Ingemann modtager et Guldhorn af unge Kvinder paa sin 70aarige Fødselsdag 28 Maj 1859"
Maleri af Jørgen Valentin Sonne
Guldhornet udstillet i glasmontre på Frederiksborg Slot.

Bernhard Severin Ingemann (28. maj 1789 i Torkilstrup24. februar 1862 i Sorø) var en dansk salmedigter og forfatter af historiske romaner. Ingemann var gift med malerinden Lucie Mandix, som bl.a. har malet den oprindelige altertavle i Hammer Kirke.

Ingemann arbejdede ved Sorø Akademi, hvor han var lektor i dansk sprog og litteratur. Bl.a. skrev han: Morgensalmer til Brug for Eleverne i Sorøe Academies Skole (1822) og Morgensange for Børn (1837).

Salmer[redigér | redigér wikikode]

Hans mange salmer for børn gjorde ham kendt. Især huskes Nu titte til hinanden, I østen stiger solen op, Julen har bragt velsignet bud og Dejlig er jorden. Kritikeren Georg Brandes sagde om dem: "Hans morgen- og aftensange er uforgængelige ..."

Historiske romaner[redigér | redigér wikikode]

Ingemann var i sin samtid berømt for en lang række historiske romaner om store skikkelser i danmarkshistorien. Romanerne var spændende og letlæselige og henvendte sig til et bredt publikum.

De var inspireret af Walter Scotts historiske romaner og kom til at spille en stor rolle i den nationalromantiske vækkelse, der fór gennem landet i midten af 1800-tallet.

Om Valdemar Seier - og andre konger
  • Valdemar Seier. En historisk Roman (1826)
  • Erik Menveds barndom (1828)
  • Kong Erik og de fredløse (1833)
  • Prins Otto af Danmark og hans Samtid (1835)

Desuden skrev han en række versromaner om bl.a. dronning Margrete 1.

Ingemanns historiske romaner slog an i samtiden og var elskede på grund af deres livlige handling og nationale holdning, men har ikke som H.C. Andersens eventyr og St.St. Blichers noveller modstået tidens gang.

Ingemann var også inspireret af skrækromantikken, og hans digt Nattevandrerinden blev spredt som skillingsvise. Digtet har som tema incest og nekrofili, og omhandler pigen Elina, der hver nat opsøger sin brors gravsted på kirkegården. Som en vampyr står han op til kærlighedsmøder med sin søster, som også dør.

Andre udgivelser[redigér | redigér wikikode]

Ingemanns selvbiografi, Levnedsbog, bind 1-2, udkom i 1862 efter hans død.

Påskønnelse og anerkendelse[redigér | redigér wikikode]

Ingemann modtog et guldhorn på sin 70-års fødselsdag, som en gave fra danske kvinder. Hornet ses også i baggrunden på billedet øverst på denne side.

Det blev stjålet fra museet på Frederiksborg i 1970. I 2010 dukkede det op på en auktion i Holland.[1][2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger/kilder[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: