Stavkirke
En stavkirke er en kirke fra middelalderen bygget af træ, og med bærende træstolper, stave, nedsat i jorden, eller sat på en træramme lagt på kampesten, syldstene. Kirker med stolperne nedsat i jorden er kun kendt fra arkæologiske undersøgelser, og bliver i Norge ofte benævnt stolpekirker, medens de bevarede kirker, som alle har stavene sat på træramme på kampesten, benævnes stavkirker. De mest kendte er Urnes stavkirke, som er på UNESCOs verdensarvsliste, og Borgund stavkirke.
Historie
Man antager på grundlag af arkæologiske fund, at de ældste kirker i Danmark, Sverige, Norge og Nordeuropa i øvrigt var stavkirker. Nu er der kun bevaret stavkirker i Norge, og én i Sverige, Hedareds stavkyrka, bygget omkring år 1500 på stedet for en ældre stavkirke. I Norge har der været over 1000 stavkirker, men i dag er der kun 28 tilbage. Mange af dem er blevet ændret gennem tiderne. Borgund stavkirke, som blev bygget omkring år 1180, er den mindst ændrede, og flere stavkirker er i slutningen af 1800'tallet restaurerede eller rekonstruerede med Borgundkirken som model.
Mange af de norske stavkirker blev revet ned i 1800-tallet, da der i 1851 kom en lov om, at der i sognets kirke skulle være plads til tre tiendedele af befolkningen. Men en række kirker blev reddet ved at blive opkøbt af Fortidsminneforeningen og bevaret i lokalmiljøet som foreningens ejendom. Nogle kirker blev købt af private samlere eller museer og derefter flyttet og restaurerede, for eksempel Gol stavkirke, som blev flyttet fra Gol i Hallingdal til Folkemuseet på Bygdøy i Oslo, og Fortun stavkirke i Sogn, som blev nedbrudt og genopbygget på Fantoft i Fana (Bergen) i 1883 som Fantoft stavkirke. Universitetsmuseerne i Trondheim, Bergen og Oslo har portaler og inventar fra nedbrudte stavkirker.
Hovedgrupper
De norske stavkirker falder i to hovedgrupper: Enskibede stavkirker og Stavkirker med ophøjet midterrum, også benævnt Mastestavkirker. Både enskibede stavkirker og stavkirker med ophøjet midterrum kan have detaljer, som kendes fra stenbyggeriet, eksempelvis staver som nederst er udformet efter model af stensøjler, som stavene i den enskibede kirke fra Haltdalen (nu på Sverresborg, Trøndelag Folkemuseum i Trondheim), eller kapitæler på stavene, som i Urnes stavkirke.
De enskibede kirker har de bærende stave placeret i hjørnerne i ydervæggene, eventuelt med supplerende mellemstaver i væggene.
Den anden gruppe, stavkirkerne med ophøjet midterrum, eller mastestavkirkerne, har hovedstavene placeret inde i kirkerummet, for at bære ydervæggene og taget i det ophøjede midterparti. Det er sådanne stavkirker de fleste ser for sig, når de tænker på stavkirker.
Stavkirkerne med ophøjet midterrum er ingen efterligning af den kristne basilikaen, men en bygningstype med rødder i nordiske træbygningstraditioner. De smalle, lave partier mellem stavene og ydervæggene i stavkirkerne, benævnt omgang, løber langs alle fire sider af skibet, med eget tag på alle siderne, i modsætning til sideskibene i en basilika. Udenfor ydervæggene i stavkirker af denne typen kan der være bygget en smal svalegang. På Borgund stavkirke løber svalegangen rundt om hele kirken, medens Torpo stavkirke mangler svalegang.
Portaludsmykning
Stavkirkernes portaler er vanligvis rigt smykket med udskæringer, eksempelvis vikingetids-ornamenter i form af dyreslyng, rovdyrhoveder som udspyr vin- eller humleranker, hvori andre væsner af forskellig art kæmper mod hverandre eller mod en nedstyrtende orm eller drage i angreb på kirkegængere på vej ind i kirken; ormens eller dragens hoved hænger ned i portalåbningen. Forskellige fabeldyr, ofte med menneskehoveder i gabet, kan også stå som friskulptur på portalsøjler.
Alle disse motiver er kristne i middelalderkristendommens forstand, selv om det kristne budskab er iklædt en dragt, som i vore dage fremstår som hedensk. Også de mange portaler med billeder, som refererer til den norrøne Vølsungesagaen, og de tilsvarende digte i Den ældre Edda, som de bevarede portaler fra de nedbrudte stavkirker Hylestad og Austad giver eksempler på, formidler kristne budskaber. Billederne på portalen fra Hylestad stavkirke fortæller om Sigurd Fafnersbanes drab på ormen Fafner, og derefter på sin egen fosterfader Regin (Fafners broder), på en måde, som i mangt og meget samsvarer med fremstillingen af det samme emne i en kristen helleristning på Ramsundsbjerget i Sverige.
Den norske kongehelgen Sankt Olavs død under slaget ved Stiklestad i Trøndelag i 1030, og hans påfølgende ophøjelse til Kristuslignende helgen, fortælles i billederne på en portal fra den nedbrudte Hemsedal stavkirke.
Galleri
-
Haltdalen stavkirke -
Haltdalen stavkirke -
Uvdal stavkirke -
Urnes stavkirke -
Borgund stavkirke -
Borgund stavkirke -
Borgund stavkirke -
Lomen stavkirke, interiør -
Urnes stavkirke, interiør fotograferet 1937 -
Torpo stavkirke -
Reinli stavkirke -
Rødven stavkirke -
Røldal stavkirke -
Øye stavkirke -
Heddal stavkirke -
Gustav Adolf stavkirke i Harzen blev bygget i 1907, angivelig med Borgund stavkirke som forbillede. Ligheden er ikke påfaldende. -
Nore stavkirke.
Eksterne henvisninger
Litteratur
- Bugge, Gunnar og Mezzanotte, Bernardino, Stavkirker, Oslo 1993 ISBN 82-504-2072-1
- Bugge, Gunnar, Stavkirkene i Norge, Oslo 1981 ISBN 82-09-01890-6
- Distler, Flemming, Stavkirkernes billedesprog, Århus 1997 ISBN 87-983991-2-8
- Hauglid, Roar, Norske Stavkirker, Oslo 1973
- Hoftun, Oddgeir, Stavkirkene – og det norske middelaldersamfunnet, (Tekst: Oddgeir Hoftun; foto: Gérard Franceschi; komposisjon: Asger Jorn, 10000 års nordisk folkekunst),Copenhagen Valby 2002, ISBN 87-21-01977-0
- Hoftun, Oddgeir, Kristningsprosessens og herskermaktens ikonografi i nordisk middelalder, Oslo 2008, ISBN 978-82-560-1619-8