Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv74

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Arkiverede debatter[rediger kildetekst]

Tematiske arkiver[rediger kildetekst]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret flere gange. Arkiveres en debat her, skal den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[rediger kildetekst]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


Medlemskab Wikimedia DK[rediger kildetekst]

Kom og vær medlem i Wikimedia Danmark! Wikimedia Danmark er en frivillig forening som støtter op om Wikimedias projekter, som Wikimedia Commons og Wikipedia, som læsere her nok kender. :) Wikimedia Danmark arbejder for at gøre viden fri og tilgængelig for alle. Vi håber flere herinde har lyst til at melde sig ind. Det årlige kontingent er kun 100 kroner for privatpersoner, som du kan indbetale via MobilePay, PayPal eller bankoverførsel som der står her på https://dk.wikimedia.org/wiki/Indmeldelse. Så siger vi hjertelig tak for støtten! --Twdk (diskussion) 2. sep 2020, 21:22 (CEST)


New Wikipedia Library Collections Now Available (September 2020)[rediger kildetekst]


Hello Wikimedians!

The TWL owl says sign up today!

The Wikipedia Library is announcing new free, full-access, accounts to reliable sources as part of our research access program. You can sign up for new accounts and research materials on the Library Card platform:

Many other partnerships are listed on our partners page, including Adam Matthew, EBSCO, Gale and JSTOR.

A significant portion of our collection now no longer requires individual applications to access! Read more in our recent blog post.

Do better research and help expand the use of high quality references across Wikipedia projects!
--The Wikipedia Library Team 3. sep 2020, 11:49 (CEST)

This message was delivered via the Global Mass Message tool to The Wikipedia Library Global Delivery List.


Paradis (isforretning)[rediger kildetekst]

Der findes to artikler om virksomheden Paradis, ParadIS og Paradis Is, hvoraf den sidste er mest udførlig, jeg foreslår at de samles og flyttes til en ny artikel ved navn Paradis (isforretning). John Cambrick (diskussion) 3. sep 2020, 11:55 (CEST)

Normalt laves sammenskrivningsforslag på Wikipedia:Sammenskrivningsforslag, men dette er åbenlys en fejl at der er to artikler om samme virksomhed, så jeg samler dem under Paradis Is.--Kjeldjoh (diskussion) 3. sep 2020, 13:24 (CEST)
Forretningens navn er egentlig bare "Paradis", jeg har ikke kunnet finde noget sted på deres internetside, hvor de omtaler sig selv som Paradis is. John Cambrick (diskussion) 3. sep 2020, 14:03 (CEST)
Deres hjemmesider er paradis-is.dk, deres instagram profil er @paradisis, i Berlingske, Børsen, DR og Fødevarewatch er de omtalt som Paradis Is eller Paradis-is, så der er almindeligt brugt. Hvilket navn der bruges mest, ved jeg ikke.--Kjeldjoh (diskussion) 4. sep 2020, 08:14 (CEST)
Vi bør lægge virksomheden under det navn den rent faktisk hedder og som den markedsføres under. Det er jo blot at se, hvad der står på skiltet i artiklens billede. Der skal naturligvis være en henvisning fra det “folkelige” navn. Men diskussionen bør fortsættes på artiklens diskussionsside. Pugilist (diskussion) 4. sep 2020, 08:31 (CEST)


Women in African History[rediger kildetekst]

Women in African History

Om det finnes noen blant dere som leter etter nye oppgaver innenfor artikkelskrivende, til eksempel knyttet til WikiProject Women in Red, så kan jeg anbefale min norske kollega Kjerstis prosjekt knyttet til artikkelen no:UNESCOs liste over kvinner i afrikansk historie.

Jeg synes den fortjener å oversettes til dansk. Jeg er overrasket over at ingen andre Wikiprosjekt har en tilsvarende artikkel.

Her kan man virkelig være med på å skrive den andre historien, den som ikke er kjent fra før. Kvinnehistorie og tredje verden-historie er underprioriterte områder som fortjener oppmerksomhet og skriveinnsats. Værsågod! Ideen er gratis! Mvh --Morten Haugen (diskussion) 10. sep 2020, 18:55 (CEST)


Invitation to participate in the conversation[rediger kildetekst]


Wikidag 2020[rediger kildetekst]

Wikidag 2020, i morgen lørdag den 19. september 2020 fra klokken 13:00 til klokken 15:00.

Arrangementet er online på Google Meet hvor der kun behøves en Internet-browser og Internet. Internetadressen der skal benyttes er: http://meet.google.com/hfu-rwgb-xyb

Der er to indslag for Wikidagen:

13.00-14.00: Jeppe Bundsgaard. Professor i danskfagets didaktik i grundskolen. Aarhus Universitet. Der er en artikel om Jeppe Bundsgaard på Den danske Wikipedia. Han har i 2020 taget initiativet til et projekt om at udbrede brugen af Wikipedia i Folkeskolen. Han vil tale om Wikipedias mulige rolle i undervisning særligt på folkeskoleniveau.

14.00-15.00: Ordbogsdata i Wikidata. Finn Årup Nielsen. Finn vil tale om de leksikografiske data der nu er muligt at repræsentere i Wikidata. Han har redigeret på Wikidata siden 2012, i den seneste tid særlige den leksikografiske del af Wikidata. Han har også programmeret og opsat Ordia der er en Web-applikation til visning af den leksikografiske del af Wikidata.

Der vil være generalforsamling bagefter i Wikimedia Danmark fra klokken 16:00.

Se også https://dk.wikimedia.org/wiki/Wikidag_2020


Historieportalen[rediger kildetekst]

Hvis man har interesse for Historieportalen, er der et kort indlæg på dens diskussionsside: Portaldiskussion:Historie#Noget_om_afstemninger. Venlig hilsen Ebbe --Rsteen (diskussion) 27. sep 2020, 14:36 (CEST)


Wiki of functions naming contest[rediger kildetekst]

29. sep 2020, 23:19 (CEST)


Manglende interesse for fokusmåned[rediger kildetekst]

Der ser ikke ud til længere at være interesse for fokusmåneder. Der kan gå måneder imellem stemmer på Wikipedia:Fokusmåned/Udvælgelse og afstemningen om temaet for oktober 2020 er ikke opgjort endnu. Kun 4 deltagere deltog i temaet for september 2020 med i alt 7 artikler. Er det ikke på tide at nedlægge fokusmånederne? Eller hvis nogen ønsker at fortsætte, at undlade at annoncere dem i sitenotice? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 4. okt 2020, 11:44 (CEST)

Det er helt rigtigt, at det har været noget sløvt med udvælgelsen af fokusmåneden i den seneste tid, samt at september måned fokus var noget af en fiasko. Det varierer dog meget synes jeg. Det er mit indtryk, at de fokusmåneder, der har størst succes har været de emner, hvor opgaven enten har været nogle små rettelser i en overskuelig liste af artikler (se f.eks. juli 2019 hvor forældreløse artikler og blindgydesider var i fokus) eller hvor der igen er en overskuelig liste over artikler som kan oprettes, f.eks. med oversætteles fra engelsk (se f.eks. marts 2020 om nordisk mytologi. Jeg har ikke lavet en tilbundsgående analyse, om det nu også er rigtigt, men hvis man fokuserede på lignende emner ville deltagelsen måske bliver større. Mvh. Toxophilus (diskussion) 4. okt 2020, 13:18 (CEST)
Enig med Toxophilus måske kunne et emne som Wikipedia:Mest ønskede artikler bruges? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 4. okt 2020, 17:00 (CEST)
Hvis der er nogen, der kan generere en ordentlig Wikipedia:Mest ønskede artikler kunne det da være en fin idé. Jeg tvivler på at nogen kan finde de 550 artikler artikler, som listen påstår henviser til Danskefilmstemmer.dk. Der er formodentligt et lille encifret antal artikler. Mon jo, fin idé, men lad os få en korrekt liste først. --Madglad (diskussion) 4. okt 2020, 19:12 (CEST)
Linkene til Danskefilmstemmer.dk kommer fra skabelonen {{Filmperson}}, så det er ikke rigtigt når der på Wikipedia:Mest ønskede artikler står at henvisninger som kommer fra skabeloner er udeladt. Jeg tror at listen kun kan laves korrekt ved at parse wikikoden for alle artikler. Men ønskede artikler kan vel ikke være månedens fokus hver måned, og fokus for oktober er stadig ikke afgjort. Det tyder ikke på interesse. Man kunne også nøjes med kun at have fokusmåneder en gang imellem i stedet for hver måned. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 4. okt 2020, 19:33 (CEST)
Jeg tænker, at fokusmånederne har to formål: Dels kan de inspirere nogle, der gerne vil lave aktiviteter på dawp, men mangler inspiration til, hvilke konkrete artikler de kan tage sig af; og dels skaber de team spirit ved at give en følelse af at være fælles med andre wikipedianere om et fælles projekt. Det vigende deltagerantal er måske et symptom på, at der i det hele er en tendens til færre aktive wikipedianere efterhånden. Jeg tænker, at det er det mere fundamentale problem her. Det er nok en god ide at tænke i, at emnerne gerne skal være overskuelige og nemme at gå til, som Toxophilus og Villy er inde på; men ellers bør man vel ikke afskaffe eller skære ned på projektet, så længe der er nogle aktive, der gerne vil opretholde det, som det tyder på her? Økonom (diskussion) 4. okt 2020, 20:04 (CEST)
Uanset hvad der sker med "Mest skabelonede artikler" artikler kan man vel konkludere at der ikke er valgt en fokusmåned for oktober og at meddelelsen "I september 2020 fokuserer vi på forbedring af de 100 mest besøgte artikler i 2019" skal fjernes fra "sitenotice"? --Madglad (diskussion) 4. okt 2020, 20:08 (CEST)
Jeg har fjernet tekst om fokus for september fra sitenotice. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 4. okt 2020, 20:13 (CEST)
En periode med ret uforsonlige konflikter mellem meget aktive brugere ser stort set ud til at være afsluttet. Men med det resultat, at nogle meget aktive brugere er stoppet eller har skruet ned for blusset. Det har også medført, at konkurrencer er gået døde, så desværre er turen nok kommet til fokusmånederne. Det kan måske genoplive dem, hvis listerne, der følger udvælgelsen, er mere fokuserede og enkle at håndtere. Selv fokuserer jeg i øjeblikket på John F. Kennedy, så vi forhåbentlig på 60 års dagen for hans sejr i præsidentvalget 1960 har en biografi, der nogenlund når rundt om hans løbebane.--Ramloser (diskussion) 16. okt 2020, 22:23 (CEST)
Ja, hvis der stilles forslag til og vedtages emner hvor der kan laves fokuserede og enkle lister, og hvis nogen så laver disse lister. Status nu er at valget for oktober 2020 nu opgjort, men der er stadig ingen som har lavet en projektside for resultatet. Valget for november 2020 er afsluttet for 6 dage siden men ikke opgjort. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 16. okt 2020, 22:39 (CEST)

Vi nærmer os november, så hvis nogen vil genoplive fokusmåneder, er på tide at forberede en ny projektside for det næste fokus. Det blev ikke til noget i oktober --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 28. okt 2020, 17:05 (CET)

Skal vi ikke holde en pause til januar. Så er julestressen overstået, og folk sidder hjemme og keder sig i det vinterkolde, vintermørke, coronalukkede og vinterferiefrie Danmark. Jeg mener stadig at et godt projekt at tage fat på kunne være at få styr på alle de der 'WP:Ønskede ...' og 'WP:Efterspurgte ...'. Både få styr på procedurer og teknik, og få skrevet eller oversat nogle artikler. Så er der lidt for alle og enhver at gå i gang med. --Madglad (diskussion) 30. okt 2020, 00:35 (CET)


Calls for feedback from the Wikimedia Foundation Board of Trustees[rediger kildetekst]

Call for feedback about Wikimedia Foundation Bylaws changes and Board candidate rubric[rediger kildetekst]

Hello. Apologies if you are not reading this message in your native language. Hjælp venligst med at oversætte til dit sprog.

Today the Wikimedia Foundation Board of Trustees starts two calls for feedback. One is about changes to the Bylaws mainly to increase the Board size from 10 to 16 members. The other one is about a trustee candidate rubric to introduce new, more effective ways to evaluate new Board candidates. The Board welcomes your comments through 26 October. For more details, check the full announcement.

Tak! Qgil-WMF (talk) 7. okt 2020, 19:17 (CEST)

Indbydelse til at kommentere ændringsforslag til vedtægt for Wikimedia Foundation og skema til evaluering af kandidater (oversat)[rediger kildetekst]

Wikimedia Foundations bestyrelse indbyder i dag til kommentarer på to områder. For det første ændring af vedtægterne, i hovedsagen en forøgelse af bestyrelsens størrelse fra 10 til 16 medlemmer. For det andet et skema til evaluering af kandidater, som har til formål at effektivisere evaluering af kandidater. Bestyrelsen ser frem til dine kommentarer frem til den 26. oktober. For flere detaljer, se hele indbydelsen(engelsk).

Skrev Qgil-WMF d. 7. oktober 2020 19:17 (CEST) ... oversat af -- Poul G disk. 8. okt 2020, 10:11 (CEST)



Dokumentariske optagelser: notabilitet og ophavsret[rediger kildetekst]

Nu er Steenthbot (ping til Bruger:Steenth) ved at importere "dokumentariske optagelser" fra Det Danske Filminstituts filmdatabase. Jeg har svært ved at se notabiliteten af disse. Et af mange eksempler er 1000 engelske Skolebørn besøger Carlsberg d. 19. August 1933, en fire-minutters virksomhedsfilm. Hvilken relevans har denne filmoptagelse?

Desuden bruges stadig tekster fra DFI, som ikke er kompatible med Wikipedias CC BY-SA 3.0-licens. DFI skriver nemlig på https://www.dfi.dk/omdfi/om-websitet: "DFI forbeholder sig retten til at kræve en given anvendelse bragt til ophør." Jeg mener at det har været bragt op før, hvor det blev påstået at DFI har givet tilladelse til offentliggørelse under CC BY-SA 3.0. Men denne tilladelse er mig bekendt aldrig fremvist. Hvis den eksisterer, bør der henvises til den fra alle sider som har tekst kopieret fra DFI. Ophavsret bør tages alvorligt, også i dette tilfælde. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 15. okt 2020, 21:47 (CEST)

Dokumentariske optagelser fungerer som historisk dokumentation af steder og begivenheder. De er dermed lige så relevante som alle andre typer film, også selvom de ikke interesser alle. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. okt 2020, 22:01 (CEST)
Wikipedia er ikke en forskningsdatabase for historikere. 19 Wikipediaer har en side med notabilitetskriterier for film (liste på wikidata:Q11888851), så de mener næppe at enhver film er notabel. Det gør jeg heller ikke. Hvis noget, herunder film, ikke er omtalt i uafhængige pålidelige kilder, er det efter min opfattelse generelt ikke notabelt. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 15. okt 2020, 22:24 (CEST)
Er tilbøjelig til at give Kartebolle ret. Dannebrog Spy: Hvis Anders Pedersens film med stemningsbilleder fra Sdr. Udby landsby 1919 er Rasmus Larsens film med stemningsbilleder fra Nr. Udby landsby 2019 det vel også? Eller hvor går grænsen og hvorfor? --Madglad (diskussion) 15. okt 2020, 22:39 (CEST)
Dipsacus fullonum: Historie interesserer en del andre end historikere, for eksempel folk der gerne vil vide noget om deres lokalområde, fagområde eller hvad de nu interesserer sig for. Eller man kan sammenligne med eksperimentalfilmene, der har en vis betydning for filmenes udvikling, selvom der utvivlsomt er en del bras imellem. Men uanset hvad så betyder importen fra databasen, at vi får dækket alle film, ikke kun dem som journalisterne har fået øje på.
Madglad: der må vel gælde en vis grad af professionalisme. De gamle optagelser stammer åbenlyst fra professionelle fotografer og lignende, selvom en del af dem nu er ukendte. Efter at smalfilms- og senere videokameraer blev udbredt, har hvem som helst imidlertid kunne lave ligegyldige optagelser af ferier og familiefester. Men de sidste kommer selvfølgelig ikke med i DFI's database. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. okt 2020, 22:55 (CEST)
Jeg må erkklære mig enig med Kartebolle. Jeg har svært ved at se notabiliteten i 4 minutters klip af skolebørn for 90 år siden (og lignende). I forvejen er det mit indtryk at der er rigtig mange artikler om fuldstændigt ukendte film. Bare fordi den findes i DFI's database mener jeg ikke nødvendigvis, at et giver notabilitet, for der er tydeligvis inkluderet alle film. Hvad så når der pludselig er en over danske reklamefilm? Skal de så også med? For filmnørder eller historieinteresserede der vil vide noget om skolebørn i 1930'erne er jeg sikker på, at de nok skal fine frem til DFI's database og kan få fat i de relevant informationer. Ligesom vi ikke skal have alle film, skuespillere osv. fra IMDb så mener jeg, at det samme gælder for DFI. Derudover er der problemet med ophavsret... Toxophilus (diskussion) 16. okt 2020, 08:21 (CEST)
Der diskuteres to ting; (1) skal alle film fra DFI med og (2) ophavsret til de korte referater. Jeg ser intet problem i at have beskrivelserne af de mange film, der er optaget i DFI's database. Fsv. den ophavsretlige status er det noget,der kan afklares. --Pugilist (diskussion) 16. okt 2020, 09:37 (CEST)


Important: maintenance operation on October 27[rediger kildetekst]

-- Trizek (WMF) (talk) 21. okt 2020, 19:10 (CEST)


WikiWednesday om nye brugere, notabilitet og sletningsforslag[rediger kildetekst]

Onsdag den 4. november blev der afholdt WikiWednesday via nettet om ovennævnte emne. Der var enighed om, at diskussionen havde så almen interesse, at et indlæg her på Landsbybrønden ville være relevant.

Det handler meget om samspillet med nye brugere. Er vi gode nok til at tage pænt imod dem og fastholde dem som aktive bidragydere her? Hvis man ser på velkomstsiderne, bliver der efter min mening gjort meget godt og rigtigt, og der bliver orienteret fint om, hvad Wikipedia er og ikke er. Men hvorfor går det så galt alligevel i en del tilfælde? Måske blandt andet fordi vi i perioder hærges af vandaler og selvpromoverende elementer, der opretter artikler og redigerer uden hæmninger. Det kræver konstant indsats, og det gør os måske en gang imellem lidt tonedøve over for nye artikler, som måske er mangelfulde, men som alligevel kan blive starten på noget, Wikipedia kan værdsætte. Sådan artikler kan opleve stubmarkeringer og sletningsforslag, hvilket kan være et problem, hvis opretteren er ny, og måske ikke helt magter at bruge de instrumenter, andre ville opfatte som indlysende. Og ja, der er hjælp at hente, men chokket over en massiv afvisning vil måske nogle gange være rigeligt for en ny - og travl - bidragyder, der så hellere vil finde andre ting at bruge sin sparsomme tid på. Et eksempel: Det virtuelle Kunstmuseum. Skrevet af en person, der vidste noget om emnet, men meget kort i første udgave, og derfor markeret til sletning med notabiliteten betvivlet. Se artiklens historik og diskussionsside. Det kunne være endt som en dårlig oplevelse, men "nogen" greb ind og fik rettet op på sagen.

I det nævnte eksempel endte sagen med en fornuftig artikel og en kun lettere rystet ny bruger. Men hvordan undgår vi de tilfælde, hvor vi støder brugeren fra os uden vej tilbage? For eksempel ved at den person, der kontrollerer nye artikler, skriver direkte til brugeren og spørger lidt ind til, hvad det her egentlig handler om. Det må være ok at indrømme sine egne begrænsninger på specifikke områder og i stedet høre noget om brugerens.

Der var mere at hente på mødet, men det kan de øvrige deltagere måske orientere om. Venlig hilsen Ebbe --Rsteen (diskussion) 5. nov 2020, 06:30 (CET)


Wiki of functions naming contest - Round 2[rediger kildetekst]

5. nov 2020, 23:10 (CET)

Udtale af «Øsby»[rediger kildetekst]

Kære wikipedia-venner, jeg ved ikke om jeg er rigtigt her – men i tysktalende wikipedia har nogen spurgt hvordan stednavnet «Øsby» udtales. Kan nogen skrive det her i IPA-omskrift? Tak! Hilsen fra Schweiz, --Freigut (diskussion) 6. nov 2020, 11:20 (CET)

Spørg Bruger:Hchristophersen; han kan flere sprog og er vist fra Sønderjylland, hvor det ser ud til at Øsby ligger. -- Mvh PHansen (diskussion) 6. nov 2020, 11:44 (CET)
IPA-omskrift er nok Det internationale fonetiske alfabet. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 6. nov 2020, 12:27 (CET)
De fleste dansktalende kender ikke svaret, da det er en lille ikke særlig kendt landsby. Kun en lokalkendt person kan sige det. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 6. nov 2020, 18:32 (CET)
Den Store Danske Udtaleordbog redigeret af professorerne Lars Brink og Jørn Lund m.fl. anfører Øsby ['øs,by'] med lukket 'ø', hovedtryk på første stavelse og bitryk på sidste stavelse. Hans Christophersen (diskussion) 14. nov 2020, 19:12 (CET)
Super – mange tak, Hans Christophersen! Tegnet ' ved slutten (by') er stødet? --Freigut (diskussion) 19. nov 2020, 15:01 (CET)


Kongerækken[rediger kildetekst]

Jeg vil anbefale flere å se på bidragene til Speciel:Bidrag/Oleryhlolsson, der de siste dager har forsøkt å endre den danske kongerekken (her og her), på en måte som ikke samsvarer med de etablerte kildene om hvem der hører hjemme i kongerekken.

Jeg har på Diskussion:Kongerækken#Toke_Gormsen argumentert for at "Dansk Wikipedia bør gjengi kongerekken slik den presenteres hos seriøse og etablerte kilder som Kongehuset, danmarkshistorien.dk og Den Store Danske". Gå gjerne dit og bidra til en tydelig støtte for et pålitelig Wikipedia. Mvh --Morten Haugen (diskussion) 10. nov 2020, 19:13 (CET)

Helt enig. Hvis nogle få forskere mener, at han skal med i rækken, så er det ikke nok til Wikipedias liste. Vi bør afspejle "den officielle", som findes på bl.a. ovennævnte steder som Morten beskriver. Han kan evt. nævnes et andet sted i artiklen kaldet Alternative konger eller sådan noget. Mvh. Toxophilus (diskussion) 10. nov 2020, 20:17 (CET)
Meningsmotstandere til Morten Haugen antas å også ønske et "et pålitelig Wikipedia". Det er nok på sin plass med en diskusjon om hva den polske middelalderkrøniken (fundet i 2019), siger. Deretter er det nok på sin plass med en diskusjon om hvad Kongerekke-artikkelen skal skrive om den polske middelalderkrøniken (fundet i 2019).
Fint om man ikke lar det gå prestisje i sagen - vi er her formodentlig for at bygge et leksikon, og ikke her først og fremst for å gi wiki-pryl til "Oleryhl" sin innsats. 89.8.128.239 10. nov 2020, 22:58 (CET)
Jeg synes ikke, at ip skal gå hen og spekulere i mine motiver. Jeg ønsker et Wikipedia der er pålitelig, og troverdig, og i samsvar med den alminnelige oppfatning om hva som er historisk riktig.
Dere bør kanskje også ta en kik på Skabelon:Danske regenter. Her har Speciel:Bidrag/Oleryhlolsson arbeidet noenlunde alene de 4 siste år, og tilføyd en lang rekke navn der trolig ikke finnes i noen annen versjon av den danske kongerekken. Mbh --Morten Haugen (diskussion) 11. nov 2020, 22:37 (CET)
Den polske middelalderkrønike har også interesseret mig meget og jeg følger ivrigt med på det svenske arkæologiforum, hvor den omtales. Men den er ikke udgivet endnu. Den bog, der skulle præsentere den og andre omstændigheder omkring Guldplaketten er heller ikke udkommet. Det må derfor i allerhøjeste grad være forkert (Original Research) at tage den til indtægt for synspunkter her på Wiki, hvor vi kun skal fremlægge nyheder der er nået frem til sekundær-kilder-stadiet. Derimod ville det være rimeligt at give en objektiv skildring af den modtagelse Harald Blåtands Guldplakette har fået i de relevante danske institutioner. Dette objekt har finderen jo netop publiceret - men det er blevet afvist af danske institutioner som suspekt eller udenfor deres kompetenceområde. --Cayrouses (diskussion) 17. nov 2020, 17:56 (CET)

Jeg oprettede artiklen om Guldplaketten og kaldte den "Harald Blåtands Guldplakette". Artiklen blev uden forudgående diskussion flyttet til "Haraldsguldet" af OleRyhl. Denne titel ville være egnet til at beskrive hele det gravfund, som Guldplaketten var en lille del af. MEN, dette gravfund er ikke blevet publiceret. Den eneste bevarede, og publicerede, guldgenstand er guldskiven - plaketten. Jeg ville derfor ønske at artiklen kunne blive flyttet tilbage til dens forrige titel, og slutter helt op om Morten Haugen-Orland's kritik mod original research på wiki. --Cayrouses (diskussion) 17. nov 2020, 18:48 (CET)


Efter alle render rundt med det, ville jeg søge på det herinde, men der er ingen artikel om det. Er der nogen der gider lave en? (Skrev ‎2a02:aa7:4000:e2f6:1:2:3ed8:8ef9 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hermed oprettet: Visir.
- Sarrus (db) d. 11. nov 2020, 21:56 (CET)
Tak, men et visir er nu ikke nødvendigvis gennemsigtigt som artiklen siger. Visirer på rustninger og middelalderhjelme er typisk en metalplade med slidser eller huller foran øjnene at se ud. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. nov 2020, 22:12 (CET)
Det kan der være noget om. En anden er i gang med at korrigere artiklen i skrivende stund. Lad os se, hvad det ender med :-).
- Sarrus (db) d. 12. nov 2020, 08:35 (CET)
Jeg har nu tilføjet, at visirer ikke behøver at være gennemsigtige.
- Sarrus (db) d. 12. nov 2020, 20:59 (CET)


Epidemiloven[rediger kildetekst]

Kunne en artikel om Epidemiloven (lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme), være relevant/interessant at have på Wikipedia?

(https://www.google.com/search?q=epidemilov) (Skrev 2A02:AA7:4601:2A14:1:2:719A:BC52 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Ja, bestemt. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. nov 2020, 12:31 (CET)


Community Wishlist Survey 2021[rediger kildetekst]

SGrabarczuk (WMF)

15. dec 2020, 01:52 (CET)

Det danske softwarefirma Princh (https://www.google.com/search?q=princh), har en artikel på den engelske Wikipedia (https://en.wikipedia.org/wiki/Princh), dog med reklame markering. Da virksomheden er dansk, er der da plads til en artikel på den danske Wikipedia, eller vil den for hurtigt - også her - blive en reklame? (Skrev 2a02:aa7:4003:dff3:1:1:6ff7:cdff (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Den engelske artikel er tydeligvis skrevet af folk fra firmaet eller nogen med tilknytning til det. Den burde for længst have været slettet, men med over 6 mio. artikler på engelsk Wikipedia slipper der nemt en del igennem. Hvad angår dansk Wikipedia så skal man lade være med at skrive om sig selv og emner, man har et økonomisk eller personligt forhold til. Udenforstående kan dog godt skrive om firmaer, hvis de er relevante. Men ifølge CVR har Princh kun 10-12 ansatte, og det er alt for lidt efter vores kriterier for virksomhedsartikler. --Dannebrog Spy (diskussion) 21. nov 2020, 15:02 (CET)
Det er for lidt til automatisk notabilitet. Hvis de har gjort noget, der gør det relevant at skrive om dem, men som ikke fremgår af listen, kan de sagtens være relevante alligevel. Men nogen må så skrive en artikel med neutrale kilder, der understøtter påstanden om relevans. Det vil glæde mig at se det, men jeg tvivler på at det sker. --Palnatoke (diskussion) 22. nov 2020, 15:32 (CET)


Jul igen - sekstende quiz[rediger kildetekst]

Om en uge er det første søndag i advent, og så er der julequiz igen. --Palnatoke (diskussion) 22. nov 2020, 15:48 (CET)

Jubiii... Men jeg tror jeg vil lade andre om at kæmpe om sejren i år. Mvh. Toxophilus (diskussion) 22. nov 2020, 15:55 (CET)


Global bot policy proposal: invitation to a Meta discussion[rediger kildetekst]


Wikipedias diameter (igen igen)[rediger kildetekst]

Jeg har før skrevet om emnet, og gør det nu igen, da jeg har fundet et værktøj der arbejder på den engelske Wikipedia, nemlig https://www.sixdegreesofwikipedia.com/

Hvis man går ind på siden kan man i øverste højre hjørne klikke på "Blog" og derefter på "Insight On Hitler And...." og læse at i 2018 var største afstand mellem to artikler 11. Men hvis man så tester afstanden i dag så er den kun 6. Dette indikerer at nogen siden 2018 har tilføjet link til artikler i stierne fra Embleton til McCombie som har gjort afstanden mindre.

Summa summarum et sådant værktøj er anvendelig til at skabe bedre sammenhæng mellem artiklerne på wikipedia. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 26. nov 2020, 16:53 (CET)

søg evt. i Landsbybrønden efter "Wikipedias diameter" og se tidligere indlæg om emnet. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 26. nov 2020, 16:56 (CET)
Programmerne som bruges, er både fri og gratis. Måske nogen vil sætte en webserver op for afstande mellem artikler på dansk Wikipedia. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 26. nov 2020, 17:05 (CET)
Måske er det muligt at få en webserver sponseret? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 27. nov 2020, 13:34 (CET)

Der er stor, encyklopædisk vigtig, sammenhæng mellem Baden-Württemberg og bogstavet Å. Samme år som Stefan Mappus erstattede Günther Oettinger som ministerpræsident, besluttede et flertal i Århus byråd at skrive byen 'Aarhus'. Den slags sommerfugleeffekter er det vigtigt at få dokumenteret. Ellers har dawiki ikke den nødvendige sammenhæng.</ironi> Længden af stien er så 2, fordi man skal gå via et årstal. Den slags kan ikke bruges som mål til at beskrive nogen form for sammenhæng. --Madglad (diskussion) 27. nov 2020, 14:03 (CET)

Gad vide hvornår Madglads ironi begyndte? Mere seriøst: Det er glimrende overvejelser, og man skal naturligvis ikke finde afstande via årstals- og dato-sider. Det undgår engelsk Wikipedia så ved ikke at linke fra andre artikler til årstal og datoer. --Palnatoke (diskussion) 31. dec 2020, 08:53 (CET)


Anatomiske begreber og indikationer[rediger kildetekst]

Kan vi blive enige om hvilke begreber vi skal bruge i forhold til anatomi? Jeg ser rigtigt mange sider der tydeligt er direkte oversat fra engelsk, såsom den tidligere thoracolumbare fascie, samt mange sider der mangler deres passende indikation, såsom trapezius og biceps brachii. Personligt synes jeg det er vigtigt at vi har dette standardiseret, ellers skal vi have omfattende dannet omdirigeringssider, da det er enormt irriterende at det er uregelmæssigt lige p.t.

Det samme gælder hvorvidt vi skal anvende danske eller latinske begreber. De danske begreber er ofte forældede og mange fagpersoner anvender som regel latin i stedet. Personligt synes jeg stadig vi skal bruge dansk, da vi jo stadig er da.wikipedia, men dette er også noget jeg tænker vi skal afklare.

Så jeg har en række spørgsmål:

  1. Skal vi anvende latinske (fascia thoracolumbalis) eller fordanskede (thoracolumbare fascie) begreber?
  2. Skal vi så anvende indikationer på de latinske navne, eller forholde os udelukkende til øgenavnet? (Musculus biceps brachii vs Biceps brachii)
  3. Hvis begge dele, hvornår det ene og hvornår det andet?
  4. Hvis tilgængelige, burde vi prioritere brug af danske begreber? (Forkammer vs. Atrium)
  5. Hvis begge dele, hvor trækker vi grænsen?

- Zoneling (diskussion) 28. nov 2020, 17:13 (CET)

Det bør vel følge principperne fra andre emner hvor man både har en videnskabelig og dansk betegnelse. Her bruger man som udgangspunkt den danske betegnelse HVIS der enten findes en korrekt fag-dansk term eller en almindelig anvendt term, f.eks. bør man efter det princip altid bruge blindtarm fremfor caecum. Hjemmeoversat engelsk eller fordansket latin bør man derimod aldrig anvende, da det ikke kan antages at være alment forståeligt og i nogen tilfælde endda kan lede til misforståelser. --Honymand (diskussion) 29. nov 2020, 15:34 (CET)
Jeg er enig med Honymand herover. Desuden er det ønskeligt altid at have omdirigeringer fra andre mulige navne, dels for at lette søgning for læsere, dels for at undgå oprettelse af dublet-artikler under et andet navn, og dels for undgå muligheden for røde links i andre artikler. PS. dejligt at se nye eller mere indholdsrige artikler om anatomi. Tak, Zoneling. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. nov 2020, 15:44 (CET)

en blandt os[rediger kildetekst]

Er kampagnen/initiativet om sexisme - især i dansk politik - der hedder #enblandtos/"en blandt os", en artikel værdig på Wikipedia?

enblandtos - Google-søgning: https://www.google.com/search?q=enblandtos (Skrev 2a02:aa7:4607:de29:1:1:b8ff:8af (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Kampagnen fik noget opmærksomhed i september-oktober 2020, men på trods af alvoren, så har pressen allerede glemt det igen. Men det kan måske nævnes i Me Too.
Mere generelt så vil jeg gerne gøre spørgeren opmærksom på Hjælp:Nybegynderforum, der nok er bedre egnet til dennes mange spørgsmål. Derudover må vedkommende også gerne oprette sig som bruger. --Dannebrog Spy (diskussion) 29. nov 2020, 15:53 (CET)


Kategori for mormoner[rediger kildetekst]

I anledning af at jeg i går skrev en artikel om en mormon (Frederik Samuelsen), vil jeg kategorisere artiklen efter religion, men vi har endnu ikke kategorier for dette. Jeg er i tvivl om hvad en kategori skal hedde:

  1. Kategori:Mormoner - Det mest brugte navn på dansk, eller
  2. Kategori:Sidste dages hellige - Det mest politisk korrekte navn som gruppen selv foretrækker. Wikipediaer på andre sprog bruger oversættelser af denne betegnelse (d:Q9693054).

Er stemningen for den traditionelle betegnelse eller for hvad de pågældende selv bruger? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. nov 2020, 16:46 (CET)

Jeg har foreløbig kommet ham i kategorien Kategori:Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der indeholder nogle biografier om andre mormoner. Hvis der er behov for en underkategori, så er "mormoner" måske det bedste, da det er den gængse betegnelse for organisationens tilhængere. Men jeg har ikke stærke følelser for dette. --Pugilist (diskussion) 29. nov 2020, 22:42 (CET)
Tak for input. Jeg har oprettet Kategori:Mormoner. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 4. dec 2020, 15:08 (CET)


Wikidata descriptions changes to be included more often in Recent Changes and Watchlist[rediger kildetekst]



(Mærkelig) mail fra Simple English Wikipedia[rediger kildetekst]

Hej folkens.

Jeg har i forgårs modtaget nedenstående mail fra User:Fdariafa på Simple English Wikipedia:

Citat

hi, this is the job for you and now its your chance to use your rollbacker and patroller duties, also you allowed others to email you for a purpose... if you are afraid just get somebody u know on your side, do not contact simple administrators as they are supreme wikiscum; member of our family, his privacy is greatly violated time and time again, damages are irreversible; somebody tried to fix this long term problem and it was reverted back, they have no right to do that, what does last name contribute to talk and why to keep it? wikiscum eternal is doing this on purpose to intimidate our family, it was done on purpose by antandrus and vermont; they even USE POLICE AS SCARE TACTICS against us and wmf does not care but some day it will... simple.wikipedia.org/wiki/Special:Contributions/31.217.28.46 this proves wiki-pedo-ia is wikioccult of wikignorance wikipedoia.blogspot.com !!! you can fix this, reply to me directly via email if you have any questions, also when you revert just repeat the same reasons larosvetitelj did, blatant privacy violations; this is causing real life problems to many! we tried to reason with wmf and oversighters, stewards, etc to revert this and other blatant privacy violations, all to no avail, this is not going unchallenged! the good you do will come back to you in its time, same for evil and ignorance of evil as is in this case!if it gets reverted, again repeat the reason and use wmf and twitter privacy links larosvietitelj gave for his reasons to revert! https://simple.wikipedia.org/wiki/Special:Contributions/Larosvetitelj on antandrus and vermont talk pages, simply do the right thing, revert to larosvetitelj's version, thus getting rid of last name and content remains same; this is very simple job! i await confirmation job has been completed!

sincerely/seriously: gracy mary

-- This email was sent by Fdariafa to Christian Giersing by the "Email this user" function at Wikipedia. If you reply to this email, your email will be sent directly to the original sender, revealing your email address to them. To manage email preferences for user ‪Fdariafa‬ please visit <https://simple.wikipedia.org/wiki/Special:Mute/Fdariafa>.

Citat

Hvad i alverden er meningen med den? Er der nogle af jer andre der har oplevet det samme?

Hilsen Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 1. dec 2020, 07:38 (CET)

Tjaah det ligner en bruger, der er blevet sur over en administrator, men ikke har kunnet komme videre med sin utilfredshed over administratoreren ad de officiele kanaler. Det er ikke til at vide, hvad der er op og ned, men siden brugeren ikke har mødt samme holdnign ad officiel vej, så vil jeg blot ignorere mailen. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 2. dec 2020, 11:38 (CET)

@Asger: Tusind tak, det vil jeg hermed gøre. Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 4. dec 2020, 10:05 (CET)


Tjek indhold af Wikidata imod FD[rediger kildetekst]

Jeg har fået lavet en SPARQL forespørgsel, som kan tjekke om alle artikler er med i en Født i år eller Døde i år kategori, som linkes til i alle de berørte kategorier, som er efter "år 0". I de berørt kategorier er der et link Tjek sync med wikidata, som kalder forespørgslen. Der er både link til Wikidata og den danske Wikipedia i uddata.

Baggrunden er kategorier for født- og evt. dødsår ikke altid bliver sat korrekt. Jeg har holdt øje med det med denne rapport, som har opdelt i 2 for fødsels- og dødsår. Det har været svært at følge med de rapporter, da det er også er svært at opdatere dem så hyppigt som ønsket og specielt database-dump fra Wikidata er meget tung pga. størrelse, som medfører både lang tid til download og håndtering af data. Med de SPARQL forespørgsler så er output stort set nu og her data.

Jeg har været igennem de fleste år fra 1800 og derefter for Døde i år. Der har jeg observeret er der fejl i data i både på danske Wikipedia og Wikidata. På Wikipedia er det fra at skabelon {{FD}} ikke er blevet forsynet med rette årstal til at de kilder, som har været brugt til artiklen, har et andet bud på datoer end nyere oplysninger og til at oplysninger er meget usikker. Så det er en god ide at tjekke grundig hvad for nogle år/datoer man skal bruge. Og i Salmonsen har jeg fundet en del fejl... Lad være at rettet noget, hvis du er i tvivl. Og Wikidata er alene ikke kilde til oplysninger!

På Wikidata er det fra hærværk (nemt at ændre tilbage igen) til diverse fejloplysninger. Det er altid en god ide at tjekke referencerne. Og hvis det er fejl i referencer, så nedgradere udsavnet i stedet for at slette. Hvis man sletter, så sker det regelmæssigt at en bot genindsætter den fejlagtige oplysning. Og specielt data fra LOC har en del fejl, som skal rettes op på. De har været ramt af de brugte data med fejl fra Wikidata, som senere er blevet rettet. Og de kan finde de oplysninger, som de skal have rettet, ved at de søger på de nedgraderet oplysninger. Ellers sletter jeg kun udsagn med født/død-dato, hvis kilden til en oplysning i Wikidata, har rettet det til noget andet. Og hvis der både er dato og årstal, så opgradere jeg dato, så det bliver netop den, som bliver vist i rapport/infobokse. Men for meste er de angivet datoer i Wikidata i orden.

Teknisk er det blevet synlig og tilgængelige i kategorierne ved at {{fødtår}} og {{dødår}} har fået tilføjet hhv. {{Tjk sync wd kategori for født}} og {{Tjk sync wd kategori for døde}}. Her er indlejret en SPARQL som bruger hhv. fødselsdato (P569) og dødsdato (P570) og tjekker om artiklerne er med i den berørt kategori via et API-kald. Det kan ikke bruges til at tjekke om indhold i kategori er Wikidata - det skal en anden forespørgsel til det. Jeg må også give tak til Kartebolle (Dipsacus fullonum), som hjalp med at få forespørgslen på plads.

Jeg har nogle eksempler på problemer:

  • Hans Ingi Hedemark - det er svært han er død i 1930 eller 1940. Det er et problem med kunstnere (skuespillere fx) og sportsfolk, som har været aktiv en kort periode, hvorefter der ikke er registret noget efterfølgende.
  • I Kategori:Døde i 1943 er registret en del, som er faldet i kamp, men hvor artiklerne er blevet sammenskrevet. En løsning kunne være at tilføje kategorier som fx sket med Ida From.
  • Ferdinand von Wrangel er født i 1796 efter den julianske kalender og 1797 efter den gregorianske kalender...

Eller håber jeg at andre hjælpe med, at løbende at tjekke oplysningerne. For der er et løbende arbejde med at tjekke og rette oplysninger. --Steen Th (diskussion) 2. dec 2020, 16:14 (CET)


2020 Coolest Tool Award Ceremony on December 11th[rediger kildetekst]


Community Wishlist Survey 2021[rediger kildetekst]

SGrabarczuk (WMF)

15. dec 2020, 01:52 (CET)


WikiWednesday og Public Domain Day[rediger kildetekst]

Vi starter WikiWednesday i 2021 med at fejre Public Domain Day. Kom og vær med den 6. januar, hvor vi prøver at lave en skrivestue så du kan komme i gang allerede med de værker der bliver frigivet den 1. januar 2021. Facebook invitationen indeholder linket for det virtuel møde.

https://www.facebook.com/events/754012091870798


Hvordan man "pinger"[rediger kildetekst]

Jeg ser jævnligt redigeringer hvor en bruger tilsyneladende prøver at "pinge" en anden bruger, men hvor det ikke sker. Så jeg vil kort her redegøre for hvordan man "pinger".

Hvad er en et "ping"?[rediger kildetekst]

Notifikationsikon for bruger med 1 ny besked

Et "ping" er en notifikation som en bruger i visse tilfælde får, når vedkommende er nævnt af en anden bruger i en diskussion eller lignende. Notifikationer er beskeder til indloggede brugere som kan ses ved at klikke på klokke-ikonet i top-menuen på alle Wikipediasider. Antallet af ulæste notifikationer er markeret med et tal nederst til højre på ikonet. Tallet har rød baggrund hvis der er nye notifikationer.

Hvornår får man et "ping"?[rediger kildetekst]

En bruger får et ping om at man er nævnt i en redigering når følgende betingelser er opfyldt:

  1. Redigeringen skal kun tilføje ny tekst og ikke ændre i eksisterende tekstlinjer. Teksten skal enten ske ved at starte et nyt afsnit med en ny overskrift på siden, eller ved at tilføje tekst i ét eksisterende afsnit. Hvis der ændres tekst i mere end ét afsnit i samme redigering, vil det ikke udlæse et "ping".
  2. Redigeringen indeholder et link til brugerens brugerside. Det kan være skrevet direkte som [[Bruger:Dit brugernavn]] eller ved brug af en skabelon som for eksempel {{Svar til}} eller {{Ping}} som laver links til brugersider.
  3. Redigeringen må ikke indeholde mere end 50 links til brugersider.
  4. Redigeringen skal være signeret med "~~~~" (eller indeholde en manuelt tilføjet signatur med samme format som i den automatiske signatur), og signaturen skal indeholde et link til enten brugerside, brugerdiskussionsside eller brugerbidragsside. Der var været enkelte eksempler på brugere som har signaturer uden links. Sådanne brugere kan aldrig udløse et "ping" til en anden bruger.

Det hænder at man glemmer enten at signere diskussionsindlæg, eller at linke til den bruger som man vil "pinge". Når det sker, hjælper det ikke at lave en ny redigering hvor man tilføjer den glemte signatur eller det glemte link, idet betingelserne for et ping ikke er opfyldt i en redigering som retter den tidligere redigering. Hvis man vil sikre at den anden bruger får en notifikation, kan man sammen med rettelsen lave et link til den anden brugers brugerside i redigeringsopsummeringen. Brugerlinks i en redigeringsopsummering vil nemlig normalt også udløse en notifikation. Der kan dog højest være 5 brugerlinks i en redigeringsopsummering, og der kan ikke bruges skabeloner til disse. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 30. dec 2020, 18:57 (CET)

Fint med dokumentation af dette, men det bør vel lægges på en passende dokumentationsside? --Madglad (diskussion) 31. dec 2020, 08:18 (CET)
@Madglad: Jeg har nu genbrugt teksten på den nye hjælpeside Hjælp:Ping. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 10. feb. 2024, 12:06 (CET)[svar]
@Dipsacus fullonum Fint. Det kunne være at der kunne bruges noget fra en:Help:Notifications. For der er stadig behov gøre det klart hvordan det bruges og hvordan det virker generelt. Steen Th (diskussion) 10. feb. 2024, 12:28 (CET)[svar]
@Steenth: Hvad er det som du synes mangler? Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 10. feb. 2024, 12:52 (CET)[svar]
@Dipsacus fullonum Jeg kiggende efter hvad der står på den engelske Wikipedia for at finde noget, som evt. kunne interwiki-links med. Og jeg fandt den side, som henviser til. Jeg er tilfreds med at der bliver henvist til den. Men altid ønske sig, at den engelske side blev oversat og tilpasset. Men det er ikke et must. Steen Th (diskussion) 10. feb. 2024, 14:56 (CET)[svar]
@Steenth: Jeg valgte at afgrænse emnet for hjælpesiden til ping-funktionen alene. Hvis andre har lyst, kan de skrive om andre typer notifikationer. Så egentlig er jeg uenig i din tilknytning af Help:ping til (Q12377052) på Wikidata fordi emnet ikke er samme. Men så længe der ikke er en mere generel hjælpeside om notifikationer i almindelighed, er det ikke problem. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 10. feb. 2024, 15:34 (CET)[svar]
@Dipsacus fullonum Jeg fandt også at den nye side lå for lang fra andre sider til at de kunne forbindes med hinanden via Wikidata. Så jeg har ikke gjort noget. Steen Th (diskussion) 10. feb. 2024, 16:49 (CET)[svar]