Ksenija Aleksandrovna af Rusland
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (februar 2012) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Ksenija Aleksandrovna af Rusland | |
|---|---|
 | |
| Storfyrstinde af Rusland | |
| Ægtefælle | Alexander Mikhailovitj af Rusland |
| Børn |
Irina Alexandrovna Andrei Alexandrovitj Feodor Alexandrovitj Nikita Alexandrovitj Dmitri Alexandrovitj Rostislav Alexandrovitj Vasili Alexandrovitj |
| Far | Alexander 3. af Rusland |
| Mor | Dagmar af Danmark |
| Født |
6. april 1875 Anitjkovpaladset Skt. Petersborg Rusland |
| Død |
20. april 1960 London Storbritannien |
| Hvilested | Roquebrune-Cap-Martin Frankrig |
Xenia Alexandrovna (Russisk: Ксения Александровна) (6. april 1875 – 20. april 1960), storfyrstinde af Rusland, ældste datter af Kejser Alexander 3. af Rusland og Dagmar af Danmark, tilhørte slægten Romanov.
Familie
Xenia blev født i 1875 som det fjerde barn og ældste datter af den daværende tronfølger storfyrst Alexander og Dagmar af Danmark. Hendes farfar var den regerende kejser Alexander 2. af Rusland, og hendes morfar var kong Christian 9. af Danmark.
Xenia havde to ældre overlevende brødre, den senere Nikolai 2. af Rusland og storfyrst Georg Aleksandrovitj af Rusland. Senere blev endnu en bror født, storfyrst Mikhail Aleksandrovitj af Rusland og endelig en lillesøster Olga Alexandrovna.
Xenia tilhørte den russiske kejserfamilie, Romanov, der foruden hendes nærmeste slægtninge også havde flere sidelinier, heriblandt Mikhailovitji grenen, der talte hendes senere mand, storfyrst Alexander Mikhailovitj af Rusland.
Ungdom
Xenia voksede op i en spændt politisk atmosfære. Hendes bedstefader blev myrdet i 1881, og hun og hendes familie levede efterfølgende af sikkerhedsgrunde i Gatchina Paladset uden for Skt. Petersborg.
Xenia blev som sine søskende undervist af private lærere. Der blev lagt vægt på fremmedsprog, især engelsk, fransk og tysk. Desuden lærte Xenia blandt andet at lave mad, og sy tøj, og holdt af ridning og svømning og af at tegne, et talent hun delte med sin mor.
Som barn var hun meget genert og ellers blev hun betraget som en vildkat.
Et fast ritual i Xenias barndom og ungdom var besøgene på Fredensborg Slot i Danmark hos bedsteforældrene Christian 9. og dronning Louise af Hessen. Her mødte hun også sin bedste veninde og senere svigerinde, prinsesse Maria af Grækenland.
Den danske komponist Valdemar Vater komponerede et stykke musik til hendes ære, kaldet, Xenia Polka mazurka.
Ægteskab
I 1894 blev Xenia gift med sin fars fætter, storfyrst Alexander Mikhailovitj. De havde kendt hinanden siden barndommen og forholdet udviklede sig til kærlighed.
Xenias forældre var i første omgang imod forbindelsen, da de fandt Xenia for ung og tvivlede på Alexanders egenskaber. Dagmar fandt ham arrogant og uhøflig.
Efter nogen tid gik Alexanders fader, storfyrst Mikhail Nikolaivitj af Rusland, der var afholdt af Dagmar, i forbøn for parret og de fik deres tilladelse.
Brylluppet stod i august i Peterhof, og bryllupsrejsen gik til Krim, hvor parret fik godset Ai-Todor, der blev parrets foretrukne sommerresidens.
Senere på året døde Xenias far, kejser Alexander, og Xenias bryllup var en af de sidste lykkelige begivenheder for faderen.
Gift storfyrstinde
Xenia og Alexander fik et palads i Skt. Petersborg. I starten havde de et lykkeligt ægteskab, men med tiden gled parret fra hinanden og begge havde affærer ved siden af. Parret blev dog ikke separeret, men levede en stor del af tiden adskilt.
Xenia blev meget aktiv indenfor velgørenhed. Hun var blandt meget andet protektrice for en organisation der hjalp fattige børn, og hun støttede hospitaler der behandlede patienter for tuberkulose,
Ligeledes var hun medlem af Kvinderenes Patriotiske Forening, og hun var protektor for Xenia-instituttet, en kostskole for piger.
Til trods for hendes generthed fulgte hun sin mors eksempel og deltog i sociale og repræsentive gøremål.
Xenia holdt sig udenfor politik i hendes brors regeringstid.
Xenia havde et godt forhold til sin svigerinde, kejserinde Alexandra Feodorovna, men efterhånden som kejserinden fødte døtre og Xenia sønner blev forholdet anstrengt.
Krig, revolution og eksil
I 1914 brød 1. verdenskrig ud.
Xenia kastede sig over velgørenhedsarbejde. Hun åbnede sit eget hospital, ligesom hun udstyrede hele hospitalstog, der blev sendt til fronten.
I takt med krigen steg de politiske uroligheer, og Xenia forsøgte sammen med sin mor at få broderen, Nikolai 2. til at ændre kurs, men forgæves.
Xenia var i Skt Petersborg da den russiske revolution brød ud, men forlod byen efter sin brors abdikation i marts 1917.
Xenia rejste efterfølgende til Ai-Todor på Krim, hvor også andre familiemedlemmer fulgte, heriblandt hendes mand og børn, kesjerinde Dagmar og søsteren Olga.
PÅ Krim blev Xenia vidne til bolsjevikkernes magtovertagelse, og senere nyheden om mordet på hendes to brødre og andre slægtninge.
Under opholdet på Krim blev hun og familien udsat for flere husundersøgelse og de var ofte i overhængende livsfare.
I 1919 forlod hun sammen med sin mor Rusland for altid, og slog sig endegyldigt ned i England.
Sidste år
I England levede Xenia alene. Hendes mand boede i Frankrig.
Hun fik af sin fætter, kong George 5. af Storbritannien lov til at bo i nogle af kongefamiliens ejendomme, ligesom han også tildelte hende en pension.
Hendes mor døde i 1928 og det indbragte Xenia en del indkomst fra salget af moerens bolig, Hvidøre og fra hendes smykker.
Xenia døde i 1960 og blev efterfølgende begravet med sin mand, der var død i 1933, i Frankrig.
Børn
Alexander og Xenia fik 7 børn.
Ingen af børnene indgik standsmæssige ægteskaber.
- Irina Alexandrovna (1895–1970) gift med fyrst Felix Yussopov
- Andrei Alexandrovitj (1897–1981) gift med donna Elisabetha Ruffo (1886–1940)
- Feodor Alexandrovitj (1898–1968) gift med prinsesse Irina Paley (1903-1990) (skilt 1936)
- Nikita Alexandrovitj (1900–1974) gift med Maria Vorontzova-Dashkova (1903-1997)
- Dmitri Alexandrovitj (1901–1980)
- Rostislav Alexandrovitj (1902–1978)
- Vasili Alexandrovitj (1907–1989)
