Forhistorisk tid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Menneskets oldtid)
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Geologisk tidsskala.
« Lucy », et relativt komplet fossil af Australopithecus afarensis fundet i Etiopien i 1974

Forhistorisk tid (præhistorisk tid eller urhistorisk tid) er den ældste periode i menneskehedens historie. Den strækker sig fra de ældste stenredskaber for 2,5 millioner år siden til forekomsten af skrift. Udforskningen hører under arkæologi med antropologi mm.. Betegnelsen protohistorie bruges specielt Europa og Nærøsten om tiden omkring skriftens opståen. [1]

Forhistorisk tid betegner forskellige globale perioder. Fra forhistorisk tid udforskes i dag flora, fauna, klima og geologi.

Skriftens tilsynekomst i Asien
Primær kultur Region Tid Bemærkning
Sumer Mellemøsten 4. årtusinde f.Kr. Sumerisk kileskrift. Keramik, landbrug, byer og kult. Kobberalder til ældre bronzealder.
Induskulturen (Harappa) Indien 3. årtusinde f.Kr. Hieroglyfisk. Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
Shang-dynastiet Kina 2. årtusinde f.Kr. Kinesisk. Keramik, landbrug, byer, kult og mønter. Bronzealder.
Vedisk kultur Indien 1. årtusinde f.Kr. Sanskrit. Stor lighed med harappisk kultur. Bronzealder.
Skriftens tilsynekomst i præ-columbiansk Amerika
Maya Mesoamerika 1. årtusinde f.Kr. Maya glyf. Keramik, landbrug, byer og kult.
Skriftens tilsynekomst i Europa. Klassisk oldtid
Minoisk kultur Kreta 2. årtusinde f.Kr. Kretiske hieroglyffer og Linear A. Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
Oldtidens Grækenland Grækenland 1. årtusinde f.Kr. Græsk. Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
Det romerske kongedømme Italien 1. årtusinde f.Kr. Latin. Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
Danmark Skandinavien 1075[2] Latin (indført). Keramik, landbrug og byer. Jernalder.

Studiet af forhistorisk tid[redigér | redigér wikikode]

Tre-periode inddeling
Holocæn Historisk tid
Jernalder
  Yngre bronzealder  
  Mellem bronzealder
  Ældre bronzealder
Bronzealder
    Kobberalder (Chalcolitisk)  
  Yngre stenalder (Neolitikum)
Ældre stenalder (Mesolitikum/Epipalæolitikum)
Pleistocæn     Ældste stenalder (Yngre palæolitikum)  
    Mellem palæolitikum
    Ældre palæolitikum
  Palæolitikum
Stenalder

Forhistorisk arkæologi er beskrevet i Salmonsens Konversationsleksikon (1919): fund fra 'gammel tid' eller 'oldtid' er genstand for videnskabelige undersøgelser. Fra Ordbog over det danske Sprog (1924) angives 'forhistorisk' som et nyt ord. [3] Men oldtiden (tysk:altertum, fransk:ancien-) kendtes og blev brugt som begreb i europæisk historieskrivning, før arkæologien vandt udbredelse i 1800-tallet. Oldtidshistorien var, og er stadigvæk, kendt gennem overleveringen af den klassiske græsk-romerske litteratur, og inkluderer den klassiske periode: Antikken, ca. 480 f.Kr. – ca. 550 e.Kr. I dag bruges 'oldtid' almindeligvis som betegnelse på tiden før historieskrivningen, men stadig inklusiv den klassiske tid. Oldtidskonceptet er ikke hverken kronologisk eller geografisk præcis, og bliver tillige benyttet kollokvialt for at betegne noget som opfattes tilbagestående eller forældet, ex. "De lever stadigvæk i oldtiden." [4]

Forhistorisk arkæologi[redigér | redigér wikikode]

I 1836 publicerede Det kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab ved C.J. Thomsen retningslinjer for en kronologisk kategorisering af samlingen ved Det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager. Inddelingen af oldtiden i stenalder, bronzealder og jernalder blev internationalt accepteret, og bruges i dag - nu ofte med yderligere opdelinger af de oprindelige tre perioder. Allerede C.J. Thomsens elev J.J.A. Worsaae skelnede mellem yngre og ældre stenalder.

I 1838 kom Jacques Boucher de Perthes i karambolage med den bibelske tidsgrænse på 6000 år for menneskets historie, da han fandt ældre stenredskaber i flodaflejringer. Hans tidsangivelse bekræftedes i 1858 af britiske forskere. Efter Charles Darwins ide om evolution udkom John Lubbocks Pre-historic times, as illustrated by ancient remains, and the manners and customs of modern savages, hvori perioderne archæolithic (senere palæolitisk) og neolitisk forekom, med henvisning til Worsaaes værk. Men nok så vigtigt var Lubbocks evolutionære syn på menneskets udvikling, og dermed ideen om, at de forhistoriske kulturer viste en biologisk udvikling. Der afholdtes fra og med 1865 flere internationale forhistoriske konferencer, hvor videnskabsmænd fra Europa bidrog til den forhistoriske arkæologi. [5]

Tre-periode inddelingen havde fokus på forholdene i Europa. I dag benyttes den for europæiske forhold og store dele af Asien, hvorimod Afrika og Amerika viser en anden udvikling.

Palæolitisk tidsinddeling[redigér | redigér wikikode]

Den nuværende periodisering af palæolitikum ervejledende, ikke en angivelsen af præcise tidsperioder. Udslagsgivende for periodiseringen af et fundsted er de stenredskaber, der bliver fundet der. Den oprindelige metodologi blev foreslået af de Mortillet (1866), der overtog princippet om strikt tidsafgrænsning, lede-motiv samt navngivning efter typologisk fundsted fra den geologiske tidsbestemmelse, geokronologien. [6] Som C.J.Thomsen publicerede de Mortillet sin tidsinddeling som leder af Musée des Antiquités nationales i forbindelse med arrangementet af en af de første verdensudstillingerExposition Universelle (1867) (de Mortillet 1867). Arkæologiens værdi blev umiskendelig og overtog nogle af historieskrivningens problemer i Europa; specielt tesen om den kulturelle biologisk-evolutionære historie og tesen om det historistiske.

Først i 1950'erne med Francois Bordes og sidst i 1960'erne med Grahame Clark kom der alternative metodologier. Bordes foreslog at foreskrive procentsatser for de fundtyper, der fandtes på tværs af flere hundredtusinder af år, og som voldte så store hovedbrud i klassificeringen af palæolitikum: typerne bifaces (tveægget håndøkse), levallois og flake-tool. Clark satte fokus på forarbejdningsteknikkens udvikling, og at nye teknologier erstattede ældre. Redskabstyperne kunne derfor fortælle en kulturhistorie. [6] Tidsangivelsen af palæolitikum er blevet både revideret og raffineret. Ideelt set er fundtypen primær, og dateringen af fundkonteksten sekundær – stratigrafisk eller gennem isotop-analyse. Det er nødvendigt at revidere tidsgrænserne for ikke at hænge fast i forældede periodiseringer. Den moderne fortælling om forhistorien har givet plads til synkrone fremstillinger og er ikke kun præget af periodisering. [6]

Arkæologiens succes har banet vejen for tolkninger og bragt den forhistoriske tid fra museets støvede kulisser frem til den moderne videnskab.

Tolkninger af forhistorisk tid[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Charles Darwin og Verdenshistorie

Hvad der egentlig foregik for hundreder eller tusinder af år siden er enten utilgængelig for videnskaben i de mest signifikante aspekter af usikker relevans eller simpelthen irrelevant for den verden vi lever i ....




Cornelius Holtorf

, Archaeology is a brand! The meaning of archaeology in popular culture (Archaeopress 2007) [7]

Menneskets evolution[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Menneskets udvikling

Efter Darwins berømte iagttagelser af finker på Galápagosøerne og hans teori om biologisk evolution fulgte et behov for at eftervise teorien empirisk: eftersøgningen af biologiske spor i fortiden. Evolutionslæren blev i samtiden også opfattet politisk, navnlig da kritikere talte om det, de kaldte socialdarwinisme. Selv om de teoretikere de kritiserede i nogle tilfælde havde skrevet, før Darwins Origin of the Species.

Siden 1960'erne er det lanceret som the New Archaeology og refereret som Bordes-Binford debatten. [8] New Archaeology er et antropologisk studium med fokus på de kognitive aspekter, man formoder det forhistoriske menneske besad, og deres evolution. Perspektivet er også stil versus funktion: Det antropologiske og biologisk-evolutionære har fokus på funktion: Søgningen efter en forståelse for fortidsmenneskets relation til et redskab åbner en fortælling om menneskets evolution gennem motorik og abstrakt tænkning. [9] [10]

Samfundets evolution[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Samfundsvidenskab

Lewis H. Morgan, en amerikansk antropolog, lancerede i 1877 en beskrivelse af samfundets evolution gennem sociale relationer. Friedrich Engels populariserede denne antropologi i beskrivelsen af den sociale udvikling fra matriarkat til patriarkat og fra endogami til exogami med den endelige udløber heraf som det borgerlige ægteskab. Engels værk havde indflydelse i den politiske bevægelse marxisme, hvorimod den efterfølgende antropologiske research fokuseredes på Emile Durkheims tese om den empiriske socialvidenskab – vanskeligt realiserbar på studiet af forhistorisk tid. I sovjetisk antropologi fandt Engels teori et vist fodfæste, og i kinesisk fremstilling af forhistorisk tid findes ligeledes referencer til Engels ide om social udvikling. [11]

Det indogermanske folk[redigér | redigér wikikode]

Malthe Conrad Bruun lancerede i slutningen af 1700-tallet begrebet 'langues indo-germaniques'. Den filologiske ide om et oprindeligt sprog medførte også forestillingen om et oprindeligt folk – et urfolk – og en oprindelig region – et urhjem. Ikke usædvanligt blev også den ide manifesteret i politiske bevægelser, specielt i forskellige nationers patriotiske, eller nationalistiske iver efter at finde urhjem eller urfolk indenfor deres lands grænser. Der er ikke noget konklusivt materielt spor efter hverken urhjem eller urfolk. Opfattelsen af en fælles indo-europæisk fortid for hen ved 8000 år siden er omdiskuteret men almindelig. Den nok mest kendte proponent for en konkret hypotese er Marija Gimbutas der har beskrevet Kurgankulturen. Der findes endvidere Anatolien-hypothesen ved Colin Renfrew samt flere andre teorier.

Menneskets migration[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Menneskets udbredelse

Den første antagelse om menneskets udbredelse kom fra Darwin, der mente vi havde en fælles stamfader, der måtte findes i Afrika. Den forhistoriske arkæologi frembragte flere fossilfund fra både Europa, Asien og Afrika, der medførte teorien om flere stamfædre. I dag er man igen vendt tilbage til den opfattelse at mennesket havde sin fælles oprindelse i Afrika.

Gen-forskningens indflydelse

Genetik-forskeren Cavalli-Sforza beskæftigede sig tidligt – kort efter opdagelsen af DNA – med et kontroversielt tema, nemlig forbindelsen mellem sprog og gen, i hvilken sammenhæng han også har kommenteret Kurgan-hypotesen og Anatolien-hypotesen. Den nuværende hypotese for menneskets udbredelse, Out-of-Africa II, blev udviklet i 1980'erne og er baseret på genetisk forskning.

Oversigt over forhistorisk tid[redigér | redigér wikikode]

Kløvesten – Hadar Etiopien (1,7~1,6 mio. år)
Kridttavler med piktografisk skrift fundet i Kish (ca. 3500 f.Kr.)

Forhistorisk tids begyndelse og slutning[redigér | redigér wikikode]

Forhistorien begynder med tilsynekomsten af mennesket, som frugten af en evolution gennem hundreder af tusinder år – hominidernes evolution. Hvad der gør mennesket til menneske er et spørgsmål som måske skal besvares antropologisk, kulturelt eller filosofisk.

Mennesket begynder med Homo rudolfensis (2,9 mio. år) og Homo habilis (2,4 mio. år). Begge levede i Østafrika. De gik oprejst og lavede sandsynligvis redskaber, to grundlæggende egenskaber, der definerer mennesket. Nyere fund har vist at også Australopithecus, det foregående trin i evolutionen, eventuelt også delvis gik oprejst. Den ældst kendte tilvirkning af stenredskaber stammer fra menneskets tid, men også fra Paranthropus' tid – en mere robust Australopithecus – og det er ikke muligt at sige hvem der har stået bag tilvirkningen.

Alt efter definiton begynder forhistorisk tid for omkring 3 til 5 millioner år siden.

Slutningen af forhistorisk tid markeres ved tilsynekomsten af skrift. Det giver to problemer:

  • skriften dukker ikke op samme tid i de geografiske regioner.
  • der er også samfund med en stærk mundtlig tradition som visse præcolumbianske eller subsahariske civilisationer, der ikke har meget tilfælles med forhistoriske samfund.

Palæolitikum, Europa[redigér | redigér wikikode]

Dobbeltægget flint. Venerque, Haute-Garonne. Acheulean


Mesolitikum og neolitikum, Europa[redigér | redigér wikikode]

Der findes i arkæologien et mere og mere varieret fundbillede. Markeringen mellem palæolitikum og mesolitikum findes geokronologisk som overgangen fra Holocæn til Pleistocæn omkring år 9.600 f.Kr. Det er slutningen på sidste istid, og tilpasningen til det ændrede klima afspejles i fundmaterialet. Neolitikum, eller den yngste stenalder, markeres som tilsynekomsten af landbrug og keramik samt overgangen fra nomadisk liv til faste bopladser.

Tragtbæger
Jættestue. Tustrup, DK. Tragtbæger Ca. 3200 f.Kr.


Cardial keramik. La Sarsa, Valencia. Cardial
Stonehenge, England. Ca. 3300 f.Kr.
Poleret økse. Reims, Marne.'
Tumulus de Bougun. Bougon, Poitou-Charentes. Ca. 4700 f.Kr.
Smykker fra Tumulus de Bougun.
Glockenbecher Museum Burg Linn (fl).jpg
Klokkebæger. Goch, Nordrhein-Westfalen.


Bronze- og jernalder i Europa[redigér | redigér wikikode]

Keltisk dolk, ca. 500 f.Kr. Hochdorf, Baden-Württemberg.
Urnfield culture 002.jpg Gundestrupkarret1.jpg Jambieres a spirales MAN St Germain.jpg Aurillac bracelet celte C des M.jpg
Urne, urnemarkskulturen. Marburg, Hessen. Gundestrupkarret, Ca. 400 f.Kr. Gundestrup (Års sogn). Armbånd, ca. 1250 f.Kr. Côte-d'Or Armbånd, ca. 100 f.Kr. Cantal, Auvergne.
Magdalenenberg.jpg
Magdalenenberg gravhøj, ca. 616 f.Kr. Villingen-Schwenningen, Baden-Württemberg.


Neolitikum, bronze- og jernalder ved Middelhavet[redigér | redigér wikikode]

Cykladisk idol. Ca. 2500 f.Kr.
Sovende kvinde. Fra det underjordiske tempel ved Ħal-Saflieni på Malta. Ca. 2500 f.Kr.
Skål. Los Millares Almería. Ca. 2000 f.Kr.
Cykladisk by. Ios. Ca. 2500 f.Kr.
Mykensk ørering. Ca. 1600 f.Kr.

Der har været handel langs Middelhavets kyst og på øerne sandsynligvis som følge af efterspørgsel i kulturcentrerne Mesopotamien og Egypten. Den græske indvandring nordenfra til Anatoliens vestkyst bragte dem også i kontakt med de ældre bofaste civilisationer. Studierne heraf tilhører klassisk oldtid.

Museo archeologico di Firenze, statuia funeraria da Chianciano, V sec. a.c. 2 cropped.jpg
Etruskisk gravfigur. Chianciano, Sienna. 5. årh. f.Kr.?


Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Encyklopædier, leksika, ordbøger m.m.
Andre sprog
Oversigtsværker
  • Renfrew, Colin (2007), Prehistory : the making of the human mind, London: Weidenfeld & Nicolson, ISBN 0297851209 
Tidsskriftsartikler
Online tekster

Bøger fra 1800-tallet[redigér | redigér wikikode]

(kronologisk)

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Tysk-sproget
Fransk-sproget

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Nærøsten: Mellemøsten og det transkaukasiske område
  2. Vedtaget per konvention
  3. for-historisk → Danske sprog- og litteraturselskab (1924). Se også Salmonsens Konversationsleksikon, Kjær (1919).
  4. Online tekster, archive.org eller books.google.com; oldtidshistorie:Müller 1824, s. 3, Alterthum:Goethe 1833, s. 284 . For den nyere anvendelse: Larousse →'ancien-', →'antiquite' . Den Store Danske Encyklopædi →'oldtid', →'antikken' .
  5. Online tekster, archive.org eller books.google.com: Thomsen (1836), Boucher de Perthes (1864), Lubbock (1865)
  6. 6,0 6,1 6,2 Monnier (2006)
  7. Citeret hos Kristiansen & Holtorf 2008: "Much of what actually happened hundreds or thousands of years ago is either scientifically inaccessible in its most significant dimensions, inconclusive in its relevance, or simply irrelevant to the world in which we are living now...."
  8. Francois Bordes, 1950.L'evolution buissonnante des industries en Europe Occidentale:Consideration theoriques sur le Paleolithique ancien et moyen. L'Anthropologie (54). Lewis & Sally Binford (1966). A preliminary analysis of functional variability in the Mousterian of Levallois facies. American Anthropologist (68). Debatten fortsatte i omkring tyve år.
  9. Hirst (2010?)
  10. (Studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik 2010):"Der lægges i forløbet vægt på kronologi, stil og typologi,(..)"
  11. Kritik af Engels, Papcke & Oesterdiekhoff (2001); politisk indflydelse, Bottomore (1991); sovjetisk antropologi, Little (1992); fra Engels til Durkheim, Weismantel (2010?).
  12. AcheulianDarvill (2004)
  13. Eksternt link (Tysk):www.loewenmensch.de