Arden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Arden
Hesselholt
Arden 6 Arden kirke (Mariagerfjord).jpg
Arden Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Nordjylland
Kommune: Mariagerfjord Kommune
Sogn: Arden Sogn
Postnr.: 9510 Arden
Demografi
Arden by: 2.542[1] (2016)
Kommunen: 42.131[1] (2016)
 - Areal: 792,92 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.mariagerfjord.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°46′7″N 9°51′26″E / 56.76861°N 9.85722°Ø / 56.76861; 9.85722 Arden er en stationsby i Himmerland med 2.542 indbyggere (2016)[1]. Byen ligger i Mariagerfjord Kommune og hører til Region Nordjylland.

Indtil 2007 var Arden hovedby i den nu nedlagte Arden Kommune.

Arden har en række butikker, supermarkeder, banker osv. Der findes også en folkeskole og to idrætshaller samt en svømmehal. Der går jævnligt tog og busser til og fra den lille by.

Byen har to kirker, nemlig Arden Kirke der ligger i selve stationsbyen og St. Arden Kirke, som ligger i Store Arden. Store Arden udgør den østlige del af byområdet Arden, da der er under 200 meter mellem bebyggelserne.

Arden er desuden hvert år hjemsted for Arden Digtfestival.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Arden stationsby opstod omkring trinbrættet Hesselholt ved anlæggelse af den jyske længdebane op gennem Jylland i 1869 på strækningen fra Randers til Ålborg. De oprindelige landsbyer i omegnen var Hesselholt lidt vest for stationen, Store Arden noget øst for stationen samt Lille Arden længere mod øst. Navnet Arden for stationsbyen opstod først senere, og på matrikelkort over byen eksisterer "Arden" slet ikke som benævnelse. Her er det dels "Store Arden" og "Hesselholt" der anvendes.

I 1875 beskrives byen således: "Store-Arden med Kirke, Skole og Jernbane-Station".[2]

Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Arden Stationsby (Hesselholt) med Frimissionshus (opf. 1898), Gæstgiveri, Dampsavværk, Andelsmejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition".[3]

Stationsbyen voksede hurtigt: en kro anlagdes, et andelsmejeri oprettedes 1887, missionshus 1898, telegrafstation, telefoncentral og postekspedition samt et dampsavværk, der i 1924 sysselsatte 50-60 personer. Byen fik skole, brugsforening, købmandshandler, en sparekasse i 1909, en bank i 1917, teknisk skole, stadion, lystanlæg, biograf, filialkirke i 1934, kommunekontor, alderdomshjem i 1957. I 1961 havde byen blandt andet en sodavandsfabrik, bogtrykkeri, teglværk, cementvarefabrik, maskinsnedkeri, savværk, emballagefabrik og maskinfabrik.

I 1930 var indbyggernes sysselsætning efter næringsveje således: 99 levede af landbrug m.m., 415 af industri og håndværk, 104 af handel og omsætning, 109 af transport m.m., 32 af tjenesteydelser, 80 ved husgerning, 104 var ude af erhverv og 32 havde ikke opgivet næringsvej.[4]

Indbyggertallet voksede støt gennem det 20. århundrede:

År Antal boliger Antal indbyggere
1906 627
1911 717
1916 171 715
1921 704
1925 - 720
1930 242 975
1935 331 1.171
1940 - 1.068
1945 419 1.341
1950 - 1.389
1955 1.356
1976 - 1.618
1981 - 1.967
1986 - 2.060
1989 - 2.177
1996 - 2.331
2000 - 2.325
2004 - 2.429
2008 - 2.425
2015 - 2.450

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5 rk, litra A nr 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935)
  • J.P.Trap: Danmark, 1-5 udgave

Kilder[redigér | redigér wikikode]