Arne Tiselius
| Arne Wilhelm Kaurin Tiselius | |
|---|---|
 Arne Wilhelm Kaurin Tiselius | |
| Personlig information | |
| Født |
10. august 1902 Stockholm, Sverige |
| Død |
29. oktober 1971 (69 år) Uppsala, Sverige |
| Dødsårsag |
Hjerteanfald  |
| Gravsted |
Uppsala gamle kirkegård |
| Nationalitet |
 Svensk |
| Bopæl | Sverige |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Uppsala universitet |
| Elev af |
Theodor Svedberg |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1957), Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1949), Det Finske Videnskabsakademi, Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien med flere |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, biokemiker, kemiker |
| Forskningsområde | Kemi |
| Arbejdsgiver |
Uppsala Universitet |
| Arbejdssted | Uppsala universitet |
| Elever |
Robert Williams |
| Kendt for | Elektroforese |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Björkénska priset (1940), Foreign Member of the Royal Society (1957), August Wilhelm von Hofmann-medaljen (1955), Centenary Prize der Royal Society of Chemistry (1953), Franklin Medal (1955) med flere |
| Nobelpris |
 Kemi 1948 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Arne Wilhelm Kaurin Tiselius (født 10. august 1902, Stockholm, død 29. oktober 1971) var en svensk biokemiker, der modtog Nobelprisen i kemi i 1948 "for sin forskning i elektroforese og adsaorptionsanalyse, særligt for hans opdagelser om komplekse serumproteiner."[1][2][3][4][5][6][7][8][9][10][11]
Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]
Tiselius blev født i Stockholm. Efter hans fars død, flyttede familien til Göteborg, hvor han gik i skole og herefter blev student fra gymnasiet i samme by. Herefter flyttede han til Uppsala, hvor han læste kemi på universitet.
Karriere[redigér | rediger kildetekst]
Tiselius blev ansat som forskningsassistent i Theodor Svedbergs laboratorie i 1925 og fik sin doktorgrad i 1930 i metoder til at studerer proteiner ved hjælp af elektroforese. Fra 1930 til 1935 udgav han en række videnskabelige artikler om diffusion og adsorption i naturligt forekommende base-byttede zeolitter, og disse studier fortsatte under et år i H.S. Taylors laboratorie i Princeton med støtte fra Rockefeller Foundation. Da han vendte tilbage til Uppsala fortsatte hans interesse for proteinter og anvendelsen af fysiske metoder og biokemiske problemstillinger. Dette ledte til en meget forbedre analysemetode med elektroforese, som han optimerede de kommende år.
Tiselius var aktiv i genopbygningen af videnskabelig forskning i Sverige efter 2. verdenskrig, og var præsident for International Union of Pure and Applied Chemistry fra 1951-1955- Han var formand for Nobelkomiteen fra 1960–1964.[12]
Privatliv[redigér | rediger kildetekst]
Tiselius var gift og havde to børn. Han døde af et hjerteanfald d. 29- oktober 1971 i Uppsala. Hans kone døde i 1986.
Hæder[redigér | rediger kildetekst]
Månekrateret Tiselius er opkaldt efter ham
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Arne Tiselius, 1902 - 1971". Biographical Memoirs of Fellows of the Royal Society. 20: 401-428. 1974. doi:10.1098/rsbm.1974.0018.
- ^ Kyle, R. A.; Shampo, M. A. (2005). "Arne Tiselius--father of electrophoresis". Mayo Clinic Proceedings. 80 (3): 302. PMID 15757008.
- ^ Tiselius, Arne (1937). "A new apparatus for electrophoretic analysis of colloidal mixtures". Transactions of the Faraday Society. 33: 524. doi:10.1039/tf9373300524.
- ^ A Tiselius (1930). "The moving-boundary method of studying the electrophoresis of proteins". Nova Acta Regiae Societatis Scientiarum Upsaliensis. Ser. IV, Vol. 7 (4).
- ^ Tiselius, Arne (1968). "Reflections from Both Sides of the Counter". Annual Review of Biochemistry. 37: 1-23. doi:10.1146/annurev.bi.37.070168.000245. PMID 4875715.
- ^ Putnam, F. W. (1993). "Alpha-, beta-, gamma-globulin--Arne Tiselius and the advent of electrophoresis". Perspectives in Biology and Medicine. 36 (3): 323-37. doi:10.1353/pbm.1993.0030. PMID 7685077.
- ^ Kay, L. E. (1988). "Laboratory technology and biological knowledge: The Tiselius electrophoresis apparatus, 1930-1945". History and Philosophy of the Life Sciences. 10 (1): 51-72. PMID 3045854.
- ^ Hjertén, Stellan (1973). "Dedication to Professor Arne Tiselius". Annals of the New York Academy of Sciences. 209 (1): 5-7. Bibcode:1973NYASA.209....5H. doi:10.1111/j.1749-6632.1973.tb47513.x. PMID 4577171.
- ^ Hertén, S. (1972). "Arne Tiselius. 1902-1971". Journal of Ultrastructure Research. 39 (5): 624-8. doi:10.1016/S0022-5320(72)90126-8. PMID 4556330.
- ^ Hjertén, S. (1972). "Arne Tiselius 1902-1971". Journal of Chromatography. 65 (2): 345-8. PMID 4552643.
- ^ The Nobel Prize in Chemistry 1948
- ^ Statutes and Significant Amendments during 100 Years. nobelprize.org. Hentet 13/2-2015