Otto Hahn
 Otto Hahn | |
|---|---|
.jpg)
1938 | |
| Personlig information | |
| Født | 8. marts 1879  Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland |
| Død | 28. juli 1968 (89 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland |
| Gravsted | Stadtfriedhof (Göttingen) |
| Ægtefælle | Edith Junghans |
| Barn | Hanno Hahn |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Philipps-Universität Marburg (1897-1901), Ludwig-Maximilians-Universität München |
| Medlem af | Royal Society (fra 1957), Videnskabernes Selskab, Landsmannschaft Nibelungia Marburg, Kungliga Vetenskapsakademien, Indian National Science Academy med flere |
| Beskæftigelse | Fagbogsforfatter, universitetsunderviser, kernefysiker, selvbiograf, kemiker |
| Fagområde | Kernekemi, radiokemi |
| Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin (1907-1933), Freie Universität Berlin, University College London (1904-1905), McGill Universitet (1905-1906), Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Cornell University (1933-1933) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Officer of the Order of the British Empire (1957), Officer af Æreslegionen (1959), Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden (1959), Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (1954), Cothenius-medalje (1944) med flere |
| Nobelpris |  Kemi 1944 |
| Fængslet i | Farm Hall |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Otto Hahn (født 8. marts 1879 i Frankfurt am Main, død 28. juli 1968 i Göttingen) var en tysk kemiker.
De første nukleare isomerer (Uran Z/Uran X2), der nu kendes som Protactiniumisotoper, blev opdaget af Otto Hahn (og Lise Meitner) i 1921. I 1944 modtog han nobelprisen i kemi.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |