Otto Hahn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Otto Emil Hahn | |
|---|---|
.jpg) |
|
| Personlig information | |
| Navn | Otto Emil Hahn |
| Født | 8. marts 1879 |
| Fødested | Frankfurt am Main, Tyskland  |
| Død | 28. juli 1968 (89 år) |
| Dødssted | Göttingen, Tyskland |
| Gravsted | Stadtfriedhof (Göttingen) |
| Statsborger | Tyskland |
| Nationalitet | Tysk |
| Religion | Protestantisme |
| Uddannelse og virke | |
| Forskningsområde | Fysik |
| Kendt for | Nukleare Fission |
| Underskrift |  |
| Eksterne henvisninger | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
|
Otto Hahn (8. marts 1879 i Frankfurt am Main – 28. juli 1968 i Göttingen) var en tysk kemiker.
De første nukleare isomerer (Uran Z/Uran X2, der nu kendes som Protactiniumisotoper, blev opdaget af Otto Hahn i 1921. I 1944 modtog han nobelprisen i kemi.
 |
Nobelprisen i kemi 1944 |
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Otto Hahn
- Otto Hahn (1879-1968) Biografi
|
||||||||||
 |
Stub Denne naturvidenskabelige biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
 |
|
