Otto Hahn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Otto Hahn

Otto Hahn (Nobel).jpg

1938
Personlig information
Født 8. marts 1879Rediger på Wikidata
Frankfurt am MainRediger på Wikidata
Død 28. juli 1968 (89 år)Rediger på Wikidata
GöttingenRediger på Wikidata
Gravsted Stadtfriedhof (Göttingen)Rediger på Wikidata
Religion Lutheranisme[1]Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Philipps-Universität Marburg (1897-1901),
Ludwig-Maximilians-Universität MünchenRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Videnskabernes Selskab,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Indian National Science Academy,
Det østrigske videnskabsakademi med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Faglitterær skribent, universitetslærer, kernefysiker, kemikerRediger på Wikidata
Fagområde Kernekemi, radiokemiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Humboldt-Universität zu Berlin (1907-1933), University College London (1904-1905), McGill Universitet (1905-1906), Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Cornell University (1933-1933)Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Officer of the Order of the British Empire (1957),
officer af Æreslegionen (1959),
Bundesverdienstkreuz Storkors,
Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (1959),
Cothenius-medalje (1944) med flereRediger på Wikidata
Signatur
Otto Hahn signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i kemi
1944

Otto Hahn (født 8. marts 1879 i Frankfurt am Main, død 28. juli 1968 i Göttingen) var en tysk kemiker.

De første nukleare isomerer (Uran Z/Uran X2, der nu kendes som Protactiniumisotoper, blev opdaget af Otto Hahn i 1921. I 1944 modtog han nobelprisen i kemi.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

NaturvidenskabStub
Denne naturvidenskabelige biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
  1. ^ Importeret fra Vietnamesisk Wikipedia.