Jean-Pierre Sauvage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jean-Pierre Sauvage
Jean-Pierre Sauvage.jpg
Jean-Pierre Sauvage ved pressekonferencen til uddelingen af nobelprisen i Stockholm, december 2016.
Personlig information
Født 21. oktober 1944 (74 år)
Paris, Frankrig
Nationalitet Frankrig fransk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Université Louis-Pasteur
Université de Strasbourg
Forsknings­område Koodinationskemi, supramolekylekemi
Nomineringer og priser
Udmærkelser French Academy of Sciences (1990)
Nobelprisen i kemi 2015
Krystalstrukturen på catenan der blev beskrevet af Sauvage og hans kolleger i Chem. Commun., 1985, 244-247.


Krystalstruktur på en molekyleknude med to kobber(I)-ioner bunder til, beskrevet af Sauvage og kollegere i Recl. Trav. Chim. Pay. B., 1993, 427-428.

Jean-Pierre Sauvage (født 21. oktober 1944) er en fransk koordinationskemiker der arbejder på Université de Strasbourg. Han har specialiseret sig i supramolekylekemi, hvilket han har vundet nobelprisen i kemi for i 2016 sammen med Sir J. Fraser Stoddart og Bernard L. Feringa.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Sauvage blev født i Paris i 1944,[1] og han fik en ph.d.-grad fra Université Louis-Pasteur under vejledning af Jean-Marie Lehn, der elv vandt nobelprisen i kemi i 1987. Under sine ph.d.-studier bidrog Sauvage til den første syntese af cryptand-[ligand]].[2] Efter en tid som postdoc med Malcolm L. H. Green, vendte han tilbage til Strasbourg, hvor han i dag er professor emeritus.

Sauvages videnskabelige arbejde har fokuseret på at skabe molekyler, der kan efterligne maskiners funktioner, ved at ændre deres konformation i forhold til et eksternt signal.[3]

Det arbejde, som førte til hans nobelpris, blev udført i 1983, hvor han var den første til at syntetisere en catenan, et kompleks bestående af ringeformede molekyler, der sidder inde i hinanden, der var bundet sammen mekanisk frem for kemisk. Da de to ringe kan bevæge sig i forhold til hinanden, beskrev nobelpriskomiteen hans arbejde som en vital begyndelse på at lave molekylære maskiner. De to andre modtagere af prisen fulgte senere op med at skabe rotaxan og en molekylerotor.[4][5]

Derudover har Sauvage også forsket i elektrokemisk reduktion af CO2 og modeller af fotosyntetiske reaktionscentre.[6]

En stor del af hans arbejde har været molekylær topologi, særligt mekanisk sammensatte molekylearkitektur. Han har beskrevet syntesen af catenan og molekyleknudeer baseret på koordinationskomplekse.[7]

Han blev vandt som juniormedlem af de franske videnskabsakademi, Académie des sciences, den 26. marts 1990, og han blev fuldgyldigt medlem den 24. november 1997.

I 2016 modtog han nobelprisen i kemi sammen med Sir J. Fraser Stoddart og Bernard L. Feringa "for designet og syntesen af molekylemaskiner".[8][9][4][10]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jean-Pierre Sauvage - Facts. Royal Swedish Academy of Sciences. 5. oktober 2016. Hentet 9. oktober 2016. 
  2. ^ Dietrich, B.; Lehn, J. M.; Sauvage, J.P. (1969). "Les Cryptates". Tetrahedron Letters 10 (34): 2889–92. doi:10.1016/S0040-4039(01)88300-3. 
  3. ^ Jean-Pierre Sauvage, University of Strasbourg, Nobel laureate for chemistry. League of European Research Universities. 7. oktober 2016. Hentet 9. oktober 2016. 
  4. ^ a b The 2016 Nobel Prize in Chemistry - Press Release. Royal Swedish Academy of Sciences. 5. oktober 2016. Hentet 9. oktober 2016. 
  5. ^ Van Noorden, Richard; Castelvecchi, Davide (5. oktober 2016). "World’s tiniest machines win chemistry Nobel". Nature. doi:10.1038/nature.2016.20734. 
  6. ^ Collin, J.P.; Sauvage, J.-P. (1989). "Electrochemical reduction of carbon dioxide mediated by molecular catalysts". Coord. Chem. Rev. 93: 245–68. doi:10.1016/0010-8545(89)80018-9. 
  7. ^ Dietrich-Buchecker, C.; Jimenez-Molero, M.C.; Sartor, V.; Sauvage, J.-P. (2003). "Rotaxanes and catenanes as prototypes of molecular machines and motors". Pure and Applied Chemistry 75: 1383–93. doi:10.1351/pac200375101383. 
  8. ^ Staff (5. oktober 2016). "The Nobel Prize in Chemistry 2016". Nobel Foundation. Hentet 5. oktober 2016. 
  9. ^ Chang, Kenneth; Chan, Sewell (5. oktober 2016). "3 Makers of 'World's Smallest Machines' Awarded Nobel Prize in Chemistry". New York Times. Hentet 5. oktober 2016. 
  10. ^ Davis, Nicola; Sample, Ian (5. oktober 2016). "live". theguardian. Hentet 5. oktober 2016. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]