Morten Meldal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Morten Meldal
Født Morten Peter Meldal Rediger på Wikidata
16. januar 1954 (69 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Danmarks Tekniske Universitet (1979-1982) Rediger på Wikidata
Medlem af Videnskabernes Selskab (1998) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Forsker, biokemiker, kemiker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Carlsberg Laboratorium (1988-2011), Danmarks Tekniske Universitet (1983-1985), Laboratory of Molecular Biology (1985-1986), Københavns Universitet (1986-1988, fra 2011) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Vincent du Vigneaud Award (2011),
Ralph F. Hirschmann Award in Peptide Chemistry (2009),
Nobelprisen i kemi (2022),
Ellen og Niels Bjerrums Kemikerpris (1997) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Morten Meldals hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i kemi
2022

Morten Peter Meldal[1] (født 16. januar 1954[2] i Danmark) er en dansk kemiker og professor i kemiKøbenhavns Universitet[3] i København. Han er kendt for at have udviklet den kobberkatalyserede azid-alkyn cykloadditionsreaktion (CuAAC-click reaktionen), der revolutionerede klikkemien, en enkel metode til at syntetisere nye kemiske molekyler.[4][5] I 2022 blev han tildelt Nobelprisen i kemi sammen med Carolyn R. Bertozzi og K. Barry Sharpless "for udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi".[6][7]

Uddannelse og karriere[redigér | rediger kildetekst]

Meldal blev bachelor og senere Ph.d. i kemiteknik fra Danmarks Tekniske Universitet. Hans Ph.d. omhandlede syntetisk kemi i oligosakkarider. Fra 1983-1988 var han uafhængig forsker i organisk kemi på DTU og Københavns Universitet. I 1985 og 1986 læste han en postdocCambridge University; han var postdoc forsker på Medical Research Council Center, Laboratory of Molecular Biology.[8] I 1996 blev han udnævnt til adjungeret professor på DTU. Fra 1998 - 2011 ledte han en gruppe for organisk kemi på Carlsberg Laboratorium[9] og i 2011 blev han udnævnt til professor på Københavns Universitet.

Klikkemi[redigér | rediger kildetekst]

Barry Sharpless havde omkring 2000 lagt grunden til den såkaldte klikkemi, der baserer sig på at etablere heteroatom bindinger (C-X-C) mellem mindre kemiske enheder og hermed opnå større veldefinerede molekyler. Ideen var, at man med nogle få kemiske reaktioner ville kunne syntetisere meget diverse molekyler uden uønskede biprodukter.[10] Den første klikkemi baserede sig på anvendelsen af azider, der kan eksplodere og derfor må behandles med stor forsigtighed, af hvilken grund metoden ikke vakte stor interesse.

Situationen ændrede sig, da Morten Meldal og Barry Sharpless udviklede den metode, som skulle give klikkemien vinger: den kobberkatalyserede azid-alkyn cykloadditionsreaktion.[4] Morten Meldal og Christian W. Tornøe opdagede at Cuᴵ katalyserer en cycloadditionsreaktion mellem azider og terminale alkyner og præsenterede denne copper-catalysed azide-alkyne cycloaddition (CuAAC) ved en konference i San Diego i 2001.[4] Et par måneder senere publicerede de en mere detaljeret beskrivelse af den kobber-katalyserede proces.[11] Uafhængigt af dette fund publicerede Sharpless sammen med Valery V. Fokin og medarbejdere, at de havde identificeret Cuᴵ som katalysator for 1,3-cycloadditionsreaktionen.[12] Klikkemi baseret på CuACC er en effektiv og enkel kemisk reaktion som nu har fået stor udbredelse bl.a. indenfor udviklingen af specifikke nye lægemidler.[7]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Morten Peter Meldal, Københavns Universitet, hentet 8. januar 2021
  2. ^ "Navne", Kristeligt Dagblad, 16. januar 2004, hentet 8. januar 2021
  3. ^ "Morten Meldal is the new professor in nanochemistry". Nano- Science Center. 7. februar 2011. Hentet 4. april 2014.
  4. ^ a b c Tornøe, C.W. and Meldal, M., Peptidotriazoles: Copper(I)-catalyzed 1,3-dipolar cycloadditions on solid-phase. In: Lebl, M., Houghten, R.A. (Eds.), American Peptide Society and Kluwer Academic Publishers, San Diego, 2001, pp. 263-264.
  5. ^ Bing Yan; Anthony W. Czarnik (red.). "five". Optimization of Solid-Phase Combinatorial Synthesis (1 udgave). USA: CRC Press. s. 408. Hentet 5. april 2014. and Meldal, M., Peptidotriazoles on solid-phase.
  6. ^ Nobelpriset i kemi 2022: Det säger bara klick – sedan sitter molekylerna ihop. Kungliga Vetenskapsakademien, 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.
  7. ^ a b The Nobel Committee for Chemistry (2022) Scientifc Background on the Nobel Prize in Chemistry 2022 CLICK CHEMISTRY AND BIOORTHOGONAL CHEMISTRY Arkiveret 6. oktober 2022 hos Wayback Machine. Kungliga Vetenskapsakademien, 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.
  8. ^ "LMB Alumni". MRC Laboratory of Molecular Biology. Arkiveret fra originalen 1. august 2019. Hentet 4. april 2014.
  9. ^ Rademann, Jorg (29. maj 1999). "SPOCC: A Resin for Solid-Phase Organic Chemistry and Enzymatic Reactions on Solid Phase". Journal of the American Chemical Society. 23 (121): 5459-5466. doi:10.1021/ja984355i.
  10. ^ Kolb HC, Finn MG, Sharpless KB (2001) Click Chemistry: Diverse Chemical Function from a Few Good Reactions. Angewandte Chemie Int Ed Engl. 40: 2004-2021. PMID: 11433435.
  11. ^ Tornøe CW, Christensen C, Meldal M (2002) Peptidotriazoles on solid phase: [1,2,3]-triazoles by regiospecific copper(i)-catalyzed 1,3-dipolar cycloadditions of terminal alkynes to azides. Journal of Organic Chemistry 67: 3057-64. doi: 10.1021/jo011148j. PMID: 11975567
  12. ^ Rostovtsev VV, Green LG, Fokin VV, Sharpless KB (2002) A stepwise huisgen cycloaddition process: copper(I)-catalyzed regioselective "ligation" of azides and terminal alkynes. Angewandte Chemie Int Ed Engl. 41: 2596-9. PMID: 12203546.