Jennifer Doudna
 Jennifer Doudna | |
|---|---|
|
2016 | |
| Personlig information | |
| Født |
Jennifer Anne Doudna  19. februar 1964 (57 år) Washington D.C., District of Columbia, USA |
| Nationalitet |
 USA |
| Bopæl |
Hilo |
| Ægtefælle |
Jamie H. D. Cate |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Harvard Universitet (til 1989), Harvard Medical School, Hilo High School, Pomona College (til 1985) |
| Elev af |
Jack W. Szostak |
| Medlem af |
Royal Society (fra 2016), National Academy of Sciences (fra 2002), National Academy of Medicine, American Academy of Arts and Sciences, Pavelige Videnskabsakademi (fra 2021) |
| Beskæftigelse |
Kristallograf, molekylærbiolog, universitetslærer, forsker, biokemiker, kemiker |
| Fagområde |
Biokemi |
| Arbejdsgiver |
University of California, San Francisco, Howard Hughes Medical Institute, University of California, Berkeley (fra 2002), Yale University (1994-2002) |
| Påvirket af |
Jack W. Szostak, Thomas Cech, Corwin Hansch, Sharon Panasenko |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Vanderbilt-prisen for Biomedicinsk videnskab (2020), Gairdner Foundation International-prisen (2016), Tang-prisen (2016), Croonian Lecture (2018), Dickson Prize in Medicine (2016) med flere |
| Nobelpris |
 Nobelprisen i kemi 2020 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jennifer Anne Doudna (født 19. februar 1964)[1] er en amerikansk biokemiker, der er kendt for sit pionérarbejde med CRISPR-genmodificering. Hun er en Li Ka Shing Chancellor Chair Professor på Department of Chemistry and the Department of Molecular and Cell Biology ved University of California, Berkeley.[2]
Doudna har bidraget mde grundlæggende viden inden for biokemi og genetik, og hun har modtaget en række prestigefyldte priser og medlemskaber i videnskabsakademier, inklusive nobelprisen i kemi i 2020[3], 2000 Alan T. Waterman Award for hende forskning i et ribozym struktur baseret på røntgenkrystallografi,[4] og 2015 Breakthrough Prize in Life Sciences for CRISPR-Cas9 genommodificeringsteknologien (med Emmanuelle Charpentier).[5] Hun har modtaget Gruber Prize in Genetics (2015),[6] Canada Gairdner International Award (2016),[7] og Japan Prize (2017).[8] I 2020 modtog Doudna nobelprisen i kemi sammen med Emmanuelle Charpentier "for udviklingen af metoder til genmodificering".[9]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Jennifer Doudna – American biochemist". Encyclopædia Britannica Online. Hentet 13. november 2015.
- ^ "Curriculum Vitae (Jennifer A. Doudna)" (PDF). Lawrence Berkeley National Laboratory. Hentet 24. oktober 2017.
- ^ "Press release: The Nobel Prize in Chemistry 2020". Nobel Prize. Hentet 7. oktober 2020.
- ^ "Alan T. Waterman Award Recipients, 1976 – present". National Science Foundation. Hentet 31. oktober 2017.
- ^ "Laureates: Jennifer A. Doudna". breakthroughprize.org. Hentet 31. oktober 2017.
- ^ "2015 Genetics Prize: Jennifer Doudna". The Gruber Foundation. Hentet 24. oktober 2017.
- ^ "Jennifer Doudna". Canada Gairdner Foundation. Hentet 2. november 2017.
- ^ "Laureates of the Japan Prize: Jennifer A. Doudna, Ph.D." The Japan Prize Foundation. Hentet 1. november 2017.
- ^ "Press release: The Nobel Prize in Chemistry 2020". Nobel Foundation. Hentet 7. oktober 2020.
 | Spire Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
|