Axel Maar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Axel Maar
Født 14. oktober 1888Rediger på Wikidata
Død 18. juni 1978 (89 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse ArkitektRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af 1. klasse af DannebrogRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Axel Maar (født 14. oktober 1888 i Sindal, død 18. juni 1978 i København) var en dansk arkitekt og kongelig bygningsinspektør.

Uddannelse og karriere[redigér | redigér wikikode]

Han var søn af læge Emil Maar og Anna Kirstine Segelcke, blev murersvend og dimittend fra Det tekniske Selskabs Skole, optaget på Kunstakademiet maj 1907 og fik afgang som arkitekt januar 1917. Han var i studietiden ansat hos Aage Langeland-Mathiesen og Thorvald Gundestrup.

Maar var på en del rejser i studietiden: 1906 fodtur fra Hamborg til Venedig, derfra til Prag, 1908-1910 Grækenland (deltog i de franske udgravninger på Delos), herfra rejser til Egypten og Lilleasien, 1912 Sverige, senere rejser i Tyskland, England, Frankrig, Norge og Sverige. Han modtog Kunstakademiets stipendium 1918.

Fra 1920 var Axel Maar arkitekt for den engelske legation og var konduktør for Johannes Magdahl Nielsen ved restaureringen af Kronborg 1926-29, var Udenrigsministeriets arkitekt for danske gesandtskabsbygninger i udlandet fra 1937 og blev samme år kongelig bygningsinspektør, hvilket han var til 1958. Han var medlem af komiteen til bedømmelse af byggeforetagender på Frederiksberg fra 1938 og blev Ridder af 1. grad af Dannebrog. Han var medlem af bestyrelsen for Rialtokomplekset A/S.

Han blev gift med Hedda Agnes Rigmor Jensen (20. december 1893 i København – 16. april 1979), datter af fotograf Ragnar Jensen og Henriette Jensen.

Stil[redigér | redigér wikikode]

Axel Maars første værker var udtryk for en dekorativ nyklassicisme, hvor det pittoreske var i højsædet, og i sine mange biografopgaver, især det forsvundne Kinopalæ, fik han lejlighed til at boltre sig i eksklusive materialer og løsninger. Biografer forblev Maars speciale, indtil han begyndte at få en del opgaver for velhavere langs Øresund. Her skabte han nogle at tidens fineste nyklassicistiske privathuse.

Efter Hugo Dorphs fabrik i Taastrup, et stramt komponeret anlæg med mange funktionelle træk, fik Maar opgaver inden for erhvervsbyggeriet, hvor udvidelsen af Politikens Hus er et af 1930'ernes bedste eksempler på bymæssig indpasning af et meget stort volumen i ren funktionalisme.

I 1950'erne blev Maar eksponent for en Kay Fiskersk murstensfunktionalisme og fik en stribe opgaver med at tegne nye gymnasier, som alle er i brug den dag i dag.

Udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Nykøbing Katedralskole
Gammel Hellerup Gymnasium
Frederiksborg Statsskole

I privat regi[redigér | redigér wikikode]

I egenskab af kgl. bygningsinspektør[redigér | redigér wikikode]

Ombygninger[redigér | redigér wikikode]

Dekorative arbejder[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]