Cityringen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cityringen
Metrotog ved København H, 2019
Overblik
Type Minimetro
System Københavns Metro
Lokalitet København, Frederiksberg
Antal stationer 17
Antal linjer 2
Drift
Ejer(e) Metroselskabet
Operatør(er) Ansaldo STS
Rullende materiel AnsaldoBredas førerløse metrotogsæt
Teknisk
Strækningslængde 15,5 km
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Tredjeskinne 750V DC
Strækningshastighed 90 km/t
Linjekort
Orientkaj
Boulevardbanen
Vibenshus Rdl.
Nordhavn
Skjolds Plads
P. Henningsens Pl.
Nørrebro
Trianglen
Nørrebros Rdl.
Nuuks Plads
Østerport
A. Møllers Have
Frederiksbergbanen
Marmorkirken
Frederiksberg
Forum
Kongens Nytorv
Nørreport
Ørestadsbanen
Frederiksberg Allé
Gammel Strand
Enghave Plads
Vesterport
København H
Rådhuspladsen
Jernbaneterræn
Sydhavnsmetro
CMC
Diagram over Københavns Metro efter anlægget af Cityringen.

Cityringen er fjerde etape af Københavns Metro. Anlægsloven blev vedtaget den 1. juni 2007, på baggrund af en aftale mellem regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune fra december 2005 samt et politisk forlig mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, De Radikale, Socialdemokraterne, som senere er blevet tiltrådt af SF. Anlægsarbejdet blev påbegyndt i 2009. Dronning Margrethe II indviede søndag den 29. september 2019 Cityringen, og linjen kunne samme dag benyttes af offentligheden.[1][2]

Cityringen forbinder bl.a. Københavns Hovedbanegård og Rådhuspladsen og forbindes med den nuværende metro på Kongens Nytorv Station og Frederiksberg Station.

Hele cityringen er etableret i tunnel, i modsætning til etape 1 og 2 som også har overjordiske strækninger, og etape 3 som består af både tunnel, overgrundsbane og bane i terrænniveau. Sammenlignet med de oprindelige stationer, er der flere elevatorer på Cityringen.

Cityringen er 15,5 kilometer lang underjordisk tunnelbane, som forbinder København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Metrolinje har 17 underjordiske stationer, der er placeret i ned til 35 meters dybde. Den samlede pris for Metrocityringen er 21,3 milliarder kroner. Metroselskabet hævder, at anlæggelsen af Cityringen er det største anlægsprojekt i Hovedstaden, siden Christian 4. anlagde Christianshavn i 1600-tallet.[3]

Forhistorie og beslutningsproces[redigér | rediger kildetekst]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Bygningen af Cityringen[redigér | rediger kildetekst]

Opgaven med bygningen af Cityringen blev efter licitation tildelt konsortiet Copenhagen Metro Team I/S (CMT), bestående af Salini Costruttori, Maire Tecnimont og Società Esecuzione Lavori Idraulici (S.E.L.I.).[4] Konsortiet benytter en række underleverandører.

Tunnelboremaskiner[redigér | rediger kildetekst]

Til at bore Cityringens tunneller er der bygget fire tunnelboremaskiner. De hedder Nora, Eva, Minerva og Tria, og er opkaldt efter de københavnske telefoncentraler på hhv. Nørrebro, Vesterbro, Indre By og Østerbro. Filosofien bag navngivningen er at Cityringen vil forbinde Københavns brokvarterer med Indre By og Frederiksberg, ligesom telefoncentralerne gjorde fra 1930'erne til 1970'erne.[5]

Nora og Tria startede fra Nørrebroparken, mens Eva og Minerva startede fra Otto Busses Vej.[6][7] Den 20. februar 2017 var alle tunneler færdigborede og de fire boredamer kunne, efter en ceremoni på Københavns Hovedbanegård, løftes op på overfladen.[8]

Arbejdsmiljøproblemer[redigér | rediger kildetekst]

Byggeriet har været plaget af arbejdsmiljøproblemer, arbejdsulykker, social dumping og knægtelse af foreningsfriheden har været omtalt.[9][10][11][12][13] CMT's arbejdspladsvurdering fra 2012 viste problemer med vold, trusler, mobning og sexchikane fra cheferne i firmaet.[14] I 2013 fik underentreprenøren Cinterex opmærksomhed på grund af systematisk underbetaling.[4] I december 2013 gik Cinterex konkurs, efter at Metroselskabet og hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT) i begyndelsen af december opsagde samarbejdet, da Cinterex ikke kunne påvise tilstrækkelig dokumentation for at have fulgt overenskomstens regler for blandt andet løn for overarbejde samt arbejdstider generelt.[15]

I marts 2014 kom det frem at 45 ansatte hos underentreprenøren Kormal manglede at få udbetalt løn, pension og feriepenge.[16] Den 11. juli 2014 førte en eksplosion i elinstallationerne på en boremaskine i borerøret ved Nuuks Plads til en brand, hvor to personer kom til skade.[17] Der har været 569 ulykker; 25% flere end målet på højst 16 ulykker pr. million arbejdstimer. Arbejdstilsynet har givet over 1.300 påbud. Vibenshus Runddel og Nuuks Plads har fået flest påbud.[18] Dialog har forbedret arbejdsforholdene.[19]

Støj[redigér | rediger kildetekst]

Adskillige naboer har fået udbetalt kompensation for støjgener og en del er blevet genhuset. Byggeriet har desuden haft problemer med at nøjes med at støje i de tilladte tidsrum.[20]

Forsinkelse og fordyrelse[redigér | rediger kildetekst]

Metrocityringen skulle efter en tidlig plan være klar i december 2018, men i august 2014 blev indvielsen udskudt til juli 2019. I foråret 2019 blev indvielsen yderligere udskudt til slutningen af september 2019. Den samlede pris for Metrocityringen er nu på 22,3 milliarder kroner mod en hidtil forventet anlægspris på 21,3 milliarder kroner. Merprisen på en milliard kroner består af 700 millioner kroner, der skal finansiere den forlængede byggeperiode, og 300 millioner kroner til naboerstatninger. Samtidig får Metroselskabet et tab på 200 millioner kroner som følge af tabte passagerindtægter og øgede renteudgifter.[21]

Passagertal[redigér | rediger kildetekst]

I 2010 vurderede Transportministeriet at Cityringen ville have et passagertal på hverdage på 235.000.[22] Men efter knap fire års drift, er det daglige passagertal i 2023 kun på ca. 150.000. Metroselskabet selv mener, at det skyldes coronakrisen, der ramte landet et halvt år efter ringens åbning. Flere eksperter mener derimod, at linjeføringen simpelthen ikke tilbyder tilstrækkelig med gevinst for beboerne, der derfor går eller cykler i stedet.[22]

Linjer[redigér | rediger kildetekst]

Cityringen betjenes af linje M3 og siden 2020 også af M4. M3 kører hele vejen rundt, mens M4 indtil sommeren 2024 kun vil køre København HØsterportOrientkaj. Hereftert vil linje M4 forlænges af nye Sydhavnsmetroen mod Sydhavnen / Valby[23].

Cityringen, samt Nordhavns- og Sydhavnsmetroen (M3 og M4) bruger ikke samme tog som M1 og M2, da teknikken er forskellig.[24]

Stationer[redigér | rediger kildetekst]

Rådhuspladsen station under udgravning i efteråret 2014. Øverst til højre ses hjørnet af Politikens hus.

I april 2009 oplyste Metroselskabet, at arbejdstitlerne på 11 af de 17 stationer bevaredes som endelige. Samtidigt udskrev selskabet en konkurrence om bidrag til navne på de resterende 6 stationer. Metroselskabets bestyrelse og kommunale myndigheder har herefter fastlagt de sidste stationsnavne, der blev offentliggjort i december 2009.

Stationsdesign[redigér | rediger kildetekst]

Designet af de enkelte stationer bliver i grove træk magen til de oprindelige på M1 og M2 og M3, men farver og materialer vil komme til at afspejle det kvarter stationen betjener. Desuden vil de stationer der har direkte forbindelse til S-tog blive holdt i en dyb rød farve der signalerer omstignings mulighed til de røde S-tog.[25]

Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ m.dk: Cityringen åbner! Vær med til folkefest d. 29. september, backup
  2. ^ 29. sep. 2019, politiken.dk: Metroåbning: Gør som dronningen. Kør gratis hele søndagen – og se programmet her, backup
  3. ^ Cityringen – hovedstadens nye metrolinje, Metroselskabet, hentet 20-08-2014
  4. ^ a b Metro-top dækkede over lønfusk, Fagbladet 3F, 10. december 2013
  5. ^ Information (11. juni 2013). "Boremaskinerne har fået navne efter telefoncentraler".
  6. ^ Metroselskabet. "Så langt er tunnelboremaskinerne". Hentet 7. april 2014.
  7. ^ Så gnaver alle fire tunnelboremaskiner sig gennem Københavns undergrund, Magnus Bredsdorff, ing.dk, 13. august 2014
  8. ^ Tunnelbyggeriet på Cityringen er afsluttet (Webside ikke længere tilgængelig) m.dk, 20. februar 2017, Hentet 12. maj 2017
  9. ^ Metroen har massive arbejdsmiljøproblemer, Jakob Sorgenfri Kjær, Politiken 12. september 2013
  10. ^ Blodig sommer på metroen, Anders Svendsen, Fagbladet 3F, 23. august 2013
  11. ^ Metro tav om arbejdsulykker, Ritzau-telegram, Dagbladet Information, 11. januar 2013
  12. ^ Rekordmange arbejdsulykker på metroen i sommer, Michala Rask Mikkelsen, Berlingske Nyhedsbureau, Berlingske 23. august 2013
  13. ^ Hævntørstigt metrofirma smider folk på gaden, Ritzau-telegram i Ekstra Bladet, 1. august 2014
  14. ^ Metroentreprenør: Udbredt brug af vold, trusler og sexchikane, Jakob Sorgenfri Kjær, Politiken 12. september 2013
  15. ^ Fyret Metro-entreprenør går konkurs, Business.dk, 20. december 2013
  16. ^ Metro-entreprenør svarer ikke om lønsnyd, Andrey Kazankov, Dagens Byggeri 25. marts 2014
  17. ^ Alvorlig arbejdsulykke i metro-tunnel, Dagens Byggeri, 14. juli 2014
  18. ^ Jensen, Klaus Buster (12. juli 2019). "Metro-direktør efter 569 ulykker: Vil nu give bøder til firmaer med dårligt arbejdsmiljø". DR.
  19. ^ "Metro-tilsyn: Samarbejde og dialog var afgørende". www.amid.dk. Arbejdstilsynet. 27. september 2019. Arkiveret fra originalen 29. september 2019. Hentet 29. september 2019.
  20. ^ Der hersker lovløshed på metrobyggepladser, Kim Faber og Jakob Sorgenfri Kjær, Politiken 24. oktober 2012
  21. ^ Politiker: Hele metrobyggeriet sejler! Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, metroxpress, 20. august 2014
  22. ^ a b Halvtomme tog til 25 milliarder: Metro har langt færre passagerer end forventet dr.dk 20. august 2023. Hentet 20. august 2023.
  23. ^ Metroselskabet: Mere Metro til Nordhavn og Sydhavn, 14. maj 2014
  24. ^ Marfeldt, Birgitte. "Nye metrotog kan ikke køre på den gamle bane" Ingeniøren, 2 Juni 2014. Tilgået: 28 December 2014.
  25. ^ Sådan bliver de nye stationer Arkiveret 16. februar 2021 hos Wayback Machine m.dk, Hentet 12. maj 2017

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 55°42′N 12°33′Ø / 55.700°N 12.550°Ø / 55.700; 12.550