D'Hondts metode
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (september 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
D'Hondts metode er en metode til at fordele mandater ved valg. Metoden er opkaldt efter den belgiske jurist Victor D'Hondt. Denne metode er ligesom Sainte-Laguës metode eksempler på største brøkers metoder. Den D'Hondtske metode har dog en tendens til at favorisere større partier.[1]
Denne metode benyttes bl.a. i store dele af Europa, samt mindre dele af Sydamerika.
Fordeling af mandater
Når stemmerne er talt op efter valget, divideres stemmerne til hvert parti (eller rettere valgforbund, listeforbund eller kandidatlister) med divisorerne 1-2-3-4-5 osv. Dvs. at der udregnes en række kvotienter, som vist i nedenstående eksempel. Det parti, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil alle mandater er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.
Eksempel
Fordeling af 7 mandater uden valgforbund imellem partier.
Parti A
|
Parti B
|
Parti C
|
Parti D
|
Parti E
| |
Stemmer
|
340.000 |
280.000
|
160.000
|
60.000 |
15.000
|
1. mandat
|
340.000
|
280.000 |
160.000
|
60.000 |
15.000
|
2. mandat
|
170.000
|
280.000
|
160.000 |
60.000
|
15.000
|
3. mandat
|
170.000
|
140.000 |
160.000
|
60.000 |
15.000
|
4. mandat
|
113.333 |
140.000
|
160.000
|
60.000 |
15.000
|
5. mandat
|
113.333
|
140.000
|
80.000 |
60.000
|
15.000
|
6. mandat
|
113.333
|
93.333 |
80.000
|
60.000 |
15.000
|
7. mandat
|
85.000
|
93.333
|
80.000 |
60.000
|
15.000
|
Mandater i alt
|
3 |
3
|
1
|
0 |
0
|
I starten har ingen partier nogen mandater. Hvis der kun var et mandat og parti A fik det, ville de "betale" mest for det, derfor tildeles de mandatet. I næste runde ville et mandat ydeligere til parti A betyde at hvert mandat koster 170.000 stemmer. Hvis derimod parti B får andet mandat vil det være 280.000 stemmer værd, hvilket er mere end hvad det er værd for parti A. Alle mandater fordeles på denne måde efter tur.
Sammenligning med forholdsmæssig mandatfordeling
Da der skal fordeles et bestemt antal mandater, er almindelig forholdsregning ikke altid anvendelig. I eksemplet skal 7 mandater fordeles. Anvendes forholdsregning med 4/5 afrunding opnås følgende fordeling
Parti A
|
Parti B
|
Parti C
|
Parti D
|
Parti E
| |
Stemmefordeling
|
40% |
33%
|
19%
|
7% |
2%
|
Mandatfordelingstal
|
2,78
|
2,29 |
1,31
|
0,49 |
0,12
|
Mandatfordeling
|
3 |
2
|
1
|
0 |
0
|
Ulempen er, at det ikke er muligt at placere et mandat; der er kun fordelt 6 mandater. Det ses, at Parti D er lige på vippen til at få et mandat. En forskydning på kun lidt mere end 1000 stemmer (0,14%) fra Parti A, B og C til Parti D vil give det sidste mandat til Parti D. Med d'Hondts metode skal der forskydes mere end 30.000 stemmer før en lignende fordeling opnås.
Parti D's mandat i forhold til Parti C's vil være baseret på væsentligt færre stemmer, så det rimelige kan stadig diskuteres.
Noter
- ^ Pukelsheim, Friedrich (2007). "Seat bias formulas in proportional representation systems" (PDF). 4th ecpr General Conference.
{{cite conference}}: Ukendt parameter|booktitle=ignoreret (|book-title=foreslået) (hjælp)
| Valg i Danmark |  | |
|---|---|---|
| Valg i andre lande |
| |
| Kredstyper | ||
| Personer, partier og lister | ||
| Fysisk udstyr og lokaliteter | ||
| Metoder | ||
| Diverse |
| |