DFDS

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
DFDS A/S
DFDS' hovedkontor i København
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab; NASDAQ OMXDFDS
Branche Transport af gods (80 %) og passagerer (20 %)
Grundlagt 11. december 1866
Grundlægger C.F. Tietgen
Hovedsæde Danmark Danmark: København
Virksom i
Østersøen, Nordsøen, Engelske Kanal, Irske Hav
Nøglepersoner Niels Smedegaard, CEO
Regnskab
Omsætning 11,6 mia. DKK (2011)[1]
Resultat 01,5 mia. DKK (2011)[1]
Aktiver 12,8 mia. DKK (2011)[1]
Egenkapital 07,0 mia. DKK (2011)[1]
Selskabsskat 0 kr (2012, LF INVESTMENT ApS)
Organisation
Antal ansatte
5.096 (2011)[1]
Eksterne henvisninger
http://www.dfdsgroup.com
CVR-nummer 14194711 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/14194711 Rediger på Wikidata

DFDS (Det Forenede Dampskibs-Selskab) er et dansk selskab, der driver rederi og vognmandsvirksomhed i Nordeuropa.

Selskabets passagerskibsdivision markedsføres som DFDS Seaways og driver rutetrafik fra destinationer i Danmark, Norge, England og Holland med en samlet tonnage på knapt 200.000 bruttotons (BRT). København-Oslo ruten (i perioden fra 1990 til 2006 København-Helsingborg-Oslo) er DFDS Seaways' hovedrute og betjenes af flagskibet M/S Pearl Seaways (40.030 BT) og M/S Crown Seaways (35.495 BT). Den øvrige passagerskibsflåde består af M/S King Seaways (31.395 BT) og M/S Princess Seaways (31.356 BT).

DFDS hovedkontor flyttede omkring 2004 fra Sankt Annæ Plads 30 (Kvæsthusbroen) til Sundkrogsgade 11 ved Københavns Frihavn. Bygningerne Kvæsthusgade 9-11 er opført 1871-72 ved Georg E.W. Møller og udvidet 1891 ved Albert Jensen (Sankt Annæ Plads 26-28 og Kvæsthusgade 7).

Copenhagen Terminal er den nyeste DFDS-terminal. Den indviedes i 2004.

Historie

Virksomheden blev stiftet af C.F. Tietgen den 11. december 1866 ved en fusion mellem forskellige små operatører med i alt 22 skibe med tilsammen 9.500 DW. Selskabet samlede efterhånden næsten alle de indenlandske ruter og ruterne for eksport af landbrugsprodukter fra Danmark til England på sin hånd og fik skabt regelmæssige passager- og fragtruter på havne i Skandinavien, Island, Færøerne, Nord- og Østersøen, Frankrig, Portugal, Spanien, Italien, Levanten, Nordafrika samt Nord- og Sydamerika.

Den stiftende aktiekapital var oprindeligt på 1,8 mio. kr., men allerede i 1896 var tegningen på kr. 10 mio. Tabet af Sønderjylland i 1864 havde foranlediget en stigende interesse for søfarten, da især landbrugets udskibningshavn til England var Hamborg (Altona). Esbjerg anlagdes også i denne tid, og derved fik DFDS store indtægter.

Den af selskabet efter overtagelsen af Thingvalla-linjen i 1898, under navnet Skandinavien-Amerika Linien drevne passagerfart på New York måtte på grund af USA's indskrænkning af indvandringen og som følge af den ved handelsaftaler skete omlægning af Danmarks import fra Amerika til europæiske lande indstilles med udgangen af 1935, efter at en henvendelse til den danske regering om statsstøtte til opretholdelse af linjen var blevet afslået.

Ved den anden verdenskrigs begyndelse i 1939 bestod flåden af 96 skibe med en samlet brutto register-tonnage af 184.423 tons. Under 2. verdenskrig mistedes 32 skibe, men under og efter krigen har selskabet overtaget 28 skibe, dels af nybygninger og dels indkøbte skibe, og endvidere er der 3 skibe under bygning. Flåden bestod ved udgangen af 1950 af 45 dampskibe, 39 motorskibe, 9 bugserfartøjer, 5 søgående lægtere, 47 dækkede og 28 åbne prammed en samlet brutto register-tonnage af 195.969 tons. Størstedelen af flåden består af hurtiggående skibe beregnet for både passager- og godstrafik, og i mange af dem er installeret kølerum.

Selskabets administrerende direktører var ved stiftelsen H.P. Prior (1813-1875) og C.P.A. Koch (1816-1892) og har derefter været kommandør Carl Normann (1839-1899), Jacob Brandt (1856-1912), admiral Andreas du Plessis de Richelieu (1852-1932) (samtidig formand for bestyrelsen), C.M.T. Cold (1863-1934) samt Kay Reinhard (1871-1928) og A.O. Andersen (1875-1934). Ved direktør A.O. Andersens død i 1934 blev J.A. Kørbing (1885-1982), som siden 1921 havde været selskabets tekniske direktør, administrerende direktør og L.O. Normann (1890-1973) direktør. Bestyrelsens formand var i 1950 bankdirektør Poul Andersen (1889-1966).

Ulykker

Den 9. oktober 2010 brød færgen MV Lisco Gloria i brand syd for Langeland efter en eksplosion på bildækket. Ingen af de 204 passagerer og besætningsmedlemmer kom noget til. Færgen var på vej fra Kiel i Tyskland til Klaipėda i Litauen, da den brød i brand.

Den 17. november 2010 ramtes M/S Pearl of Scandinavia af en brand på bildækket opdaget kl. 06.20, da skibet befandt sig nord for Helsingborg på vej mod København. Selve redningsopgaven forløb efter planen, og de 651 passagerer og besætningsmedlemmer kom intet til. Branden nedkæmpedes af skibets besætning. Det viste sig senere, at branden skyldtes en elbil, der stod til opladning med et uautoriseret forlængerkabel.

Kilder