Spring til indhold

Essenbæk Kirke

Koordinater: 56°26′26.6064″N 10°8′55.3092″Ø / 56.440724000°N 10.148697000°Ø / 56.440724000; 10.148697000
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Essenbæk Kirke
Generelt
Opført1868-1869
Geografi
AdresseVolkmøllevej 2, 8960 Randers SØ
SognEssenbæk Sogn
PastoratVirring-Essenbæk-Årslev-Hørning Pastorat
ProvstiRanders Søndre Provsti
StiftÅrhus Stift
KommuneRanders Kommune
Kommune (1970)Sønderhald Kommune
Eksterne henvisninger
defiresogne.dk/essenbaek-kirke-og-kirkegaard/
Oversigtskort
Essenbæk Kirke ligger i Midtjylland
Essenbæk Kirke
Essenbæk Kirke
Essenbæk Kirkes beliggenhed

56°26′26.6064″N 10°8′55.3092″Ø / 56.440724000°N 10.148697000°Ø / 56.440724000; 10.148697000

Essenbæk Kirke i Assentoft er sognekirken i Essenbæk Sogn i Randers Søndre Provsti i Århus Stift.

Gammel Essenbæk Kirke

[redigér | rediger kildetekst]
Gammel Essenbæk Kirke i ca. 1865.[1]

En tidligere kirke byggedes på en banke[2] i Haldherred[3] formentlig i det 12. århundrede, og kendes fra det 13. århundrede som Essenbæk (Eskingbec)[4] – et navn som måske refererer til den nuværende Volkmølle Bæk.[5] Forleddet esking betyder vist en beboer af Assentoft,[6] men bækken synes senere at være navngivet efter en valkemølle, der med tiden dog benyttedes som kornmølle.[7]

Kirken byggedes først i romansk stil[8] som et langhus og nok et kor – indvendigt bestående af granitkampe[9] murede omkring rå marksten,[10] og udvendigt af granitkvadre. På kirkens nordlige og sydlige side var en simpel firkantet indgang, og kirkens loft var fladt og gipset. Senere nedreves koret, hvorefter langhusets østlige ende afgrænset af en spidsbuet korbue benyttedes som sådan, og den nordlige indgang tilmuredes.[9] Nok også senere etableredes et lille rundbuet vindue på den nordlige side, og et tårn hvilende på fem piller[11] indbyggede i langhuset[9] og med pyramidetag af bly[11] tilbyggedes[12] over kirkens sydvestlige hjørne. Et våbenhus ved den sydlige indgang og en krydshvælving[9] synes tilføjede i det 15. århundrede.[11] Da var kirken indvendig 31¾ alen (19,93 meter) lang og 12¼ alen (7,69 meter) bred.[9] Kirken stod i det nordvestlige hjørne af en[2] ca. 65 meter lang og 65 meter bred kirkegård omhegnet af et 1,5 meter højt kampestensdige, sydvestligt i hvilket var en køreport og en gangport i en hvidkalket portal[13] i senmiddelalderlig stil af munkesten.[14]

Figurerer fra ca. 1475 forestillende Maria (t.v.) og Kristus (t.h.) fra Gammel Essenbæk Kirkes altertavle, samt en figur (m.f.) fra det 15. århundrede forestillende "Nådesstolen" fra et af kirkens to sidealtre.[15]

Allerede den 4. september 1424 kaldtes kirken Gammel Essenbæk (Gamel Essenbæk), og ejedes da af Essenbæk Kloster,[16] som sammen med dets gods konfiskeredes af kongen i 1540.[17] Da klosteret senere nedreves, førtes dets klokke til kirken.[18]

Christen Skel Jørgensen købte den 7. september 1678 ”Kirkens Andel af Tienden af de nævnte Sogne, Herligheden over Præstegaardene og Degnebolene og alt Kirkernes tilliggende Jordegods og anden Herlighed samt Kaldsretten” omfattende bl.a. Essenbæk Sogn.[19] Med denne såkaldte patronatsret[20] var han reelt kirkens ejer, dog med ansvar for dens stand.[21]

Da kunsthistorikeren N. L. Høyen i 1830 besøgte Essenbæk Kirke, tegnede han bl.a. dens kirkefont.[22] I sommeren 1865, da arkitekten Johannes Frederik (Frits) Christian Uldall[23] besøgte kirken, stod der dog en anden døbefont[24] – denne i barokstil af træ,[25] og forestillende en knælende figur bærende en kumme.

Gammel Essenbæk Kirketomt

I efteråret 1865[24] reves den da faldefærdige kirke ned, men kirkegården bevaredes[26] og benyttedes endnu nogle år.[27] Noget af kirkens inventar, inklusive 10 af altertavlens figurer forestillende de 12 apostle, solgtes på auktion, men figurerne forestillende apostlene Jakob den Ældre og Peter tog mureren N. Schunck, der medvirkede ved nedrivningen. I 1894 gav han dem til Randers Museum, og to år senere gav lensgrevinde Christiane Scheel altertavlens figurer forestillende Kristus og Maria til museet.[28] I 1910 rejstes en mindesten på kirkegården, og i 1971 føjedes trælåger til den da teglhængte portal i kirkegårdsdiget.[13] Omkring mindestenen markeres kirkens hjørner[12] nu af kantrejste natursten.[13]

Bygningshistorie

[redigér | rediger kildetekst]
Karikatur fra satirebladet "Folkets Nisse" den 10. august 1867.[29]

”Kirkeejeren” ville bygge en ny kirke i Assentoft, men det lokale sogneforstanderskab ville at en ny kirke ligesom den gamle skulle stå udenfor landsbyen.[30] Kultusministeriet, som formidlede kommunikationen mellem de to parter,[27] skønnede i 1866 at de ikke kunne enes,[30] men i oktober 1868 begyndtes byggeriet af en ny kirke[24] i Assentoft.[31] Det var den første kirke Frits Uldall[23] tegnede, og den 28. november 1869 indviedes denne nye Essenbæk Kirke[21] af biskop Brammer.[32] Dens klokke omstøbtes i 1885.

Efter at ”kirkeejeren” begærede sig ansvarsfri for kirkens stand,[21] blev kirken i 1913 selvejende.[33]

Arkitektur

[redigér | rediger kildetekst]

Kirken er bygget i rundbuestil af røde munkesten,[32] på en sokkel af granitkvadre fra Gammel Essenbæk Kirke. Den består af et skib og kor i ét, indvendigt adskilt af en rundbuet triumfmur, samt en apsis mod øst,[25] og mod vest et 26,4 meter højt tårn, inkl. et ottekantet spir, hvis underrum benyttes som våbenhus. Kirkens bjælkeloft er dækket med bly.[26]

I kirken var prædikestolen, stolestaderne, indfatningerne af alterbilledet, og løvværket i bjælkeloftet i romansk stil da kirken indviedes.[32] Alterbilledet var et maleri af A. Dorph forestillende Kristus og farisæerne.[25]

Inventar

[redigér | rediger kildetekst]
Døbefonten.

Som altertavle står der en rose[34] af kobber.[25]

Alterstagerne er fra ca. 1600.

Døbefonten fra den tidlige middelalder[32] er af granit i romansk stil,[26] med relieffer af hoveder på stage,[25] et korslam, en fugl og to løver på kummen.[26] Den benyttedes som fuglebad[11] i haven ved Gammel Estrup, til den i 1869 flyttedes til kirken.[26] Den er nok identisk med døbefonten der i 1830 stod i Gammel Essenbæk Kirke.[22]

På et pulpitur i kirkens vestlige ende står et firstemmigt orgel.[26]

Restaureringer

[redigér | rediger kildetekst]

1967-1968

[redigér | rediger kildetekst]

Mogens Henri Jørgensen maler skibets loft,[34] prædikestol og stoleværk.[25]

1985

[redigér | rediger kildetekst]

Glasmosaikker af Mogens Henri Jørgensen indsættes i skibet.

1986

[redigér | rediger kildetekst]
Kor og apsis, med altertavlerosen bagest.

Der indsættes flere værker af Mogens Henri Jørgensen - en glasmosaik i koret, et glasmaleri i apsis, samt altertavlerosen.[34]

1993

[redigér | rediger kildetekst]

En glasmosaikrude af Mogens Henri Jørgensen indsættes.[34]

Omgivelser

[redigér | rediger kildetekst]

På ca. tre tønder land omkring kirken anlagdes en kirkegård, der omgaves af en mur af tilhuggede sten mod syd og vest, et stendige mod nord og øst, samt beplantedes med nåletræer langs resten af dens nordlige rand.[31] Efter at de nyligt begravede kister fra den gamle kirkegård som kunne holde til det flyttedes dertil natten før, indviedes den nye kirkegård af biskop Brammer og sognets præst Alfred Hjalmar Elmqvist den 28. november 1872.[27]

Et ligkapel byggedes på kirkegården i 1930.[35]

Gravminder

[redigér | rediger kildetekst]
Rasmus Pedersen (t.v.), Anne Nielsdatter (m.f.), og Bertel Henningsen (t.h.).

I våbenhusets nordlige væg er indsat en stor gravsten med portrætrelieffer i halvfigur af Anne Nielsdatter, samt hendes ægtemænd Rasmus Pedersen og Bertel Henningsen.[26] Den første af mændene var Essenbæk og Kristrups birkefoged til sin død i 1602, og efterfulgtes som sådan af den anden mand.[36] Den ca. to meter lange og ca. halvanden meter høje sandstenstavle lå måske i Gammel Essenbæk Kirkes gulv.[31]

Præster

[redigér | rediger kildetekst]
År Præst
Ca. 1500 Peder Kat
Ca. 1537 Magister Laurits
Ca. 1570 Christen Thomsen
1572-1583 Thomas Christensen
1583-1619 Rasmus Andersen
1619-1635 Jens Hansen Bruun
1635-1674 Jens Hansen Trige
1674-1704 Hans Lauritsen Carlbye
1704-1724 Laurits Hansen Trige
1724-1768 Niels Bertelsen Brunow
1768-1787 Frederik Pedersen Berg
1787-1809 Frederik Bartholin Berg
1809-1839 Jørgen C. Bloch Hegelund
1839-1863 Christian Dinesen
1864-1890 Alfred Hjalmar Elmquist
1890-1921 Mads Chr. Andr. Østergård
1922-1937 Jens Michael Mikkelsen
1938 Viggo Anton Sophus Jan Pade
1938-1979 Børge Gabriel Barsøe
1980-1990 Anna Stovgaard Nicolaisen
1991- Inger Lise Gram[37]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 20
  2. ^ a b Møbjerg, Morten. Sct. Bernhard i Essenbæk i Scriptoriet. http://www.scriptoriet.info/en-essenbaek.htm#The_old Arkiveret 15. september 2016 hos Wayback Machine [Besøgt 2016-07-10]
  3. ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, ss. 841-842
  4. ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 847
  5. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 1
  6. ^ Gyldendal. Essenbæk Kloster i Den Store Danske. https://denstoredanske.lex.dk/Essenbæk_Kloster Arkiveret 26. august 2016 hos Wayback Machine [Besøgt 2016-08-24]
  7. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 85
  8. ^ Mejlsø, Jørgen; Jørgensen, Johannes Liingaard; Kristiansen, Karsten (2011). DANSKE FORTIDSMINDER. http://www.fortidsmindeguide.dk/Essenbaek-Kirke.ma003.0.html Arkiveret 19. april 2016 hos Wayback Machine [Besøgt 2016-07-22]
  9. ^ a b c d e Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 16
  10. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 132
  11. ^ a b c d Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 19
  12. ^ a b Møbjerg, Morten (2001). Sct. Bernhard i Essenbæk i Årsskrift 2001. Auning, Danmark: Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 26
  13. ^ a b c Slots- og Kulturstyrelsen. Essenbæk Kirketomt. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/47437/ Arkiveret 22. april 2016 hos Wayback Machine [Besøgt 2016-07-17]
  14. ^ Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, ss. 14-15
  15. ^ Informationsskilt i Museum Østjylland.
  16. ^ Hedemann, Markus; Knudsen, Anders Leegaard; Hansen, Thomas (2010). nr. 14240904001 i Diplomatarium Danicum. http://diplomatarium.dk/ Arkiveret 6. oktober 2014 hos Wayback Machine [Besøgt 2016-07-30]
  17. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 11
  18. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 134
  19. ^ West, F. J. (1908). Kronens Skøder: paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark, fra Reformationen til Nutiden. Andet Bind. 1648-1688. København, Danmark; Rigsarkivet, s. 453
  20. ^ Blangstrup, Christian (1924). SALMONSENS KONVERSATIONSLEKSIKON. Anden Udgave. Bind XVIII: Nordlandsbaad-Perleøerne. København, Danmark: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 971
  21. ^ a b c Blangstrup, Christian (1922). SALMONSENS KONVERSATIONSLEKSIKON. Anden Udgave. Bind XIII: Jernbaneret-Kirkeskat. København, Danmark: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 926
  22. ^ a b Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 26
  23. ^ a b Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 13
  24. ^ a b c Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 17
  25. ^ a b c d e f Essenbæk Sogns Menighedsråd. Essenbæk Kirke. http://defiresogne.dk/essenbaek-kirke-og-kirkegaard/ Arkiveret 15. september 2016 hos Wayback Machine [Besøgt 2016-09-14]
  26. ^ a b c d e f g Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 848
  27. ^ a b c Johansen, Ejnar Thuesen (1979). Da man flyttede ligene i Assentoft i Årsskrift 1979. Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Kommune, s. 37
  28. ^ Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 21
  29. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 20
  30. ^ a b Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 19
  31. ^ a b c Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 21
  32. ^ a b c d Trap, Jens Peter (1875). Statistisk-topographisk Beskrivelse af kongeriget Danmark ved J. P. Trap. Anden Udgave. Femte Deel. København, Danmark; Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, s. 593
  33. ^ Fritfelt, Salomon J. (1956). Vort Sogns Historie i 100 Aar. http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=050055&hitno=&browse=yes&showfields Arkiveret 21. august 2016 hos Wayback Machine [Besøgt 2016-09-14], s. 55
  34. ^ a b c d Slots- og Kulturstyrelsen. KUNSTINDEX DANMARK & WEILBACHS KUNSTNERLEKSIKON. https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1093&wsektion=alle [Besøgt 2016-09-14]
  35. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 22
  36. ^ Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 57
  37. ^ Virring Kirke. VIRRING-ESSENBÆK SOGNEKALD: Præsterække. Virring, Danmark.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Essenbæk_Kirke&oldid=11351683"