Gerhard Peter Brammer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Biskop Gerhard Peter Brammer

Gerhard Peter Brammer (5. maj 180112. januar 1884) var biskop over først Lolland-Falsters Stift og siden over Århus Stift. Han mistede sin far allerede 1801. Moderen giftede sig hurtig igen og familien rejste til Stavanger, men i 1805 døde også stedfaderen. Derefter rejste mor og søn til Hillerød, hvor Brammer derefter voksede op hos sin morfar, der var præst ved Frederiksborg Slotskirke. Siden gik han Hillerøds latinskole og begyndte i 1818 at studere teologi i København.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Virke[redigér | redigér wikikode]

Det er i dag svært at forstå, hvordan spidsfindige teologiske stridigheder kunne optage den borgerlige og specielt den akademiske verden gennem mange år med udsendelsen af adskillige polemiske skrifter for eller imod en bestemt holdning eller gruppering. Men kirken eller præsterne havde i 1800-tallet meget større indflydelse i samfundet. En stor del af den akademiske verden mænd var teologisk uddannet, selv om de tit beskæftigede sig med ganske andre ting i deres arbejdsliv.

Brammer var i sin ungdom en stærk tilhænger af Grundtvig, men i løbet af få år skiftede han standpunkt og tættere forbundet med Grundtvigs modstander, Jacob Peter Mynster. Man kan ikke bruge vore dages parametre til at måle forskellene på de forskellige fraktioner, men Brammer viste sig efterhånden at være en traditionens mand, en konservativ natur, der f.eks. kæmpede imod valgmenigheder og for præstens fortrinsret til at fortolke den kristne lære. Men omvendt talte han på baggrund af sine erfaringer som seminarieforstander og tilsynsførende for skolerne i sit stift for at man burde uddanne kvinder som undervisere for de mindste børn.

I en prædiken fra tiden som sognepræst i Snedsted-Nørå, trykt 1841, udtalte han til gengæld, at selv om man opdagede at øvrigheden udstedte ukloge og ukristelige befalinger, måtte man rette sig efter dem. Modsat gjorde han sig i sit skrift, ”Indlæg i Kirkeforfatningssagen», til talsmand for oprettelsen af menighedsråd i stedet for at bygge styringen af kirken ovenfra gennem et kirkeråd.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • En afhandling om de såkaldte Johanneskristne (licentiatafhandling 1829)
  • Lærebog i Didaktik og Pædagogik (1838)
  • Afhandling om Venskabet (doktorafhandling 1836)
  • Et Par Ord om gudelige Forsamlinger (1837)
  • Postille (1841)
  • Indlæg i kirkeforfatningssagen (1858)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Lolland-Falsters bisperække Efterfølgende:
Rasmus Møller Peter Chrstian Stenersen Gad
Foregående: Århus' bisperække Efterfølgende:
Jens Paludan-Müller Bruun Juul Fog