Fenrisulven bindes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fenris bider Tyrs arm af. Tegning af den svenske kunstner John Bauer, 1911

Fenrisulven bindes er en historie fra den nordiske mytologi.

Fenrisulven voksede op i Asgård. I starten var den lille og ufarlig, men den voksede hurtigt til overnaturlig størrelse og skræmte aserne. Til sidst blev de enige om at Fenrisulven skulle bindes, så de kunne styre den. Desværre kunne det ikke ske med ulvens gode vilje og ingen aser turde efterhånden tvinge den.

Det blev også svært overhovedet at finde et reb, der var stærkt nok, for under ulvens leg sprang hvert eneste reb aserne forsøgte sig med. Det første kaldtes Løding og det andet – en lænke dobbelt så stærk, kaldtes for Drome.

Til sidst fik aserne dværgene til at smede et fortryllet reb – Gleipner, der er ubrydeligt fordi det er lavet af fuglespyt, kvinders skæg, bjergenes rødder, bjørnesener, fisks ånde og lyden af kattepoter. Men ingen kunne få det over hovedet på Fenrisulven. Først da Tyr lovede at holde sin hånd i ulvens gab, mens rebet blev lagt på den – som pant hvis der skulle være noget lusk med i spillet – overgav Fenrisulven sig.

Da rebet strammede om dens hals – og holdt! mistede Tyr sin hånd.

Nu er Fenrisulven bundet med Gleipner i en hule i Jotunheim. Der bliver den stående til Ragnarok, hvor den endelig slipper løs – godt gal i skralden og ude på hævn.

Indtil da hyler ulven af raseri i hulen. Guderne satte et sværd på tværs i gabet på den rasende ulv for at forhindre, at den snappede efter dem. Fenris kan derfor ikke lukke munden og fra fråden der står ud af dens gab dannes en rivende flod der løber gennem Jotunheim.

Historien om Tyr og Fenrisulven findes i Gylfaginning i den yngre Edda. Den omtales i Lokes skænderi i den ældre Edda.