Svipdag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Vågn op, Groa! Vågn op, mor! Illustration af John Bauer i den engelske oversættelse fra 1911, Our Fathers' Godsaga, af Viktor Rydbergs Fädernas gudasaga.

Svipdag er helten i to nordiske eddadigte; Grógaldr og Fjölsvinnsmál. De to digte kaldes samlet Svipdagsmál. En figur af samme navn optræder også som helt og bersærker i tilknytning til sagnkredsen omkring Skjoldungerne; det var en dansk sagnkongeslægt med navn efter sin legendariske stamfar, Skjold. Fortællingerne om dem stammer fra et geografisk stort område og langt tidsrum. Svipdag optræder i forbindelse med konflikten mellem Rolf Krake og svenskekongen Adils. I Rolf Krakes saga hedder det, at helten Svipdag først kæmper for kong Adils i Uppsala, for siden at gå i Rolf Krakes tjeneste.[1].

Derudover nævnes en person ved navn Svipdag i Heimskringla[2], i Gesta Danorum, som en af Hugleiks mænd (her måtte han kæmpe mod sin ven Geigad), og som én af kong Hadings bersærkere. Hvorvidt der findes nogen forbindelse mellem de forskellige figurer af samme navn, er imidlertid usikkert.

Svipdagskvadet[redigér | redigér wikikode]

I første del af fortællingen bliver Svipdag pålagt en opgave af sin stedmor, han skal vinde jættekvinden Mengløds hånd. For at kunne gennemføre opgaven opvækker han sin biologiske mor, vølven Groa, fra de døde. Hun kaster ni fortryllelser for ham, så han sikkert kan nå frem til det sted, hvor Menglød befinder sig. Ved begyndelsen af anden del står Svipdag foran porten til en borg, der imidlertid bevogtes af trolden Fjølvin. Svipdag må indlade sig på en gådeleg med trolden, indtil den afslører, at borgen beboes af Menglød, og at kun helten Svipdag må slippes igennem porten, hvorpå Svipdag afslører, at det er ham. Svipdag lukkes ind og bydes velkommen af Menglød.

Freja og Svipdag af John Bauer i Rydbergs Our Fathers' Godsaga, 1911. Rydberg mente, at Svipdag var et andet navn for Frejas ellers forsvundne husbond, Óðr, og at Menglød derfor var identisk med Freja.

I digtet lyder det:

Fjølsvid:

42. Der er ikke nogen,
som skal naa at sove
i Menglads myge Arm,
foruden Svipdag -
den sollyse Mø
blev skabt til at være hans Viv.
Svipdag:
43. Luk Døren op!
jeg vil ind – gør Plads!
Se, jeg er Svipdag selv!
Men spørg først Menglad
fra mig, om hun vil

blive glad, naar jeg gaar ind til hende.
(overs.: Olaf Hansen, 1911)[3]

Svipdags fortryllede rejse til en anden verden er en parallel til Høders rejse hos Saxo og Skirners frierfærd til Jotunheim, hvor skulle overtale jættekvinden Gerd til at blive guden Heimdalls hustru.[4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: