Rolf Krake

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler den danske sagnkonge. Opslagsordet har også en anden betydning, se Rolf Krake (skib).

Rolf Krake (også kaldet Hrolf Krake, Rolf Krage eller Roulf Kraka) var en dansk sagnkonge fra Lejre på Sjælland, der er omtalt i flere sagaer og Gesta Danorum af Saxo Grammaticus. Sagaens omtale er gengivet af Snorri Sturluson i hans Ynglingesaga og summarisk omtalt i det latinske resumé af Skjoldungesagaen (selve sagaen er gået tabt). Rolf optræder i det tidlige engelske Beovulf-kvad under navnet Hrothulf.

Snorri Sturlusons Edda fortæller, hvordan Rolf og hans kæmper henter guldringen Sveagris hos den svenske kong Adils, der er gift med Rolfs mor Yrsa. Rolfs regeringstid regnes som en storhedstid for Danmark, indtil den ender brat, da Rolf myrdes af sin svoger Hjarvard.

Rolf er søn af Helge, Roars bror.

Tilsyneladende er der en vis forbindelse mellem folkevandringer i Europa i det 5. årh. og sagnkongerne i Lejre. Flere af personerne i lejresagnenes kongerække synes at have deres baggrund i hærledere og konger fra flere af de vandrende folkeslag på det europæiske kontinent. Således er Rodulf (Rolf) konge over herulerne, mens de boede ved Donau, og Fravita (Frode) er navnet på en gotisk konge/hærfører,[1] mens Halfdan, Roar og Helge er fordanskninger af navne på hunniske hærførere.[2]

Almindeligvis afvises lejrekongerne som historiske personer, men der er også blevet argumenteret for, at flere af disse skikkelser rent faktisk har været konger i Danmark.[3]

To danske krigsskibe er blevet opkaldt efter Rolf Krake, nemlig Panserbatteriet Rolf Krake og F342 Rolf Krake.

Han har ligeledes lagt navn til folkeskolen Rolf Krake Skolen i Holstebro.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ N.C. Lukman: "Frode Fredegod – Den gotiske Fravita". Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. Bind 91 1981, nr. 299. Side 13f.
  2. ^ N.C. Lukman: "Skjoldunge und Skilfinge. Hunnen- und Herulerkönige in ostnordischer Überlieferung". Classica et Mediaevalia Dissertationes, nr. 3. København 1943
  3. ^ L. Hedeager: Iron Age Myth and Materiality. An Archaeology of Scandinavia AD 400-1000. London/New York 2011. Side 224ff.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.